Europa

Af lektor cand. mag. Vigand Rasmussen

Der findes historiebøger, der bugner af lay out’et oppustethed, hvor fornemme illustrationer og finurlige farvesætninger skal dække over en tyndbenet historieskrivning. Og så findes der historiebøger, der udstyrsmæssigt tangerer det ydmyge, men hvor selve teksten er historie på et højt plan. Et sådant værk var Niels Arne Sørensens brag af en bog om den første verdenskrig, og en sådan bog er Kristian Hvidts eminente Europa-historie.

Midt i tidens tendens til en total globalisering er det forfriskende at læse en bog, der uden at rødme erklærer, at den vil fortælle Europas historie. At aspekter uden for Europa ikke kan undgå at blive omtalt viser bl.a. afsnittet om den kolde krig efter 2. verdenskrig, men hovedvægten drejes hurtigt ind på de europæiske forhold med et godt øje til det europæiske samarbejde frem mod en union.

Kristian Hvidt ser Europas historie som tre epoker med hyppige krige, der blev afløst af perioder med en mere forstandig opførsel markeret af renæssancen omkring 1500, revolutionen i 1789 og Den europæiske Union fra 1994.

Det 20. århundrede sammenlignes således med det krigerigske1600-tal, men især på grund af kloge franske og tyske politikere blev der i 1900-tallets sidste halvdel arbejdet hen mod et europæisk samvirke i skyggen af supermagternes kolde krig, og Hvidt opfatter Den europæiske Union som et forsøg på en virkeliggørelse af en vision om lykke for det størst mulige antal mennesker.

Den samme generation er den første, der foreløbig har overvundet Europas evige plage i form af ødelæggende national splittelse og spænding tilsat en lang række krige. Dermed udtrykker Hvidt en forsigtig optimisme med henblik på verdensdelens fremtid.

En bog om Europas historie kan ikke bare kickstarte omkring år 1000, da der i århundrederne forud er foregået væsentlige ting, der sætter tydelige fodaftryk op gennem hele Europas historie. Det er Kristian Hvidt naturligvis også klar over, hvorfor de første små 20 sider er en knivskarp, hæsblæsende ouverture, der tilmed spinder et par af de røde tråde, som Hvidt trækker op gennem de kommende tusinde års Europahistorie.

Selv om tempoet sættes noget ned, når bogen i løbet af hundrede sider frem til den franske revolution i 1789 på en måde, så læseren er klædt godt på til de sidste 200 års dramatiske begivenheder, hvor Frankrig naturligt nok indtager en væsentlig rolle, der bl.a. giver plads til en fin og nuanceret gennemgang af Pariserkommunens historie.

Kristian Hvidt sørger for ved  passende lejligheder at kæde udviklingen i Danmark sammen med de store linier i den europæiske historie, hvorved læseren får et klart indtryk af historiens sammenhæng. Ligeså indeholder bogen nogle tankevækkende perspektiveringer, som da Frankrigs rolle efter den westfalske fred i 1648 sammenlignes med USA’s position i dag. Et andet eksempel har tilmed en stilfærdig løftet pegefinger indbygget, da bogen beskriver, hvorledes europæerne i samtiden ikke var særlig skyldbetynget over de store slavetransporter fra Afrika til Amerika, og Hvidt derefter skriver: ’Muligvis accepterer vi i nutiden former for dyretransport, som en fremtid vil finde lige så afskyvækkende’.

Kristian Hvidt formår på bedste vis at gøre historien vedkommende og spændende, hvilket bestemt ikke altid er tilfældet med historiske oversigtsværker. Mange generationer af gymnasieelever mindes sikkert med gru Rudi Thomsens Verdenshistorien i Grundrids, som var en stofmættet, men ganske ulæselig bog. Det problem genfinder man ikke i Hvidts værk, bl.a. fordi den er så elegant skrevet, som da historien efter en omtale af de truende politiske problemer efter 1870 snildt drejes   over på industrialismen med følgende sætning: ’ De mørke skyer, der virkede truende efter 1870, var også synlige. Det var røgen fra titusinder af skorstene…’

Det er næppe muligt at skrive så stofmættet en bog uden nogle småfejl undervejs, men i dette tilfælde er de langt under bagatelgrænsen, som da Adam Smith på s. 177 pludselig staves ’Schmidt’!

Kristian Hvidts Europahistorie er en fremragende bog præget af forfatterens store viden og overblik tilsat en velskrivende pen, der gør det til en fornøjelse at være i selskab med denne kyndige historiker og hans værk om Europa i 1000 år.