Frimurernes hemmelige historie
Af Kenn Tarbensen, historiker, ph.d.
Dette er en omtale af en af bøgerne på årets bogudsalg. Ikke fordi anmeldelsen har trukket ud i årevis, men fordi bogen, der blev udgivet den 19. februar 2007, allerede blev sat på udsalg blot 10 dage senere.
Der er tale om en dansk oversættelse af en engelsk bog, The Secret History of Freemasonry, der udkom sidste år. Der er flere steder i teksten foretaget nogle mindre tillempninger til det danske marked, ligesom Den danske Frimurerorden har skrevet et tre sider langt efterskrift om frimureriet i Danmark. Her sluttes med omtale af krav til nye medlemmer samt en praktisk anvisning på, hvordan man forholder sig, hvis man gerne vil optages i Ordenen, ligesom der også er kontaktoplysninger (adresse, telefonnummer m.m.). Næsten ligesom Lars Larsens meget omtalte selvbiografi, der slutter med et godt tilbud på gåsedunsdyner.
Der er tale om en tynd bog på under 100 sider, der dog er i stort format og med mange flotte farveillustrationer. Bogen kan læses i sin helhed, men ellers skal det tages meget bogstaveligt, at der er tale om en ”håndbog”. Bogen er stramt disponeret, så et opslag fylder to sider, hverken mere eller mindre. Disse opslag er struktureret i fire dele. Efter introduktionen (1. del) følger først ni opslag om frimureriets historiske udvikling (2. del). Derefter kommer i syv opslag fokus på frimurernes arkitektur (3. del) efterfulgt af 21 opslag om frimurernes tegn og symboler (4. del). I alt er der 38 opslag, dvs. leksikalske småartikler om forskellige emner i tilknytning til frimureriet. Efter det danske efterskrift er der til allersidst et stikordsregister. Alt sammen i et meget professionelt layout. På billedsiden er det dog ganske bemærkelsesværdigt, at der bortset fra enkelte arkitekturfotos stort set ikke er illustrationer fra de sidste par hundrede år.
I bogens opslag er der mange konkrete oplysninger om forskellige fænomener og symboler: Passeren, vinklen, globen, trappen, stigen, sværdet, dolken, pentagrammet, skødeskindet osv.
Hvem er forfatteren? Det oplyses hverken i bogen eller i den medfølgende pressemeddelelse. På Internettet kan man finde følgende oplysning: “Jeremy Harwood studied history at Christchurch, Oxford and has conceived, edited, and authored books including the Dictionary of Battles, The Secret History of Freemasonry, and Command. He is head of History and General Reference Publishing for Reader's Digest in the UK”. Det ses bl.a. også, at han har lavet en bog om “100 maps that changed the world” samt en bog om eksotiske cocktails. Det er således tydeligt, at han er en professionel og kommerciel bogmager. Det skal ikke lastes ham, men det er nødvendige oplysninger til forståelse af bogen. Den virker som et bestillingsarbejde, som Den danske Frimurerorden efterfølgende har fået Forlaget Borgen til at udgive på dansk – ikke som husstandsomdelt PR-fremstød, men dog til billige penge.
Om Jeremy Harwood selv er frimurer, kan man kun gisne om. Sikkert er det, at bogen er renset for enhver kritisk distance til emnet. Hensigten i opslagene er tydeligvis at forklare fænomener, symboler m.v. for at afmystificere disse. Mange steder sker det direkte med afvisning af kritiske røster. Nogle eksempler herpå:
”For en udenforstående synes de noget hårrejsende eder, frimurerne aflægger om bevarelse af hemmelighederne, i bedste fald usmagelige, og i værste fald irreligiøse. Men det er ikke tilfældet. De forpligtelser, ederne rummer – især de, der afgives under optagelsesceremonierne til de tre grader – har altid været allegoriske i deres karakter” (s.11).
”Frimureri er ikke en religion og udbreder derfor ingen doktriner eller dogmer, som anti-frimurer-polemikere gerne vil have folk til at tro” (s.70).
Om byplanlægning hedder det:
”Hvis man skal tro anti-frimurer-propagandaen, var frimureriets største kup, at det dikterede planlægningen og anlæggelsen af Washington D.C., som hovedstad i de nyligt selvstændige Forenede Stater. Det er desværre ikke tilfældet...” (s.76).
Og efter en beskrivelse af pentagrammets forskellige historiske betydninger hedder det:
”Det er overordentligt vigtigt at slå dette fast, fordi anti-frimurer-polemikere gennem årene har kastet sig over pentagrammets formodede betydning som frimurersymbol for at postulere en direkte forbindelse mellem frimureriet, okkult praksis, hedenskab og endog satanisme” (s.86).
Denne tone gennemsyrer bogen. Der spilles også lidt på frimurere som ofre. I opslaget ”Fra fortiden til nutiden” (s.30-31) bliver forskellige tiders modstand mod frimurere uddybet. Det gælder bl.a. den katolske kirke, der bandlyste frimureriet i 1738, samt under nazismen, hvor det angiveligt skønnes, at cirka 200.000 frimurere omkom i koncentrationslejre. Her hedder det også, at der i dag er omkring seks millionere aktive frimurere rundt om i verden. ”Logerne overlever og blomstrer fortsat... Forudsat at frimurerordenen følger med tiden og forklarer sit positive formål effektivt, er der næppe nogen grund til at tro, at frimureriet ikke fortsat vil have fremgang”.
Ifølge det danske efterskrift omfatter Den danske Frimurerorden 89 loger med tilsammen cirka 10.000 medlemmer.