Gammel i København
Af Ulla Weishaupt
At pension ikke altid har været en selvfølge og at livet som gammel har været noget af en udfordring giver denne bog en glimrende indføring i. Lige nu hvor der er gang i valgflæsk og overbudspolitik, er det en rigtig god indføring i, hvad der ligger til grund for den folkepension vi kender i dag.
Bogen starter med en beskrivelse af Københavns vækst fra 1890 og frem, dette for at give et billede af den demografiske og byplanmæssige udvikling, fra det tidspunkt hvor lovgivningen for første gang åbner op for mulig støtte i alderdommen (Lov om Alderdomsunderstøttelse fra 1891). Herefter er bogen i delt i afsnit, der hver ser på specifikke sider af livet som ældre.
Første afsnit er meget interessant og følger den udvikling, der har været i lovgivningen. Fra 1891 hvor man skulle leve et værdigt liv for overhovedet at komme i betragtning til alderdomsunderstøttelsen. Var der den mindste slinger i valsen, blev man i stedet henvist til fattighjælp. Faktisk var der helt frem til 1961 knyttet en række diskriminerende regler til alderdomsydelsen, således at nogle af de socialt mest udsatte ældre ikke kunne godkendes til ydelsen. Det er glimrende dokumenteret i form af enkeltsager, og man kan have lidt svært ved at forstå at det ikke er mere en 60 år siden, at forholdene var så dårlige.
Det næste store afsnit handler om boform, og hvilke tanker der har været og stadig er, om hvordan ældre mennesker bedst kan bo på deres gamle dage. Her er menneskesynet også tydeligt i udvikling fra tanken om hvilehjem, hvor man efter et langt og arbejdsomt liv kan nyde de sidste år i ro og fred. Til tanken om længst mulig i eget hjem som slog igennem i 60erne og frem til nu, hvor vi forholder os til aktivt seniorliv. En holdningsændring der både er præget af menneskesyn, men i ikke ringe grad også påvirket af økonomi.
De næste to afsnit er lidt kortere, da de historisk ikke har helt så mange år på bagen. Der er en gennemgang af madordning og der er et om mulighederne for at komme rundt i byen, med blandt andet indførelse af mimrekort.
Sluttelig rundes bogen af med et afsnit om et aktivt seniorliv, og de tiltag der gøres for at holde den ældre borger frisk og rørig.
Det er en fin bog, let tilgængelig i sin tekst og med rig illustration. De enkelte afsnit har også glimrende kildehenvisninger og litteraturliste, hvis man ønsker at gå mere i dybden. Når man tænker på, at en stor del af debatten i denne tid handler om pension og pensionsalder, er det en bog, der giver et rigtig god indblik i, hvad der ligger til grund for folkepension, som vi kender den i dag.
[Historie-online.dk, den 9. april 2019]
