Menu
Forrige artikel

Forbrugets kulturhistorie

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 7348

Af Bjarne S. Bendtsen. Ph.d., gymnasielærer

Kan De huske den canadiske forfatter Douglas Couplands beskrivelse af ”Kejserens nye indkøbscenter” i romanen Generation X fra 1991? Det er godt nok længe siden, men Couplands postmodernistisk-ironiske udlægning af det moderne indkøbscenter er absolut ikke blevet uaktuel i de mellemliggende årtier. Det skal jeg vende tilbage til.

Vi har gennem en længere årrække talt om forbrugersamfundet – Den Danske Ordbog siger, at ordet er kendt fra 1959, hvor også det relaterede begreb overflodssamfund kendes fra, og det er naturligvis begreber, der vandt udbredelse i forbindelse med 1960’ernes økonomiske højkonjunktur. Det er typisk negative begreber med konnotationer til tanketomt overforbrug, de seneste årtier hyppigt koblet til den risiko, dette overforbrug fører med sig for pressede økosystemer i en verden med stadig befolkningstilvækst. I den sammenhæng har vi både set os selv som kritiske forbrugere, der via boykot kan påvirke politikere og producenter gennem fravalg af et lands varer; men paradoksalt nok også omfavnet forbruget og nærmest euforisk givet os hen til og defineret os ud fra det at forbruge – et begreb som shopaholic er jo ikke kun negativt, er det? Det er lidt som at give efter for trangen til slik eller god vin fredag aften: en velfortjent og tilgivelig synd efter en hård uge.

Dermed er det tankevækkende, at der først nu kommer et samlet bud på en dansk kulturhistorie om dette emne. Historikerne Kasper H. Andersen, Kristoffer Jensen og Mikkel Thelle har redigeret Forbrugets kulturhistorie. Butik, by og forbrugere efter 1660 (2017), der udspringer af et forskningsnetværk med deltagelse af Syddansk Universitets Center for Maritim- og Erhvervshistorie og Dansk Center for Byhistorie på Aarhus Universitet med arbejdstitlen ”Shop, consumer, city. Geographies of consumption 1660-2000”, som Nina Koefoed fra AU har været leder af. Ud over tre seminarer om emnet er denne bog det primære resultat af netværkets arbejde, kan man læse i det korte forord, hvor målet for arbejdet endvidere udpeges: at undersøge, hvordan forbrugsbegrebet er blevet modtaget og udviklet inden for historiefaget i Danmark.

Kristoffer Jensen og Mikkel Thelle har skrevet forskningsantologiens indledning, der dels udpeger de tre spor, bogens artikler beskæftiger sig med: butikken, forbrugeren og byen, dels skitserer forskningen i forbrugshistorie ude og hjemme og giver en kort oversigt over bogens bidrag – som indledninger i antologier jo skal gøre. Den danske forskning inden for feltet er ikke overvældende, påpeges det, hvad allerede betegnelsen af bogen som det første bud på en dansk forbrugets kulturhistorie viser. Men der findes dog seriøse undtagelser, særligt det store amerikaniseringsprojekt ”Amerikansk på dansk”, som Klaus Petersen og Nils Arne Sørensen fra SDU stod bag sammen med Dorthe Gert Simonsen fra KU og Søren Hein Rasmussen, da på AU. Dette forskningsprojekt kastede antologier som Søren Hein Rasmussen & Rasmus Rosenørn (red.): Amerika i dansk kulturliv (2010), Nils Arne Sørensen (red.): Det amerikanske forbillede? (2011) og Dorthe Gert Simonsen & Iben Vyff (red.): Amerika og det gode liv (2011) af sig.

Forbrugets kulturhistorie rummer derudover otte meget forskellige artikler – eller kapitler, som de kaldes, måske for at binde det hele mere sammen. Efter indledningen følger Jon Stobarts artikel ’Forbrugssteder. Butikkernes fysiske og oplevede rum i England 1700-1820’. Stobart er professor i historie ved Manchester Metropolitan University og er en af forskningsfeltets kapaciteter, kan man læse i indledningen, så det er et oplagt valg at lægge ud med ham – selv om det bryder lidt med den ellers kronologisk strukturerede bog. Artiklen belyser med primært engelske eksempler butikkens udvikling i det 18. og begyndelse af det 19. århundrede. Et udgangspunkt er, at butikken på mange måder definerer ”den såkaldte forbrugsmæssige revolution, der forandrede købs- og salgsoplevelsen op gennem det 18. århundrede.” Og det gør den i høj grad ved at kombinere udstillingslokalet med socialt samvær. Det fremgår ikke, om Stobarts artikel er oversat eller i givet fald af hvem – men mon ikke der er tale om en oversættelse?

Derpå bogens anden artikel, Jakob Ørnsbjergs ’Kunsten at drive et apotek i 1600-tallet. Svaneapoteket i Jens Bangs Stenhus’, hvor man får en interessant fortælling om dansk apotekerhistorie med fokus på det aalborgensiske Svaneapotek, lidt længere tilbage i tiden end Stobarts artikel. Artikel tre er af Kirsten Rykind-Eriksen: ’Borgerskabet og den gode smag. Møbelmagasiner og kundepleje 1830-1900’, igen med fokus på butikkernes indretning og udstillingsformernes betydning for salget og dermed forbruget.

