En byhistorisk mosaik.Festskrift til Jørgen Mikkelsen
Af Michael Riber Jørgensen, Museum Thy
”Det er ikke enhver beskåret at få et festskrift”, indleder redaktørerne i forordet og fortsætter med at konstatere, at et sådant helst skal behandle emner, som interesserer modtageren – hvilket ikke er svært i dette tilfælde – men samtidig ikke er beskrevet af hovedpersonen selv – hvilket er overordentlig svært.
Og det må man give dem ret i. Jørgen Mikkelsen har igennem de sidste godt 30 år været en central figur i dansk byhistorisk forskning som arkivar på forskellige afdelinger af det, der nu alt sammen hedder Rigsarkivet, som forsker – og ikke mindst som en enormt produktiv, ihærdig og dygtig formidler. Der findes næppe nogen, som har været i berøring med dette felt uden også at have været i berøring med Jørgen. Ud over byens historie findes der næsten ikke det aspekt af dansk historie, han ikke også har været omkring - hvis der ellers er arkivalier bevaret om det. Den imponerende publikationsliste bagest i dette værk vidner da også om hans flid.
Byhistorie dækker naturligvis over mange forskellige underemner og over forskellige metodiske og teoretiske tilgange. Det afspejles også i denne antologi, der med sine 16 tilpas korte og meget varierede artikler kommer vidt omkring. Mest inden for Danmarks grænser, men også med et par afstikkere ud i Europa.
Michael Bregnsbo åbner ballet med en gennemgang af Karl Gustav-krigenes skiftende funktion i den kollektive erindring, eksemplificeret ved jubilæumsmarkeringerne i fire udvalgte købstæder. Henning Bro leverer en gennemgang af hovedstadsområdets kun delvist realiserede vækstplaner i efterkrigstiden, som nok mest har interesse for københavnere, men dog slutter med en vigtig pointe for alle, der arbejder med den faste kulturarv: Bygninger og infrastruktur fra den periode er måske arkitektonisk uglesete i dag, men er ikke desto mindre væsentlige kulturmiljøer og repræsentanter for deres tid. Motorringe og betonblokke er også historie.
Søren Bitsch Chistensen påviser, hvordan statslig indgriben under krisen i 1820’erne reelt gjorde København til centrum for den danske kornhandel og derved reddede landbruget nogenlunde helskindet igennem. Vi bliver i hovedstaden med Tommy P. Christensens beretning om den tidligste danske flytrafik.
Michael Dupont illustrerer med pesten 1600-04 som case, hvordan man med fordel kan anvende ”proxydata” – altså mere indirekte kilder – til at påvise historiske sammenhænge, som måske ikke er umiddelbart synlige, heller ikke for den trænede historikers øje. Finn-Einar Eliassen fortæller om sit professionelle makkerskab og personlige venskab med Jørgen, der har givet anledning til nye og gode komparative vinkler på dansk-norsk byhistorie.
Vi kommer også geografisk vidt omkring inden for det danske rige i sin historisk bredeste betydning. Fra Erik Gøbels rids af Køge havns historie – et ifølge forfatteren i forskningen alt for sjældent eksempel på belysning af netop denne type infrastrukturs vigtighed for de mange købstæder, der ligger ved vandet. Til Bornholm, hvor landets næstøstligste købstad Nexø i 1950’erne blev skueplads for en kamp (i hvert fald på skrivebordet) om oprettelsen af en ny fiskefabrik. Og helt ned til Flensburg, der op til afstemningen i 1920 blev stillet både det ene og det andet i udsigt i et forsøg på at tippe vægtskålen til dansk side, hvilket Hans Schultz Hansens artikel på glimrende vis giver indblik i.
Skoler er en type institution, som i hvert fald historisk har været til stede i enhver by uanset størrelse. Erik Nørr belyser forskellene mellem skolen i by og på land anno ca. 1950, som de kommer til udtryk i tre københavnske seminaristers praktikrapporter fra provinsen. Christian Larsen sætter med Svendborg som eksempel aktørerne på købstadens ”uddannelsesmarked” ind i en – måske lidt søgt – teoretisk ramme med anvendelse af Bourdieus kapitalbegreber.
Charlotte Lindhardt tager omvendt udgangspunkt i noget meget praktisk, nemlig arbejdet med en museumsudstilling, når hun taler om en særlig ”Herningånd”, hvis eksistens og indflydelse på byens udvikling forsøges godtgjort gennem to cases: Først Herning som center for den uldjyske tekstilindustri og dernæst som den messe- og eventby, vi kender i dag.
Stella Borne Mikkelsen tager udgangspunkt i Assistens Kirkegård i København som eksempel på, hvordan en begravelsesplads i en storby både kan påvirke og påvirkes af hvordan den by, den er en del af, udvikler sig. Artiklen runder også det iboende paradoks, at alle kirkegårde ganske vist – ligesom alle byer – er og skal være dynamiske størrelser, men samtidig repræsenterer en historie, som vi også skal værne om. Som altid, når det gælder den faste kulturarv, gælder det om at finde den rette balance mellem bevaring og udvikling.
I bogens måske mest tankevækkende artikel bruger Lars Nilsson sin egen by Stockholm til at illustrere fire faser i de nordeuropæiske metropolers historie: Fra ”hovedstædernes århundrede” i 1600-tallet, hvor den voksende statsmagt samlede flere og flere funktioner – og dermed flere og flere indbyggere – i rigets centrale by. Over industritidens stagnering, hvor urbaniseringen især tog form af flytning fra oplandet til købstæderne. Videre over den ”grønne bølge” i efterkrigstidens fremvoksende velfærdssamfund, hvor folk fik nok af små trange lejligheder og rykkede ud i forstæders og satellitbyers parcelhuskvarterer. Og endelig til i dag, hvor hovedstæderne igen vokser – ikke som knudepunkter i nationalstaten, men som dele af et globalt netværk – samtidig med at den samlede urbaniseringsgrad forbliver nogenlunde stabil. Folk flytter altså ikke længere primært fra by til land, men fra lilleby til storby; en proces, Nilsson betegner som ”metropolisering”.
Endelig bliver vi også budt velkommen på bagsiden, når Karl Peder Pedersen dykker ned i den kriminelle underverden i 1800-tallets København, mens Nete Balslev Wingender beskriver ”Rottekrigen” o. 1900 og debatten om hvorvidt rotteplagen især i storbyerne skulle bekæmpes med private initiativer eller offentlige midler.
Som det turde fremgå af ovenstående, stritter festskriftet i sagens natur i mange retninger (om end med byen som det samlende begreb), men det er vel også netop styrken ved denne type udgivelse: Der er helt sikkert noget for enhver smag. Kvaliteten af artiklerne er gennemgående høj og vidner ikke bare om Jørgen Mikkelsen betydning og netværk, men også om den store bredden og høje faglighed i det danske byhistoriske miljø.
[Historie-online.dk, den 11. februar 2020]
