En rejse mod nord
Af Thomas Petersen, univ.lektor emer.
Forfatteren til denne bog, tjekkiske Karel Capek (1890-1938), skrev skønlitterær science fiction længe før, en Aldous Huxley eller en George Orwell gjorde begrebet populært. Capek praktiserede det uden at kende til ordet og nogen tid, før dette begreb blev opfundet og gængs. Han skrev science fiction allerede 1921 med skuespillet R.U.R. (Rossum´s Universal Robots). Et teaterstykke, der i løbet af få år blev opført i verdens metropoler samt oversat til over tredive sprog – dog først til dansk i 1990. Skuespillet vender jeg tilbage til nedenfor.
Nærværende bog om en rejse til de nordiske lande indgår i en stribe rejseberetninger, som Capek skrev. Det var startet i 1923 med Italienske breve og blev i de følgende år fulgt op af lignende bøger om rejser til Storbritannien, Spanien, Holland og afsluttet med rejsen til de nordiske lande i 1935. Udenfor Europa kom han aldrig. I alle fem rejsebøger fylder betragtninger om kunst og arkitektur meget. Men også politik og de forskellige landes sæder og skikke fylder en del. Altid fremstillet ræsonnerende og ikke blot iagttagende og refererende. Om tyrefægtning og flamenco i Spanien til cyklister og landvinding i Holland. I bogen om de nordiske lande – i øvrigt realisering af en drengedrøn – endvidere ironisk, humoristisk og ikke mindst poetisk. Alt sammen nænsomt, præcist og ikke mindst fornemmet her gengivet på dansk. Bogen har for længst været oversat til alverdens sprog, men mærkværdigt nok først nu til dansk.
”Den tjekkiske forfatter og journalist Karel Capek var en af sit lands betydeligste kulturpersonligheder, kendt og anerkendt langt uden for Tjekkoslovakiets grænser for sine romaner og skuespil og for sit engagement for demokrati, fred og mellemfolkelig forståelse”.
Så kort og koncist sammenfatter nærværende bogs fordansker, bohemisten, Europa-forskeren og lektor ved Aarhus Universitet Peter Bugge, i sit efterskrift Karel Capeks betydning - ikke blot i sit hjemland, men globalt.
Capek blev født i en patriarkalsk og socialt indstillet lægefamilie i det nordøstlige Bøhmen. Faderen var hårdtarbejdende og empatisk indstillet overfor fattige kularbejder-familier samtidig med, at han som rationalist og ateist havde brede naturvidenskabelige og kulturelle interesser. Moderen læste Shakespeare for de fire børn, men viste den skrøbelige Karel særlig interesse. Han var dygtig i skolen og kom i 1907 til Prag, hvor han to år senere blev student, fulgt op af bredt anlagte sprogstudier på hovedstadens universitet.
Desuden oplevede den unge Capek i hovedstaden den stærke tjekkiske nationalfølelse, der havde udviklet sig siden midten af 1800-tallet. En nationalfølelse, der i kølvandet på 1. Verdenskrig og sammen med andre nationer havde ført til det østrig-ungarske dobbeltmonarkis opløsning. Samt til dannelse af nationalstaten Tjekkoslovakiet. Men i de store byer fortsatte befolkningen ligesom Capek-familien med at være blandet tjekkisk- og tysksproget. Karel har formodentlig kunnet tale tysk med mange af de mennesker, han mødte under rejsen til de nordiske lande.
I 1915 blev han kandidat på en afhandling om æstetik. Sammen med broderen Josef, der var billedkunstner, blev Karel hurtigt en institution blandt hovedstadens unge kunstnere – begge optaget af avantgardisme og med et internationalt udsyn. Skelsættende for Karel Capek blev det, at han kort før sin kandidateksamen fulgte en forelæsningsrække om pragmatisme hos en ung sociolog ved navn Edvard Benes, der senere skulle blive den unge republiks, først udenrigsminister og siden præsident. I den amerikanske pragmatisme fandt Capek en tankegang, som han erkendelsesteoretisk og etisk kunne erklære sig enig i. Eller, som Bugge skriver i sit efterskrift:
”Han sympatiserede med den tanke, at vores erkendelse af verden og dermed vores ide om sandhed nødvendigvis er ufuldstændig, og at vi først og fremmest skal vurdere begreber og ideer på, hvordan de fungerer i konfrontationen med praktiske udfordringer”, (side 206).
Med andre ord en nøgtern, praktisk og pragmatisk tilgang til verden og ikke mindst til de mere eller mindre skøre, skæbnesvangre og frit svævende ideologier, der plagede Europa i 1930erne. Capek arbejdede efter Verdenskrigen som journalist i den unge stat. Ofte i samarbejde med den ældre bror Josef. Han skrev kritisk om store emner som nationalisme, totalitarisme og forbrugerisme. Dette arbejde bragte ham i nær kontakt med det politiske liv og ikke mindst med ledende politikere som f.eks. republikkens første karismatiske præsident, filosoffen Tomas Masaryk (1850-1937). Samt hans søn, den senere udenrigsminister Jan Masaryk (1886-1948). Capek udgav senere sine samtaler med præsidenten i bogform – Samtaler med T.G. Masaryk, som desværre (endnu?) ikke findes på dansk.