Den fjerde artikel er Bertel Nygaards spændende udlægning af forfatteren Meïr Goldschmidts oplevelser i Paris, Bruxelles og Antwerpen i efteråret 1843 – på rejse i de revolutions-moderne europæiske storbyer, så langt fra det slumrende København, man i den begejstrede Goldschmidts øjne kunne komme, synes det. ’Er du Jeppe? Byrum og tid som oplevelsesforbrug i Meïr Goldschmidts rejsebreve fra 1843’, som titlen lyder, der naturligvis refererer til Holbergs Jeppes fortumlede spørgsmål til sig selv i baronens seng – her er det den 24-årige forfatters møde med de parisiske boulevarder, der får ham til at stille sig selv spørgsmålet.

Artikel fem er Jens Toftgaards ’Går og ser på vinduer. Vinduesudstillinger og moderne forbrug i danske byer 1870-1940’, der igen vender blikket mod butikken og i særdeleshed betydningen af butiksruderne, der med udviklingen først af dyre spejlglasruder i starten af 1800-tallet og fra omkring år 1900 billigere men også skrøbeligere ruder i store formater gav helt nye muligheder for både at få lys ind i butikken, men også – og af langt større vigtighed for forbruget – at give indblik i de udstillede varer fra gaden. Med de store ruder smeltede gaden og butikken sammen – hvilket i øvrigt også asfalterede gader hjalp med til, ganske interessant i forhold til nutidens eksklusive butiksstrøg, der typisk er vendt tilbage til brosten og et mere gammeldags hyggeligt udtryk i gadebilledet.

Den sjette artikel i bogen er Michael F. Wagners ’Motorfolk i Lejr’, der har den præciserende undertitel ’Autotourisme som fritidsforbrug’, og som på yderst interessant vis gennemgår den internationale og særligt den danske bilisme og campings historie – eller gypsying, som denne ferieform også kaldtes i starten – fra tiden, da Fords vogne begyndte at blive forhandlet i Danmark i 1906, og FDM blev stiftet i 1909, men med fokus på mellemkrigstiden, da Ford som bekendt havde en stor fabrik i København. Kildematerialet er her de forskellige blade, der dels henvendte sig til bilisterne, dels til forhandlerne – og i nogle tilfælde begge grupper – i særdeleshed bladet MOTOR.

Artikel syv har norsk setting: Kirsten Lindes ’Butikken som arena for køb og drømme. En beskrivelse af butikker i Oslo og Akershus baseret på fotografiske samlinger’, og altså med en helt anden kildetype, end de fleste andre kapitler i bogen. Og endelig bogens sidste artikel: Helle Strandgaard Jensens ’En nordisk Sesame Street? Barnet som tv-forbruger i fællesnordisk tv-politik 1970-1975’, der behandler det mindre materielle emne tv-forbrug og den spændende pointe, at de nordiske (og europæiske) landet på dette punkt opfattede sig selv som værende længere fremme end det USA, der ellers typisk blev set som i hvert fald et tiår foran udviklingen herhjemme.

Forbrugets kulturhistorie henvender sig primært til forskere og studerende inden for dette felt, men de forskellige kapitler er bestemt læseværdige og kan anbefales til alle interesserede. Bogen er illustreret med en mængde flotte tegninger og fotografier, og den indeholder samlet en grundig litteraturoversigt over forskningsfeltet – hvert kapitel lægger således ud med en kortfattet forskningsoversigt, som man vel blot kan læse hurtigt hen over, hvis ikke den slags tiltaler én. Som samlet bog stritter den dog i så mange retninger, at den i første række skal anbefales til dem, der arbejder med forbrugets kulturhistorie på universiteterne, de andre højere uddannelses- og forskningsinstitutioner samt inden for museumsverdenen. Bogens indsigt i forbruget som fænomen er yderst væsentligt, og man må håbe, at det kun er starten på en større indsats inden for feltet – og at resultaterne også kommer ud i mere populære former, så de kan nå en større læserskare.

Resten af Coupland-definitionen på ”Kejserens nye indkøbscenter”, som jeg nævnte i indledningen, lyder således: ”Den populære opfattelse at indkøbscentre kun eksisterer indvendigt, og at de ikke har noget ydre. Den suspendering af troen på det sete, som denne holdning afføder, formår kunderne til at lade som om de store cementblokke, der er klasket op i deres omgivelser, faktisk slet ikke eksisterer.” Den beskrivelse har jeg haft et sted i baghovedet, siden jeg læste bogen engang i midt-1990’erne, og den kan man da stadig tænke lidt over, når man tager på shopping i et af de mange storcentre i byernes periferier. Det samme kan man med mange af de spændende emner og ikke mindst de skarpe blikke på dagligdags forbrugssituationer, som man finder i Forbrugets kulturhistorie.

historie-online.dk, den 3. april 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Verden er ny
Antisemitismens bibel
Aftenland