Fiskernes oprør

To skelsættende begivenheder gjorde den danske befolkning smerteligt opmærksom på et erhverv i krise. I 1978 og i 1987 brød fiskerne med normen, blokerede havne og fyldte Langelinie op. Intet hjalp. Erhvervet kunne ikke klare skærene. Fiskeriet er ikke mere, som det har været i generationer.

Af Michael Koch

Her i 2024 kan man se, at fiskerierhvervet blev udsat for samme udvikling som eksempelvis typograferne. Deres erhverv var stærkt truet, og de strejkede. Resultatet var, at digitaliseringen blev fremskyndet, og væk var typografer, som ikke kunne omstille sig til grafikere og lignende. Kampen mellem EF/EU, fiskeriet, små træskibe, små stålkuttere, regeringer, fiskeriforeninger og endelig biologer var umulig. Fiskerne var i den grad i klemme. Den knugende fornemmelse af, at her er mange, mange menneskers levevej knust, forsvinder ikke, selv efter at Ivar Holms bog er læst og sat i reolen. Gennem årene har man som sejler kunnet se fiskerihavnene blive affolket, anlæg stå ubenyttet og ruste, værfter lukke, og i havnebassinerne er der alt for meget plads.

Den danske fiskekutter af træ er stort set væk fra de danske havne. Det samme er efterfølgeren, de mindre stålkuttere. Værre er det, at hele erhvervet som fisker har været under så store omvæltninger, at generationer af fiskerfamilier ikke længere kan sætte skib i søen.

I oktober 1972 stemte hele to tredjedele af danskerne Danmark ind i EF. Kort tid efter kom problemerne for fiskerne, da hverken Sverige, Finland eller Østlandene var medlem af EF. Først satte Island en fiskerigrænse på 50 sømil. Den udvidedes til 200 sømil, og kort efter var der fiskerigrænser på 200 sømil i næsten hele verden.

I 1978 udvidede Polen, Sverige og Østtyskland (DDR) zonerne så meget, at danske fiskere blev fordrevet fra de traditionelt gode pladser i Østersøen. Da Sovjetunionen fulgte efter, var danske fiskere fordrevet til et lille område omkring Bornholm.

Fiskerne forsøgte utrætteligt at råbe politikerne op, uden det på nogen måde lykkedes at skabe brugbare resultater. Da der så i 1977 fastsattes kvoter for fangst, var det allerede et underskud på knap ti procent af fangsten året før. Der indførtes liggedage, og med endnu flere regler så fiskerne sig truet på levevejen.

Fiskerne samlede sig til oprør, og i maj 1978 sejlede man mod København. I bogen beskrives hele forløbet i detaljer, med tidslinjer og fortællinger om møder og blokader. En lidt skræmmende detalje var, at da de mange hundrede kuttere lå ved Langelinie, opdagede man, at en støjsender blev sat ind for at skade og hindre fiskernes kommunikation over radioen. Ingen ved, hvem der satte støjsender op, men uhyggeligt var det.

Kuttere ved Langelinie

Konflikten fortsatte, og utroligt mange af landets fiskere deltog. Det var også tydeligt undervejs, at fiskerne var stærkt truet økonomisk, og der blev gjort en del for at hjælpe kolleger i problemer. Konflikten og havneblokader blev opløst, og fiskerne sejlede til deres hjemhavn uden at have opnået meget af det, de kom for. Dog havde Danmarks befolkning fået øje på fiskernes problemer, og antagelig 50.000 danskere besøgte Langelinie for at se kuttere og hilse på fiskerne.

I efteråret 1987 gentog fiskernes oprør sig.  Man blev enige om at sejle til Købehavn for at få en snak med fiskeriminister Lars P. Gammelgaard. Fiskere og minister var ikke enige, men ministeren fastslog, at han var den minister i EU, der havde skaffet flest torsk til fangst af danske fiskere.

Helsingør Havn var spærret mellem 5. og 10. maj

Bogen sætter markant og næsten endegyldigt fokus på fiskerierhvervets svanesang som det var kendt i mange generationer. For udenforstående giver den et godt og stærkt indblik i konflikterne. Hvis læseren har familie eller anden berøringsflade med fiskere eller fiskeri, er bogen et markant manifest over det, der skete dengang. Det er tydeligt, at Ivar Holm har været ude i alle hjørner og grundigt beskrevet forløbet. Naturligvis kan det godt blive lidt langt at læse for en udenforstående, men anmelderen ville alligevel ikke have været foruden. Bogen er vigtig som dokumentation for fremtiden. Den hyggelige kutter er væk. De friske ord på havnen mellem sejler og fisker er væk. Nu købes fisk på en anden måde. Anmelderen vil dog ende med at sige: Hurra for fisk!

Jyske kuttere på vej gennem Limfjorden til København

[Historie-online.dk, den 19. juni 2024]