Selv om Capek har bevæget sig inden for mange forskellige genrer, er han som antydet mest kendt for sin science fiction. Hans internationale gennembrud skete med skuespillet R.U.R. i begyndelsen af 1920erne, straks oversat til flere sprog, men først til dansk i 1990. Den underlige titel refererer til en fabrik, hvor man fremstiller menneskelignende væsener (kaldet robotter, fra tjekisk robota, der betyder hoveriarbejde), der er billigere og mere effektive end rigtige mennesker. Capek spidder den umenneskelige profitjagt og effektivisering. Temaer, som videreføres i andre skuespil samt i romaner. Ikke mindst i den stærkt indholdsmættede og satiriske roman Krigen mod salamandrene (flere danske udgaver, senest i 2001). Der er tydelige fællestræk mellem robotterne og salamandrene, der er både intelligente, højtråbende og hårdtarbejdende. En allegori på, hvordan Europa og verden passivt reagerede på nazisterne (= salamandre) – og på deres fremmarch, brutalitet og erobringslyst.
Det var i 1935, at Capek endelig besøgte de nordiske lande. Og efterfølgende samlede og udgav sine indtryk og tanker i nærværende lille rejseberetning. Mindre fra Danmark og Sverige, mest fra Norge, som tydeligt med sin vilde natur behagede ham.
Det varierede ordforråd er suppleret med righoldige og egne tegninger, der fortjenstfuldt er taget med i den danske udgave. Capek har tydeligvis nydt rejsen og følt sig politisk og menneskeligt hjemme i de nordiske lande. Underfundigt og ironisk underspillet skildrer den centraleuropæiske og overbeviste demokrat, hvordan ”retblodede germanere” i Norden gennem historien og nu i en politisk broget og demokrati-fattig mellemkrigstid har formået at indrette sig i frihed og fred. Og med social ansvarlighed og ganske uden behov eller brug for en fører til at lede eller passe på sig. Han betages af den overvældende nordiske natur, reflekterer kritisk over samernes vilkår og mediterer over Europas skæbne. Bemærk til eksempel den underliggende ironiske tone i dette citat fra bogen:
”næppe var vi trådt ind i Oslo, før der brød en søndag ud og dertil en verdenskongres for søndagsskolelærere; I aner ikke, hvor mange der er af dem i verden. Hele Oslo var oversvømmet af en slags dydig svirren og kvidren; hvert øjeblik var der en, som smilede til mig med kristent tålmod og på engelsk spurgte, om jeg var på vej til gudstjeneste. På Karl Johans gate blæste hverken Ibsens eller Bjørnsons ånd, men ånden fra en angelsaksisk kirkeforsamling; jeg var bange for, at den dystre Ibsen på søjlen foran teatret ville løfte hovedet og også begynde at prædike om virksom næstekærlighed eller sådan noget ---”, (side 53).
Eller nyd dette eksempel på forfatterens medlevende og præcise beskrivelse af norsk natur:
”--- og omkring os var fjorden smuk, og det var næsten aften; bjergene åndede af damp fra den regn, der var faldet, en regnbue dannede en kuppel, vandet var blevet gyldent og spejlede silkeagtigt de blånende klipper; nedefra pulserer skibsskruen og hyrdens joviale stemme. Det er mærkeligt, derinde i fjorden var alt så velsignet grønt, som en have; jo nærmere til havet, desto barere er klipperne, indtil der ikke er andet end den bare sten, hist og her en fiskerhytte og på de grå klippeblokke en slags store dejtrug; det er nok til at salte torsk i”, (side 81).
Capeks produktion inkluderer så forskelligartede genrer som kriminalhistorier, romaner, eventyr og skuespil. For at det ikke skal være løgn, såmænd også et værk om havebrug. Den kommunistiske regering efter 1948 accepterede kun halvhjertet Capek, der var død 1938. Formodentligt primært begrundet i, at han i 30erne ikke havde accepteret kommunismen som et relevant alternativ til fascismen.
Mange af hans værker diskuterer de etiske aspekter, der fulgte med de industrielle nyskabelser og processer. Han forudså klarsynet de menneskelige konsekvenser af masseproduktion, kernevåben og robotters kunstige intelligens. Hans forfatterskab er fyldt med frygt for social uorden, diktatur, vold, menneskelig stupiditet, store selskabers ubegrænsede magt og deres grådighed. I løbet af 1930erne blev han mere og mere antifascist, modstander af militarisme samt kritisk indstillet overfor alt det, der forekom irrationelt.
Også Capeks betydning for det tjekkiske sprogs udvikling er enorm. En af hans biografer, Ivan Klima, skriver, at det er takket være Capek, at litteraturens tjekkiske sprog blev tilpasset det talte sprog. Hans oversættelser af fransk poesi blev banebrydende for en hel generation at tjekkiske digtere. Hele syv gange var han nomineret til Nobelprisen i litteratur, men han fik den aldrig. Tidligt kom han i nazisternes søgelys. Blev tilbudt asyl i England, men afslog og døde af lungebetændelse som kun 48-årig i 1938. Adskillige måneder senere – efter nazisternes anneksion af Böhmen i marts 1939 som konsekvens af München-mødet i september 1938 – mødte nazisterne op på hans bopæl for at arrestere ham. I stedet for ham arresterede de hans kone Olga. Mens broderen Josef døde i kz-lejren Bergen-Belsen i april 1945.
Det er yderst prisværdigt, at et lille forlag som Multivers og en dygtig formidler som Peter Bugge har begavet bogverdenen med denne smukke lille bog. Den bør modtages med begejstring – dels på grund af forfatterens internationale tilgang og ikke mindst, fordi den på en mærkelig måde er uafhængig af tid og sted.
Historie-online.dk, den 20. september 2017
