Tingenes fortællinger – om at lære det gode liv

Af Peter Mouritsen, cand.mag. i historie og russisk.

”Tingenes fortællinger – om at lære det gode liv”, omhandler konkret Dansk Husflidsselskabs Landshusflidsskole i Kalundborg i den periode byen husede skolen mellem 1930 og 1951. Det er magtpåliggende for de tre bidragydere, Minna Kragelund, Sara Agnete Bjerre Hanghøj og Mads Findal Andreasen, at tage udgangspunkt i skolens og dens virkes fysiske omgivelser og produkter. 

Bogen afsluttes af samme grund med en teoretisk redegørelse for, hvordan man kan bruge ting som kilder. Hvilke ting man som videnskabskvinde bør være opmærksom på, og hvor opmærksom man skal være på ikke at overse ting ved kulturel blindhed. Bogen anviser derfor nogle teknikker og kommer med sammenligninger med andre steder, man har brugt ting som kilde. At tingene spiller en rolle, og de tanker Minna Kragelund inddrager i bogens afslutning om aflæsningen af ting som kilde gør, at bogen henvender sig til blandt andet museumsfolk. Denne del af bogen bygger på Minna Kragelunds arbejde med forskningsprogrammet "Sanselig erfaring og sanselig orientering".

Bogen eller undersøgelsen, som forfatterne kalder den, inddrager tre stykker "husflid" som på forskellig vis er blevet fremstillet på kurserne i Kalundborg, men de inddrager også personcases og en gennemgang af selve skolebygningen.

Lokalhistorisk vinkel.

Undersøgelsen bevæger sig i to sfærer. Nemlig omkring Landshusflidsskolen som institution i forbindelse med husflidsselskabet og så det lokalhistoriske.

I forhold til det lokale skildres skolens udseende og indretning. Vi hører om, hvordan den kom til at ligge i Kalundborg og forskellige andre konkrete forhold. Vi bevæger os rundt på skolen og inddrages i kurserne i det omfang kilderne muliggør det.

Skolens samliv med Kalundborg inddrages også, primært som det skildres gennem lokalpressen.

Ideologi

Målet med Landshusflidsskolen i Kalundborg var at uddanne lærere til lokale husflidsforeninger omkring i landet. Det er en ofte gentaget pointe, at arbejdet med husflid og udbredelsen deraf var led i et ideologisk arbejde. Der var blandt andet nationale interesser, afholdsinteresser og moralske interesser bag arbejdet. Jeg savner desværre her lidt mere konkret definition af, hvad forfatterne mener med denne ideologi. Nærmere analyse af hvordan den blev brugt politisk og hvordan den var påvirket. Ligeledes kunne en konkretisering af, hvad det ideologiske arbejde betød for husflidsbevægelsen være nyttigt og interessant.

Spørgsmålet om magten og ideologien besvares mest gennem de cases som inddrages i undersøgelsen. Som for eksempel at husflidsbevægelsen får meget medvind, da hæren indfører undervisning i husflid om vinteren for at holde soldaterne beskæftiget. Forbilledligt skulle soldaterne lære husflidsarbejde for at holde dem fra nattens fordærv og lære dem nyttige og opbyggelige sysler. På denne måde eksemplificeres det ideologiske bagland, men en konkret omtale af hvem og hvorfor havde også været godt.

Cases

Som cases til at fortælle historien er valgt tre genstande der er fremstillet på skolen og to personer som har undervist i på Landshusflidsskolen i Kalundborg.

På linie med inddragelsen af det ideologiske er det interessante også gemt lidt her. Særligt ved personsagerne får vi indsigt i nogle af de diskussioner som der foregik internt i Husflidsforeningen. Hvad var målet med husflid, at fremme godt håndværk og bondekulturens håndværk eller handlede husflid om at lave smukke ting primært til pynt? Der skildres også nogle pædagogiske diskussioner omkring foreningens og lærerens rolle. For eksempel, var det lærerens mission at give eleven bestemte færdigheder gennem noget nær et pensum, eller skulle læreren støtte eleven i at lave det denne foretrak? Det er nogle af de diskussioner, som skildres. Forfatterne kunne godt have gjort mere ud af disse elementer også da de synes meget centrale i de problemer, som undersøges.

De tre husflidsgenstande, som forfatterne bruger som kilder, væves ind som eksempler forskellige steder i forløbet og støtter på den måde fremstillingen. Den del af disse materielle cases fungerer godt, og da de også overlapper personerne tilføjer det flere elementer. Jeg oplever dog, at forfatterne beskæftiger sig meget med tingenes nuværende "liv". Det har ikke så meget at gøre med det undersøgte - Landshusflidsskolen i Kalundborg fra 1930-1951. Heller ikke selv om bogen har interessante afstikkere til både for- og eftertid.

Undersøgelsen kunne godt være mere dristig og klar i sine konklusioner. Forfatterne vil tilsyneladende levendegøre historien med en fortælleteknik, hvor de klare konklusioner holdes tilbage, men begivenhederne lægges frem. Læseren skal selv afkode og opleve. Jeg synes det fungerer godt flere steder, men i enkelte afsnit savner jeg en klar analyse og konklusion. Så er det lidt lettere at være læser.

Et er dog sikkert, bogen tilbyder nogle interessante perspektiver på et område af Danmarks historie som generelt ikke får stor opmærksomhed. Det er blandt andet historien om, at husflid en gang blev anset for en sag af national betydning. Gode mænd brugte store kræfter på at udbrede husfliden, men også med at kæmpe om, hvem der satte dagsordenen inden for dansk husflid. Det er jo langt fra vore dages brug af husflid som hobby inden for broderi og syning, mens klassikere som børstenbinding vist er aftagende. Modsat nu, hvor kvinderne sidder på det meste husflid, var det mest en sag for mænd, den gang dansk husflid var  en national sag. En forklaring på denne udvikling løfter forfatterne også en flig af i deres undersøgelse.