Schleswig Holsten – contested region(s) through history

Af Claus Møller Jørgensen

Bidragene i denne antologi omhandler Slesvig og Holsten i regional perspektiv og deres rolle som omstridte landskaber i forskellige historiske perioder. Omstridt politisk og militært såvel som ideologisk og vidensmæssigt. Man ønsker ifølge redaktørernes indledning at præsentere nogle af de mange argumenter, som gennem tiden er blevet fremsat om Slesvig og Holstens status og identitet. Kronologisk falder bidragene hovedsageligt i to perioder, nemlig middelalderen og det 19. århundrede. Det er næppe udtryk for nogen bevidst prioritering fra redaktørernes side, men snarere udtryk for de kompetencer, som bidragyderne har. Alt i alt betyder det, at der er tale om en samling blandede bolsjer, hvilket jeg skal vende tilbage til afslutningsvis.

Steen Bo Frandsen lægger for med en interessant artikel om Slesvig og Holstens rolle som overgangszone mellem Nord og Syd, der skabte kontakter og fælles interesser mellem det danske monarki og de to hertugdømmer. En fungerende territorialstat, der – meget forkortet fortalt - først faldt fra hinanden, da politiske eliter i København og Kiel i lyset af den nationale ideologi gjorde op med sig selv, at det var det, den skulle. Det er langt fra første gang, Frandsen skriver om et regionalt perspektiv på historien, og det gælder en række bidrag, at de opsummerer tidligere forskning. Inge Adriansen skriver om den ’videnskabelige’ kamp om Slesvigs oldtid, som indgik i kampen om at bevise hhv. danske og tyske nationale rettigheder fra 1840erne til 1920 ud fra devisen historisk kontinuitet giver legitimitet. Mikkel Vendborg Pedersen skriver om de problemer det augustenborgske hertughus mødte, da nationale og liberale politiske bevægelser i stigende grad umuliggjorde de traditionelle former for politisk og symbolsk magt, som hertugerne forsøgte at vedligeholde. Hans Schultz Hansen opsummerer sin forskning i nationale bevægelser i Slesvig frem til 1848. Uden at afvise følelsers og ideologiers betydning, undersøger han den rolle som rationelle valg – sociale og økonomiske interesser – spillede for opslutningen bag den dansk-nationale og den slesvig-holstenske bevægelse. Mens den danske bevægelse primært søgte at mobilisere bønderne på en social dagsorden, søge den slesvig-holstenske at mobilisere på en bredere økonomisk dagsorden om forbedring af produktions- og afsætningsforhold, der pegede mod syd. Danmark udbyttede hertugdømmerne, mente man, og fremtiden pegede derfor mod Hamborg og det tyske toldforbund. Idet den danske bevægelse stod stærk på landet, mens den slesvig-holstenske bevægelse fik opbakning i områder med moderne økonomi og i byerne, synes sammenhængen mellem rationalitet og opbakning sandsynliggjort. Her er det dog en pointe, at dem, der sluttede op i 1840erne udgjorde en minoritet. Ved enkelte lejligheder så man protester mod begge bevægelser, men flertallet forblev tavst indtil 1848. Og i det mærkelige år slipper det rationelle valgs forklaringskraft op. Fx var det især traditionelle loyaliteter, som trak på dansk militærtjeneste, der gjorde de indtil da ikke-deltagende nordslesvigske sømænd og skibstømrere til et aktiv led i den danske bevægelse i 1848. Andre valgte snarere, fordi de var nødt til det, selvom de nok helst ville have været valget foruden, og forblevet slesvigere mellem dansk og tysk. Michael Bregnsbo argumenterer for, at den nationale modsætning mellem dansk og tysk efter borgerkrigens udbrud fik som konsekvens, at det blev muligt at danne martsministerier både i kongeriget Danmark og i hertugdømmerne, der kunne omfatte konservative, liberale og demokrater, hvilket de fleste andre steder var en umulighed. Jes Fabricius Møller fortæller historien om Chr. IX, der, som første konge af huset Glücksborg, kom på tronen med den russiske tsars mellemkomst, i den tro at han skulle være overhoved i en helstat, der tre dage inden havde fået en forfatning, der ville betyde samme helstats opløsning, og hvordan det lykkedes ham at gå fra at være en upopulær konge med tyske rødder og accent, til at være en populær regent i en mere moderne borgerlig form.

Blandt middelalderbidragene vil jeg nøjes med at nævne to, som jeg fandt særlig interessante. Carsten Jahnke gennemfører en subtil analyse af Rydårbogen fra det 13. årh. og andre samtidige kilder, som traditionelt er blevet læst som et bevis på nationalisme som et element i middelalderlige konflikter i mellem kongeriget og hertugdømmerne. Selvom enkelte års indskrivninger umiddelbart kunne tages til indtægt for antityskhed, viser Jahnke, at disse alenestående udsagn sandsynligvis bedre kan ses som udtryk for en mere konkret årsag, nemlig Ryd-klosterets tab af privilegier, ikke en anti-tysk nationalisme. Nationalisme i moderne forstand finder man ifølge Jahnke ikke. Den anden er Andres Dorbats analyse og fortolkning af arkæologiske udgravninger af Dannevirke. Det tidlige Dannevirke fra 700-tallet skal ifølge Dorbat ikke ses som udtryk for eksistensen af en centralmagt. Voldstedet blev opført på kort tid i særlige situationer, hvorefter det har fået lov til at forfalde. Der har ikke været udført kontinuerligt vedligehold, og opbygningen kaldes derfor cyklisk, idet man når en ny situation bød sig, genopbyggede og byggede videre i et kort tidsrum, for derefter at lade voldanlægget forfalde. Det betyder ikke, at der ikke har været et central lederskab af byggeprojektet, men der er snarere tale om en situationsbestemt sammenslutning bag en temporær leder, så længe byggeprojektet, truslen og forsvaret stod på, for igen at opløses i en heterogen politisk topografi, når truslen var borte. I det 10. århundrede ændres dette, så anlægget blev vedligeholdt løbende. En ekstra pointe er det, at det tidligere Hedeby, som en sæsonbetonet handelsplads for købmænd fra nær og fjern, som tidligere have ligget uden for befæstningen, nu kom inden for Dannevirke og blev til Slesvig by. Dannevirke blev på dette tidspunkt udbygget og vedligeholdt over længere tidsspand, og kom til at indgå som et led i et permanent militært system, som også omfattede trelleborgene og andre militære installationer, der vidner om en permanent politisk institution med et territorialt krav.

Bogen er beregnet for et engelsksproget publikum, hvilket gør de mange opsummeringer af egen forskning i artikelform både forståelig og forsvarlig. Skulle der sidde en læser, som gerne vil have en introduktion til et af de nævne felter, kan man ligefrem bruge disse artikler som en genvej. Hvad de nævne bolsjer angår, må jeg sige, at jeg i udgangspunktet var noget skeptisk over blandingen. Men det viste sig, at de kendte bolsjer generelt var gode og interessante, mens nogle af de ukendte var overraskende interessante og givende, fx Jahnkes og Dorbats bidrag, mens andre igen ikke efterlod sig nogen lang eftersmag. Det sidste handler nok også om smag for håndværket er i alle tilfælde upåklageligt. Sådan må det være i en pose blande bolsjer og i en antologi med så stor diversitet i emner og kronologi som denne.

Siden er oprettet 14. september 2016.