Tjenestepigerne - 100 års historie om stemmeret og ligestilling
Af Elly Hvarregaard
I år er det 100-året for indførelsen af kvinders valgret herhjemme. Med udgangspunkt i jubilæet har historikeren Dorthe Chakravarty skrevet en spændende og inspirerende fortælling, som tager udgangspunkt i ildsjælen Marie Christensen, der i 1899 tog initiativ til oprettelsen af Københavns Tjenestepigeforening.
Det er en velskrevet beretning, der i 11 kapitler fortæller om udviklingen fra 5. juni 1915 frem til en perspektivering til nutidens ”husassistenter” – FOA-medlemmet og aupair-en. Teksten brydes af informative bokse, hvor fx emner som Tyendeloven, Marie Christensens person, Danmarks Kvindesamfund, Kvindebevægelsen i 1970-erne og Den danske model forklares og uddybes.
Marie Christensen (1871-1945), der selv arbejdede som tjenestepige fra 13-14 års alderen, beskrives som en ildsjæl, der også har tydelige organisatoriske talenter. Hun får som nævnt Københavns Tjenestepigeforening startet i 1899, med målet at skabe politisk, social og økonomisk ligestilling for de unge piger med resten af arbejderbevægelsen. Senere oprettes kontor, hvor pladser anvises, foreningen får medlemsblad, og der bliver oprettet et ældrehjem for pensionerede husassistenter.
I 1917 bliver hun valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet. Og det er en sejr for Husassistenternes Forbund, som foreningen nu hedder. 1947 bliver det til Husligt arbejder-forbund – og det bliver senere til FOA.
Tjenestepigerne lever ofte et kummerligt liv i København, hvor arbejdsgiverne stort set råder over dem, som var de ”slaver” - ”Danmarks slavinder”, kalder Marie dem.
De krav, som Marie Christensen især får stillet, er: faste arbejdstider, ordentlig kost og bedre boligforhold, fri hver anden søndag og halvanden times fri hver dag – samt et beskedent ønske: ”pigen skal have lov at drikke te, når hun kommer hjem, hvis hun ønsker det” (Marie Christensens Erindringer (Fremad, 1980).
Stemmeretten kommer først i hus, efter at der i en årrække havde været heftige diskussioner især mellem Højre og Venstre. Landstinget blev styret af Højre, og de nedstemte konsekvent de mange forslag, som fra 1866 og frem blev fremsat om kvinders ret til at stemme, som Venstre og Socialdemokratiet (fra 1884) – og senere Radikale Venstre – i Folketinget fremsatte.
Bogen har fine historiske sort/hvide fotos, der illustrerer udviklingen fra 1909: tjenestepigernes demonstrationer for tyendelovens afskaffelse og mere fritid frem til social- og sundhedsarbejdernes demonstrationet for højere løn i 2007-08.
Dorte Chakravarty er historiker og har blandt andet sammen med Hanne Mortensen skrevet De Dansk Kvinders Historie (2014). Hun har arbejdet på P1 med historieprogrammet Alle tiders historie, men er nu freelance.
”Tjenestepigerne” er en spændende indføring i samfundsforholdene i Danmark omkring århundredeskiftet, med særlig fokus på de københavnske tjenestepigers kamp for rettigheder. En kamp, der også i dag fortsætter.
...
Siden er oprettet 02-06-2015
