TEMP Tidsskrift for Historie 27
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Der er ikke mange historiske tidsskrifter tilbage i Danmark. Engang var der en imponerende underskov af tidsskrifter indenfor næsten enhver historisk faglighed, men nu er det ret pauvert. Men i hvert fald har vi da TEMP, udgivet fra Aarhus Universitet og nu med NORD Academic som forlag. Der kommer to numre om året – et er et temanummer, og et er et bredt omnibusnumre med en række forskellige artikler.
Det seneste nummer af TEMP – nr. 27 – er sådan et tidsskriftsnummer med en lang række artikler om vidt forskellige emner. Ingen rød tråd, men artikler som man kan læse i egen ret, og måske kan man finde ud af, at her var da et emne, som var interessant.
Således kan det siges om fx Mirja Piorrs artikel om hestehandelen i Holstebro 1485-1521. Vi får et indtryk af denne handel med rejser, i nogle tilfælde rejste hestehandlerne sammen, til Nordtyskland, Hamborg eller helt til Lübeck. Her solgte man sine dyr samt huder og skind og bragte humle og klæde med retur. Der påvises 88 hestehandlere i Holstebro i perioden på baggrund af toldregnskaberne.
Johan Heinesen og Anders Dyrborg Birkemose har gennemgået efterlysningsannoncer i perioden 1750-1850, der ses som et væsentligt middel til at begrænse individers (ikke mindst tjenestefolks) mobilitet. Artiklen viser mulighederne ved digitale teknikker i beskrivelsen og analysen af en udvikling.
En spændende artikel om rural mobilitet og akkulturation er skrevet af Jake Hubert Gardiner, Inger Bjørn Knudsen, Michael Riber Jørgensen og Line Vestergaard Knudsen. Artiklen beskriver tre befolkningsflytninger fra Limfjordstangen i 1825, i 1860’erne og i perioden 1910-1923 til nye lokaliteter, og hvilken indflydelse denne flytning havde på bade dem, der flyttede, og det lokalsamfund, der tog imod.
Desuden beskriver Anna Lawaetz og Ulla Kallenbach danske dramatikernes opgør med Svend Borberg efter besættelsen, og Annette Østergaard Schultz analyserer erhverv og velfærdsydelser i Østgrønland i 1950’erne.
En interessant artikel, som er værd at fremhæve, er forfattet af Josef Peter Bathika, Hannibal Munk og Emil Eiby Seidenfaden og drejer sig om nyhedsmedierne og historieskrivningen herom, som forfatterne finder såre underbehandlet i den danske historiske forskning. Hvad er nyhedsmediernes betydning og opgave i et demokrati? Der mangler forskning i de traditionelle medier i modsætning til de andre nordiske lande. Forfatterne ser ”..en forbløffende begrænset interesse blandt danske historikere for trykpressens, fjernsynets, radioens og journalistikkens rolle i deres egen ret og i samspil med demokratiet.” s. 151. Her er en masse at tage fat på, ikke mindst fordi journalisterne ynder at kalde sig selv den fjerde statsmagt. Forfatteren præsenterer tre analytiske vinkler at gribe den mediehistoriske forskning an på. Altså ikke medieforskning men mediehistorisk forskning. Der er ikke her plads til at komme ind på de tre analytiske tilgange – der må man selv orientere sig i TEMP 27.
Ligeledes spændende læsning er Louise Nyholm Kallestrups tiltrædelsesforeslæning: At skrive hekseforfølgelserne ind i historien igen. Desuden er der ”Billede i kontekst” – en tekst med udgangspunkt i billedet af brødrene Viggo og Theodor, der i 1901 blev fjernet fra barndomshjemmet. Dertil kommer nekrologer over Leo Tandrup og Niels Finn Christiansen og en diskuterende anmeldelse af Kristoffer Bayer og Silas Markers ”Folket” begået af Bernard Eric Jensen.
Således har man igen fået fremstillet et interessant tidsskriftnummer med mange gode artikler, som gør én lidt klogere, selv om man slet ikke vidste, at man ønskede at blive klogere på det område. Det er godt gjort – bliv ved med det. Anbefalinger herfra.
[Historie-online.dk, den 17. januar 2024]