Tønderknipling
Af Line Jørgensen, Videnskabelig assistent, Europæisk Etnologi, Københavns Universitet
Fra Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder er i år udgivet to bøger om tønderkniplinger: ”Spindelvæv og drømme” på 87 sider, som indeholder en kort historisk introduktion samt rekonstruerede prikkebreve og arbejdstegninger til 10 forskellige huelin, og ”Tønderknipling” på 39 sider med fokus på kniplingernes historie fra 1600-tallet til i dag. Lad os begynde med ”Spindelvæv og drømme”.
Bogens historiske introduktion er skrevet på både dansk, engelsk og tysk, som står side om side i hver deres spalte. Bogen er inspireret af nogle af de huelin, som museet har i sin samling fra omkring midten af 1800-tallet, hvor kniplinger gik fra at være en luksus kun tilgængelig for samfundets rigeste til en vare, som også jævne folk brugte i deres klædedragt, særligt i de jyske landbokvinders huer.
Det meste af bogen består af prikkebreve og arbejdstegninger, men for en uerfaren person udi kniplingens kunst - som jeg selv - er det uklart, om hensigten med bogen er, at man ud fra disse tegninger skal kunne gå i gang med at lave sine egne kniplinger. I så fald skal man i hvert fald allerede være kender af kniplingshåndværket med de sparsomme eller helt manglende instruktioner og informationer, man får. Hvad er fx et prikkebrev? Det forklares ingen steder, og selvom jeg kan gætte mig til, at det på en eller anden måde agerer som mønster for kniplingerne, fortæller det mig ikke, hvordan jeg bruger dem. Bogens 70 sider med arbejdstegninger, siger mig derfor ikke rigtig noget. Havde der så bare været billedeksempler af den pågældende knipling i forbindelse med en hue, så man i det mindste kunne få et indtryk af det færdige produkt i sin helhed.
Den historiske introduktion i bogen er kort men meget interessant, idet vi her får sat kniplingerne ind i en større kulturhistorisk kontekst, der giver indsigt i landbokvindernes hverdagsliv. Kniplingerne, forklares det, hænger uløseligt sammen med landbokvindens konehue. En hue hun fik på sin bryllupsdag som symbol på at være overgået fra ungdomslauget til de giftes laug. Et skift i status og placering i landbosamfundet, som man gerne markerede med prestigefulde mørke huer og dertil smukke kniplede huelin. Bogen fortæller meget kort, at formålet med konehuen og dens huelin var at dække håret til, og at dette havde det symbolske formål at signalere, at landbokvinden var en gift kvinde, såvel som det var et religiøst symbol. Her kunne det have været spændende at perspektivere til muslimske kvinders hovedbeklædning i nutiden og dermed aktivere kulturhistorien i et større perspektiv, men det sker desværre ikke. Der savnes også en beskrivelse af hele produktionssiden af kniplingerne: hvem lavede dem? Under hvilke forhold? Hvad betød det for deres liv? Producenterne af kniplingerne var nemlig ofte unge piger, helt ned til 6-års alderen, som under kummerlige forhold: dårlig belysning, bøjet over arbejdet med krummet ryg og monotomt arbejde, ofte pådrog sig større eller mindre arbejdsskader, mens kræmmere og kniplingshandlere tjente godt på deres arbejde.
Mens denne side af kniplingernes historie er helt udeladt i ”Spindelvæv og drømme”, er den gengæld godt beskrevet i den anden bog: ”Tønderknipling – om kniplingshistorie i Vestsønderjylland fra 1600-tallet til i dag”. Denne bog fortæller kniplingernes historie ved både at se på produktionen af kniplingerne, på håndarbejdet, på redskaberne, på moden og kniplingernes aftagere. Selvom også denne historiske gennemgang er kort og derfor noget overfladisk, kommer vi rundt om alle led i kniplingsindustrien fra de rige kniplingshandlere, der stod for organisationen af industrien og måtte gennemgå 7 års uddannelse for at mestre dette erhverv, til de omvandrende kræmmere, der bragte kniplingerne vidt omkring og endeligt kniplingspigerne. Vi får et indblik i hver social gruppes liv og virke, og vi følger kniplingerne til de kongeliges dragter og ser på, hvordan kniplingemoden har skiftet gennem tiden. Denne bog appellerer således til et bredere publikum end den første, og i den forstand er det nok heller ikke en dårlig ting, at den historiske gennemgang er noget kort. På den måde fungerer den som en fin indføring i kniplingernes historie for de, der ikke umiddelbart har interesse for kniplinger. Bogen forsøger også at aktualisere kniplingshåndværket ved at slutte af med at belyse den hobbyvirksomhed, der er omkring kniplinger i dag. Dog savnes den spændende fortælling om landbokvindernes huelin, som vi får i den første bog. På den måde supplerer de to bøger hinanden godt, men med en samlet pris på 265 kroner for de relativt tynde bøger er det synd, at man ikke har lavet én samlet bog, hvor man får alle de interessante pointer samlet i stedet for kun nogen af dem hver for sig.
