Menu
Forrige artikel

Jakob Povl Holck: Den gamle verdens magi: Bogsamlingen fra Herlufsholm på Syddansk Universitetsbibliotek

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2811

Af Per Ole Schovsbo

Man siger, at skolen på Herlufsholm ved Næstved er ældre end Sorø Akademi, mens Akademiets bibliotek er ældre end Herlufholms – og det er jo en sandhed med modifikationer. Hovedparten af Herlufsholms 47.000 bind blev nemlig solgt til Odense Universitetsbibliotek i 1968/69, mens Akademiets bibliotek fortsat står i sin gamle bygning i Sorø. Men det var ikke hele samlingen, der blev solgt til Odense Universitet, og på Herlufsholm står endnu de ældste bøger fra stifternes tid og håndskriftsamlingen, der rummer spændende oplysninger om klosterets, hovedgårdens og skolens historie. Kun ca. 40.000 bind kom til Odense.

Selvom det var en appelsin i turbanen for det unge universitet at få en så alderstegen og spændende bogsamling til det nye bibliotek, var den ikke tilstrækkeligt katalogiseret. Derfor købte Odenseanerne katten i sækken, men takket være forskningsbibliotekar ph.d. Jakob Povl Holcks undersøgelser i løbet af de senere år, har det vist sig, at katten var mere end forgyldt. Der er helt utrolige tryk, stik, værker, sjældne manuskripter og fragmenter af middelalderlige håndskrifter brugt som indbindingsmateriale. Og med fondsstøtte vil det forhåbentligt blive muligt at fortsætte arbejdet, der indtil nu kun omfatter 30 % af samlingen. Det er et ganske lille udpluk heraf, som forfatteren lægger frem i dette pragtværk i stort format der uddeles gratis i anledning af Herlufholms Skoles 450 års jubilæum og Syddansk Universitetsbiblioteks 50 års jubilæum i 2015 og Syddansk Universitets 50 års jubilæum i 2016.

Jakob Povl Holck indleder med en oversigt over bogsamlingens historie og indhold og fortæller, at den blev grundlagt af 50 bind skænket af Herluf Trolle og Birgitte Gøye ved skolens oprettelse i 1565. Omkring 1777 var bogbestanden på ca. 300 bind. Lensgreve Otto Thott, Gavnø, overlod ca. 6.000 bind til skolens samling i årene 1777-83, mens han var skoleherre. Det var blandt andet dubletter af lensgrevens egen bogsamling (på op mod 200.000 bind!) men også nye bind, der blev indkøbt til skolen. En senere skoleherre, Christian Brandt, testamenterede i 1797 alle sine bøger til biblioteket, der herved voksede med næsten 7.000 bind. Statsminister Frederik Julius Kaas, der også var skoleherre, fik sit netværk til at donere bøger til biblioteket og i anledning af 300-året for Herluf Trolles fødsel i 1816 modtog biblioteket mange fornemme værker. 10 år senere testamenterede skolens overlærer og professor Hans Bøchmann Melchior 1.400 bind og kammerherre og soraner (!) Anton Groothoff ca. 7.000 bind i 1924 til skolens bibliotek, der hermed var vokset til 45.000 bind.

Der var imidlertid ikke samlet plads til den voksende bogsamling, før der under 1. verdenskrig blev bygget en rigtig biblioteksbygning. Samtidigt blev det dog klart, at samlingen for størstedelens vedkommende ikke længere var relevant for undervisningen. Den gamle del af samlingen blev tilmed sjældent udlånt, og da katalogiseringen var særdeles mangelfuld og samlingen krævede kostbar vedligeholdelse, var det naturligt, at Herlufsholms Skole i 1968/69 valgte at sælge Gamle Samling til Odense Universitetsbibliotek med ønsket om, at materialerne nu i større grad kunne gøres til gængelig for forskningen, skriver Jakob Povl Holck i bogens indledning.

Herefter følger en kronologisk præsentation af nogle af de danske og udenlandske materialer som Jakob Povl Holck har genfundet og katalogiseret i Odense efter de standarder som benyttes af Det kongelige Bibliotek. Det er en spændende vandring med Holcks lidt utraditionelle fotografier, der tilfører bogens layout et ujævnt indtryk.

Herefter gennemgår Holck samlingens forskningsmæssige potentiale, der vil kunne udnyttes til videnskabs- og idehistorisk forskning, litteraturvidenskabelige undersøgelser, studier af typografi og bogkunst fra senmiddelalderen til vore dage, m.m. De mange dedikationer og tilskrifter vil kunne tydeliggøre forfatternes særlige forbindelse og læsernes overvejelser. Af særlig interesse er de mange hidtil ukendte fragmenter af middelalderlige håndskrifter, der gemmer sig i bøgernes indbinding. De kan fremkaldes med komplicerede scanningsprocesser, dateres naturvidenskabeligt og blækket analyseres med spektroskopiske analyser.

Jakob Povl Holck runder bogen af med henvisning til de muligheder, der tegner sig med udviklingen af den digitale teknik. Når samlingen er fuldstændig digitaliseret, vil forskere over hele verden ved brug af Big Data kunne aflure materialernes hemmeligheder. Samlingen som helhed vil dermed kunne analyseres i forhold til andre samlinger og indgå i belysningen af de traditioner der har skabt dem.

Et er det gigantiske katalogiseringsprojekt som Jakob Povl Holck på forbilledlig vis har arbejdet med i et par år, senest med fondsstøtte. Det tegner til at kunne lykkes og dermed indføre Herlufsholm-samlingen i den moderne digitale verden, så den bliver tilgængelig og nyttig i den moderne forskning. Men forudsætningen er åbenbart, at der tilføres de nødvendige forskningsmidler udefra, og det er lidt mærkeligt, al den stund at offentligt støttede institutioner har ansvar for at bevare og tilgængeliggøre deres del af den nationale (og internationale) kulturarv. Syddansk Universitet burde jo i løbet af 50 år for længst have afsat midler til katalogiseringen af den samling, der ved overtagelsen i 1968/69 officielt hævede universitetsbibliotekets niveau betragteligt. Men kun de færreste har åbenbart anet, hvad den indeholdt – og derfor har den reelt set ingen videnskabelig rolle spillet – før nu.

Noget andet er hvorledes forskningsbibliotekar Jakob Povl Holck så har fremlagt projektet i sin fine jubilæumsbog. Bortset fra en lidt vilkårlig typografi, urolig layout og enkelte flimrende billeder – som Holck selv har ansvaret for – er bogen klart disponeret, velfortalt, meget grundigt og kyndigt gennemarbejdet med velfungerede noteapparat, kort engelsk resume, fyldig litteraturliste, et lidt magert navneregister og slet ingen ordforklaringer, der ville have hjulpet os, der ikke har forstand på bogverdenens og fx kirkelig litteraturs fagudtryk.  Men når det er sagt, er der kun én vej, og det er fremad! Vi glæder os til, at Jakob Povl Holck fortæller resten af historien om Gamle Samling fra Herlufsholm Skole.

Siden er oprettet 29. marts 2016.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Fra Krag til Krølle-Bent
Den korte historie om England
Vældige ting