Jødernes historie
Af Michael Agerbo Mørch, stud.theol.
Jødernes historie udgør et af de mest betændte emner i historieskrivningen. Mange har en holdning til jøderne, staten Israel, Holocaust, jødedommen og Bibelen, og de er ofte modstridende og kontroversielle. Hvordan finder man hoved og hale i det morads af påstande og oplysninger? Man går til kilderne, så vidt det er muligt. Det er langt på vej, hvad München-professoren Michael Brenner gør i denne bog. Han giver et kort vue over hele den jødiske historie, og kommer omkring et væld af detaljer i en populærvidenskabelig fremstilling. Brenner anerkender selv, at det er en kompleks sag, han har givet sig i kast med at analysere og fremstille. I indledningen skriver han: “Stillet over for så forskellige tolkninger af den jødiske historie ville det være formasteligt nu endelig at ville skrive jødernes ‘sande’ historie” (s. 9-10). Derefter beskriver han, hvordan historikere, som de mennesker de er, vælger kilder og fremstillinger efter deres bedste vurdering, men at det netop altid er en vurdering. Så langt så godt. Problemet er, at Brenner, på trods af denne erkendelse, ikke klart tilkendegiver, hvor han selv står. Fra hvilken position skriver professoren? Gennem bogen fornemmer man en vis sympati for jødernes historie, men den er ikke blåøjet. Han er generelt religionskritisk, men jødedommen tolererer generelt kritik, også internt. Han er skiftende kritisk over for kristne og muslimer, men ofte dokumenteret. Hans position er svært at gennemskue, og selvom det ikke udgør noget stort problem for den generelt deskriptive fremstilling, så savnede jeg i hvert fald, at Brenner tonede rent flag.
Selve bogen er opbygget kronologisk, og geografisk er tyngden lagt på Europa, uden at andre kontinenter glemmes. Det er en fin prioritering, for på trods af vigtigste jødiske centre i Mellemøsten, USA og Nordafrika, så læser man, som dansker, mest med et europæisk perspektiv, hvorfor det styrker den pædagogiske formidling med dette fokus.
Bogen er oprindeligt udkommet på tysk, og oversat og udgivet af Jens Ellekær på eget forlag. Det er en modig, men stærk udgivelse Ellekær har begået. Den redaktionelle proces ser ud til at været gennemført med kyndig hånd, og sproget er flydende og letlæst. Når Brenner forudsætter en viden om sit stof, enten ord eller begreber, så har Ellekær valgt at give en kort redegørelse i en fodnote. De er spredt over siderne, dog kun de oplaget steder, og Ellekær undgår at blive en kommentator til teksten. Det er dog beklageligt, at de oprindelige billeder og illustrationer er blevet forflyttet til et appendix. Ellekær skriver i indledningen, at det ikke lod sig gøre at have billederne i selve teksten. Det må man acceptere, men det er ærgerligt, for billederne bliver kommenteret i teksten og kunne for nogle være et dejligt afbræk fra en tekstmættet udgivelse. Sidst i bogen er der desuden en brugbar ordliste og en fyldig litteraturliste, samt tabeller over udviklingen i den jødiske befolkning. Men hvad der mangler er måske en kortfattet oversigt over hele jødernes historie, som kunne opsummere bogens mange sider. Det ville være nemmere efterfølgende at orientere sig på denne måde, men det er en detalje.
Det er opmuntrende at se, at der stadig er folk, som ønsker at have og udbrede et sagligt kendskab til jødernes historie. Og det er en vigtig indføring qua den stadigt verserende spænding i Israel-Palæstina-konflikten. Brenner og Ellekær har givet det danske bogmarked en god og overkommelig indføring i et komplekst emne, som giver et godt introduktions- og standardoverblik over det jødiske folks historie.
