Menu

Ukendt land

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 299

 

En kortfattet præsentation af et halvt hundrede vovehalse, mænd og enkelte kvinder, kendte og ukendte, nulevende og afdøde.

Bogen er en antologi lavet på baggrund af podcasten ”Den Yderste Grænse” lavet for Nationalmuseets digitale medie ”Vores Tid”. Redaktøren Bjørn Harvig har i 2022 udgivet en lignende bog ”Den yderste grænse”. Ligesom hans tidligere bog er denne et kludetæppe af små historier om dumdristige og excentriske eventyrere fortalt uden tematisk sammenhæng. Eventyrere, hvis vovemod drev dem helt ud til den yderste grænse undertiden med et fatalt resultat, for nogle døde og andre forsvandt sporløst. Der er nærmest tale om udvidede leksikalske oplysninger støttet af velvalgte illustrationer. Undertiden er det eventyrerne selv, der fortæller, men ellers er bidragyderne journalister, videnskabsfolk, forfattere m.fl., alle eksperter på området.

Vi kommer vidt omkring fra de højeste bjerge til klodens koldeste steder, gennem brandvarme ørkener og dampende jungler og ned i havets dyb. Vi møder eventyrere til lands, til vands og i luften, cyklende, gående, klatrende, sejlende og ridende. I tid spænder bogen også vidt fra vor tids eventyrere, som Mikkel Hende, der gennemtrawlede Europa og Afrika på cykel, til Ibn Battuta, en pilgrims- og opdagelsesrejsende fra 1300-tallet. I det brogede selskab skiller Inge Lehmann sig lidt ud. Hun var ingen vovehals i gængs forstand, men en intellektuel eventyrer, hvis opdagelse af jordens indre kerne gjorde hende til en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige videnskabskvinder.

Det kan ikke have været let på så kort plads at give et bare nogenlunde dækkende billede af den enkelte eventyrer. Alle bidrag er da heller ikke lige vellykkede. Vovehalsenes motiver har været vidt forskellige, og langt fra alle var drevet af idealisme. Nogle har søgt berømmelse, andre har været drevet af videnskabelig interesse, og for nogle har der været tale om en spirituel rejse, som ”kameldamen” Robyn Davidson, der drog tværs gennem Australien med fire kameler og en hund for at finde sig selv. En umættelig nysgerrighed og et utæmmeligt livsmod har været medvirkende faktorer, og flere af vovehalsene har ikke passet ind i et regelret samfund. Jeg tror, at Svend Lauge Koch er inde på noget basalt, når han siger ”Ingen Dag er vidunderligere end den, Døden har rørt ved”. At lege kispus med døden er en måde at føle sig mere levende på.

Som læser sidder jeg tilbage med et flimrende indtryk af en lang række forskellige eventyrere og deres dumdristige bedrifter. Mange af dem er interessante, men jeg føler mig en lille smule snydt, for nogle af dem ville jeg gerne have læst lidt mere om. Især de ukendte, for de kendte som Kaj Birket-Smith og Arne Falk-Rønne er beskrevet andre steder. For mig har bogen især værdi ved at bringe de eventyrere frem i lyset, som står i skyggen af de berømte, selv om de har ydet en lige så stor indsats. Det gælder f.eks. den oversete polarhelt Matthew Alexander Henson, en sort amerikaner, der uretmæssigt blev overskygget af Peary.

[Historie-online.dk, den 4. september 2024]

Se relaterede artikler
Tingenes fortællinger – om at lære det gode liv
Da julen kom til Danmark
Kulturarv – et identitetspolitisk konfliktfelt