Regensen – Bag de teglrøde mure
Af Ida Munk, cand.mag., direktør
Her er en stor, smuk bog med rigtig mange fotos – ikke mindst af Jens Lindhe, som fint illustrerer bogens undertitel med mange stemnings- og arkitekturfotografier af bygningen.
Antologien består af 14 temaer, der spænder vidt, og hvoraf nogle tager det historiske perspektiv tilbage til Regensens grundlæggelse, da den blev bygget af Chr. d. 4 i 1623 til bolig for modtagerne af legatet ’Kommunitetet af 1569’.
Med denne opbygning bryder bogen med tidligere udgivelser om Regensens historie, som f.eks. spændte fra grundlæggelsen til 1862 eller omhandlede Regensens liv i det 19.årh. Der mangler imidlertid en fremstilling af perioden det 20. århundrede og frem til i dag. Denne tidsperiode er derfor bogens emne.
Som redaktørerne skriver, er antologien en blanding af erindringsbårne beretninger, historiske artikler og analyser af udvalgte fænomener. Denne tilgang betyder, at der er gentagelser at finde om f.eks. de særlige skikke ved indflytning, de årlige fester og lignende, hvis man læser bogen i et stræk, men dette betyder, at man uafhængigt kan vælge temalæsning uden at mangle forudsætninger.
Som udenforstående kan man med en vis rimelighed spørge, hvorfor man skal læse om et kollegiums indre liv og særlige skikke, især når der er tale om fortællinger om enkelte navngivne beboere og deres adfærd – hvorfor er det interessant?
Det er det måske også kun i en vis udstrækning, f.eks. når man ser Søren Kierkegaard eller mere nutidigt Kaj Munk i Regens-perspektiv.
Men bogen har derudover nogle meget interessante vinkler på sin samtid i nogle af temaerne ikke mindst temaet ’Mysteriet om den forsvundne formue’, hvor kampen om formuen eller resterne af den kobles sammen med den bevægelse i samfundet, der på universitetet manifesterede sig i krav om afskaffelse af professorvældet og krav om studenterindflydelse - studenteroprøret. Også i forhold til Regensen betød det grundlæggende ændringer i beslutningsprocessen om ’Kommunitetet’s formueforvaltning. Få ved vel i dag, at man så sent som i begyndelsen af 1900-tallet regnede med tre store pengekasser i Danmark: Kongen, Kirken og ’Kommunitetet’. Eller at ’Kommunitetets’ pengekasse blev brugt til at dække ca. en fjerdedel af udgifterne – ikke i overensstemmelse med formålet, der var at hjælpe ’værdigt trængende’ studerende - til opførelsen af Rigshospitalet, der var færdigt i 1910! Omkring 1960’erne var formuen stort set brugt op. Dette kapitel er spændende læsning. Også kvindernes indflytning i 1971 sættes i relation til bevægelserne i det omgivende samfund – den nye kvindebevægelses aktiviteter - gennem fortælling af to af de første seks kvinder, der flyttede ind.
Temaet ’Regensens redning’, som belyser ombygningen af Regensen 1906-8, er en interessant gennemgang af bygningens historie forud herfor og fortællingen om, hvorledes planerne for denne ombygning betød, at man undlod at rive bygningen ned, der var utidssvarende. Her fremkommer også den nok for mange overraskende information om, at buegangen mod Købmagergade var en del af denne nye renovering, som skaffede plads til fodgængerne i den smalle passage mod Rundetårn. For den uindviede vil buegangen stå som en oprindelig del af bygningen. Et alternativ til buegangen var at flytte Rundetårn om på siden af Trinitatis Kirke…
Det lykkes gennem flere af temaerne at definere den helt særlige livsstil, det værdisæt, som var gældende for Regensens beboere. Interessant er det her, at det gentagne gange over årene afværges at nedfælde regler for, hvad der var passende og upassende, samtidig med at forandring i værdierne udvikles med og af de regensianere, der aktuelt bor der gennem max fem år og som derfor kontinuert udskiftes og kan sætte nye værdier i spil.
Bogen vil uden tvivl være til stor moro og genkendelses glæde for regensianere, der også mange år efter fraflytningen ser tilbage på denne ungdommens tid bag de røde mure – sikkert med en følelse af, at ’ja vi var noget særligt’ sammenlignet med andre kollegiebeboere i hovedstaden.
Historie-online.dk, den 4. oktober 2017
