Jagten på den tyske forbindelse

Forfatteren har skrevet en bog over et familiemedlem, Arne Holm. Tiden er fra første verdenskrig og op forbi anden verdenskrig. En anderledes bog, som delvist er skrevet med sidehistorier, som var det en dagbog

Af Michael Koch

Det er en usædvanlig bog, skrevet ganske specielt. De første 50 sider handler mest om forfatterens computerbesværligheder, lidt om familien, besvær med at få tilladelser til at se dokumenter i Rigsarkivet og den slags tanker og tekst. Det er egentlig ikke direkte emner, der omhandler bogens kerne.

2. verdenskrig er også et tilbagevendende tema på de første 50 sider, med generelle informationer om krigen. Forfatteren møder også en forlagsmand på en ferierejse. På denne rejse står de to en aften med deres gin og tonic, og forlagsmanden spørger forfatteren, hvad han beskæftiger sig med. Efter en længere forklaring står forlagsmanden med et “grin om munden”, og spørger, om det er et teaterstykke, forfatteren er ved at skrive. Forfatteren konkluderer, at han hellere må være “meget mere skarp med sit sprog”. Forlagsmanden slutter af med at sige “der bliver skrevet mere, end der bliver læst”. Måske var det et venligt vink med en vognstang, et råd der muligvis havde været godt at følge.

Historien kommer langsomt igang, og vi er på en mindre fragtbåd, en barkentine, omkring 1917 - i Fort de France på Martinique. Der fortælles om skib og skipper og om rejsernes generelle besværligheder. I næste kapitel er vi med ombord på en tysk ubåd. Året er 1917, og det er under 1. verdenskrig. Mange tekniske data og flere hyggelige samtaler senere ombord på ubåden kommer næste kapitel: Forliset.

Her møder vi Valdemar og Agnes. Smukt skrevet om deres vielse inden Valdemar roes ud til skibet. Betagende gode sider i bogen. Rejsen trues nu af forlis: En tysk ubåd lod skibet brænde og besætningen drukne. Med vilje. Efter mange indskudte historier lærer vi, at Valdemar må være omkommet, og at hans unge hustru Agnes var krigsenke i fire år, inden hun giftede sig igen. Heldigvis lader hun livet gå videre, hun får en ny mand og børn. Desværre er skæbnen hård ved Agnes, som mister en lille søn, da han falder i havnen på Ærø.

Læseren introduceres for en ung mand, Arne, som er søn af Agnes og Valdemar. Bogen fortæller videre, at Arne Christian Dreyer Holm sidder i arresten midt i maj 1945. Arne havde været i tysk tjeneste, og nu hvor krigen var slut, var han hentet ind til sin straf. Forfatteren nævner selv alle de mange sidehistorier mellem tørre dokumenter. Han skriver, at det ikke har været uden problemer at skrive. Overgangen fra reelle historiske begivenheder til fiktionen skifter brat, som han selv skriver. Det må anmelderen desværre give ham ret i. Bogen er uhyre svær at læse, der springes rundt, og lige som der kommer god rytme i fortællingen, starter noget helt andet. Noget som ikke rigtig giver sammenhæng for bogens fortælling.

Det er meget tydeligt, at forfatteren er en meget vidende mand, som har stor indsigt i mange ting. Det opleves gang på gang gennem bogen. Historien handler ret beset om denne Arne Holm. Arnes tid i tysk tjeneste. Forfatteren er morbror til Arne, og selvom det er pakket ind i sidehistorier, er det Arnes historie, der skrives om. Samlet set er det blevet til en blanding af historisk fortælling, en form for dagbogssider med udviklingen i Ukraine og om DR og licens og meget mere. De mange pludselige indfald, der skrives om, får læseren til at tabe tråden.

Det har været en stor udfordring at læse bogen. Det skal ikke pakkes ind, at det endda har været svært at holde fokus gennem de mange sider, de mange forskellige historier og forløbet i den reelle familiehistorie. Det er synd, der ikke har været en hård og ubarmhjertig redaktør på bogen, så fortællingen og familien stod som et kapitel i dansk familiehistorie. Men det er alene forfatteren, der bestemmer, hvad der skal stå i bogen. Det er altid svært at skulle skrive en bog, der skal omhandle en stor mængde dokumenter fra retten. Man kan diskutere, hvor meget fra en retssag der skal med i en bog, men i dette tilfælde får man et godt billede af omfanget af et retsforløb i tiden efter besættelsen.

De mange pludselige indfald, der skrives om, får læseren til at tabe tråden.

[Historie-online.dk, den 18. februar 2025]