Maske og forklædning i Danmark

Af Erik Ingemann Sørensen

Fastelavn og halloween er velkendte masketider. Hvor det myldrer rundt med børn i allehånde herlige forklædninger. Men en ganske tilfældig dag kan man også støde ind i mystiske figurer, der ofte optræder ganske alternativt. Ved nærmere forespørgsel viser det sig, at personen i fangedragt slæbende på et kors skal giftes Så nu er der polterabend.

Om dette og talrige andre skikke og traditioner har Aarhus Universitetsforlag udgivet ”Maske og forklædning i Danmark” – under redaktion af Inge Adriansen og Carsten Bregenhøj. En både fascinerende og farverig bog, der når vidt omkring på tværs af tid og sted. I forordet skriver redaktørerne: ”Brugen af masker er en social foreteelse, hvor en gruppe udtrykker fællesskab om normer, samhørighed og gensidighed. Det afspejles i bogens 32 bidrag, der tidsmæssigt spænder fra middelalderen til nutiden, socialt fra den kongelige familie til almuen og geografisk fra København til Aalborg og Als…” (Hvor er Grønland?) …”Tilsammen viser dette, at der i Danmark har været og fortsat er vidt forskellige masketraditioner, og festmasker og forklædning er universelle fænomener, der afspejler kreativitet og spændstighed…”

I en tid præget af usikkerhed og bestandige opbrud viser forfatterne, at der ”også findes kontinuitet og kulturel træghed”.

Værket centrerer sig om ”Den levende tradition” – oplevet gennem jul og helligtrekonger, ”Den levende tradition” – oplevet gennem fastelavn”, samt de kulturtilskud globaliseringen har bibragt os – blandt andet oplevet gennem den jødisk-danske purimfest. 

Det særligt fascinerende ved værket er, at det jo er emneområder, der stort set er velkendte. Men netop gennem rejsen i tid og rum bliver nye og spændende fortællinger til. Fortællinger der understreger, at folkekulturen og dens talrige traditioner og udtryksformer ikke er uddøende.

Mest spændende og interessant er måske overrabbiner Bent Lexners beretning om ”Purim: den dansk-jødiske glædesfest”. Denne beretning skiller sig blandt andet ud fra de andre ved at redegøre for festens historiske og religiøse baggrund. Vi få en glimrende indføring i historiens lange tråde, hvilket perspektiverer Lexners fortælling fremragende.

Som Inge Adriansens boblende og frydefulde fortælling: ”Hellekriste på Als og Sundeved fra 1960’erne til nutiden”. En beretning om netop homo ludens. Men også om forandringsprocessen ”fra at være en kulturarv, forvaltet udelukkende af udøverne , til at være et produkt af cultural management, forvaltet af private aktører som kroejere og landsbylaug.” Det giver virkelig stof til eftertanke!

At denne måde at indlede beskrivelserne på just ikke er et gennemgående træk ved bogen, er en stor mangel. Her burde man nok have haft en mere fast skabelon. Således må man undre sig over, at der ikke er nogen historisk redegørelse for Sct. Nikolaus. Her træder Pernille Obitz Mathiessen noget ved siden af. Og så kan det være lidt vanskeligt at kapere Birgit Jenvolds logren for dronningen i artiklen ”Hendes Majestæt Dronning Margrethe II i forklædning”. Det er ikke dronningens stil, som f.eks. Hendes Majestæt Dronningen har bidraget med oplysninger til artiklens forfatter og takkes hermed ærbødigst.” Et lidt Billedbladsagtigt  afsnit. Uden den store relevans i sammenhængen.

Disse lidt vrantne ord skal dog ikke skygge for, at vi med denne bog - med dens pragtfulde eksempler og fremragende billeder – har fået et kulturhistorisk værk, der i den grad giver stof til eftertanke. Ud over den store viden, læseren erhverver undervejs.

I en tid med daglige opbrud og voldsomme forandringer, nedbrud af såvel kulturarv som traditioner, er det befriende at opleve – velfortalt og adskillige steder med et glimt i øjet – at det trods alt bobler med liv under overfladen.

Stor tak til de 23 af skribenterne for deres understregning af, at ”legen ligefrem er forudsætningen for, at den moderne kultur kan udvikle sig og blomstre.”

...

Siden er oprettet 28-01-2015