Myter

Af Anders Ellegaard

Hvad er en myte? - Hvilken forskel er der på myter og de vandrehistorier, sagn, skrøner og løgnehistorier, som folk går og taler om, fortæller hinanden eller binder hinanden på ærmet?

I den efterhånden lange serie af ”Tænkepauser” – korte, billige og letlæste koncentrater af forskeres ellers voluminøse og ofte svært forståelige forskningsudgydelser (undskyld: forskningsresultater) – er turen kommet til Tænkepause nummer 103 om Myter, og hvilken forskel der er på dem og andre historier.

Forfatteren er ansat ved Århus Universitet og har tidligere blandt andet udgivet bogen ”Guder og gudinder i nordisk mytologi,” som er anmeldt på historie-online.

Som et eksempel på en myte bruger forfatteren myten om den farvestrålende Fugl Føniks, som brændte op og genopstod af asken. Myten er fortalt på forskellige tidspunkter og i forskellige kulturer, og den er blevet fortolket på forskellig vis, således at den passede til tid, kultur eller religion. Symboliserer den solens gang og solguden i oldtidens Egypten eller senere den genopstandne Kristus i Judæa? Selv om denne myte er blevet brugt efter fortolkningen og tiden, er der dog et fast holdepunkt: fuglen er brændt op og genopstået af asken. - At myten om Fugl Føniks også kan bruges i dag ses i én af bøgerne om Harry Potter.

Forfatteren definerer myter som historier, der vedrører guder og helte, i modsætning til historier, som er løgne, men som godt kunne være sande, men ikke er det. De sidste dækker over vandrehistorier, skrøner og sagn, som har en tilsyneladende realistisk handling til fælles. Skrøner dyrker overdrivelsen for at underholde (Riels skrøner fra Grønland); sagn og vandrehistorier spiller på tilhørerens frygt, hvor sagn har en historisk vinkling, medens vandrehistorierne foregår i samtiden.

Det store problem er, at grænserne mellem de forskellige typer historier er flydende. Der er for eksempel myterne om guden Thor. At hans færd med gedebukkevognen henover himlen skulle fremkalde torden er modbevist af fysikere og meteorologer, men målet for hans færd er mytisk. Hvad skulle han hos Udgårdsloke? Hvorfor var han på fisketur og havde Midgårdsormen på krogen? - Et andet eksempel er opdagelsen af Island. I følge myten havde Ravne-Floke fugle (ravne) med ombord på skibet, da han sejlede ud. Den første fløj hjem igen, den anden vendte tilbage til skibet, men den tredje fløj væk – til Island. Resten af bosættelserne er næppe en myte, men fremgår af Landnamsbogen. Myten om fugle som landbebudere på et skib kendes også fra Bibelens beretning om oversvømmelse og Noahs ark, eller fra det endnu ældre digt Gilgamesh, som stammer fra Mesopotamien og er fundet med sumerisk kileskrift på lertavler fra ca. 2100 f.Kr.

Der er mange eksempler i bogen på myter og historier: krokodiller i New Yorks kloakker, Beowulf i Lejre, Tyrs hånd i Fenrisulvens gab, Moses og det Røde Hav, Prins Paris, Odysseus, Lakotaindianernes tilblivelse og deres drømmefangere (vendt mod naturen), Romulus og Remus og grundlæggelsen af Rom (vendt mod byen), 1. Mosebog: kap. 1 og 2: mand og kvinde eller Adam og Eva, Macphersons røverhistorie om Ossian, rottekød i pizzaer, Christian d. X´s jødestjerne.

Det store spørgsmål er: hvornår er noget en myte, og hvornår er det en vandrehistorie eller lignende? Kernefortællingerne er der næppe nogen tvivl om, men når man kommer til de mere tvivlsomme og mulige fortolkninger bliver det sværere at kategorisere. I bogen er der mange eksempler og fortolkninger, og det fremgår, at også folkloristerne har forskellige fortolkninger af de samme myter og historier. For anmelderen ser det ud som om tidsfaktoren spiller en rolle for, om en historie kan kaldes en myte eller noget andet. - Og dét argument kan forfatteren sikkert sagtens pille fra hinanden.

Alt i alt en fornøjelig lille bog om myter og andre historier, som måske ikke giver klare svar, men som efterlader læseren med viden og fortolkninger på et meget højere niveau.

[Historie-online.dk, den 30 november]