Verdens historie - fra oldtiden til i dag

Af Ulla Weishaupt
Indhold:
Forord - Indledning: Den første tid på jorden - Fra jægersamfund til bondesamfund (ca. 10.000-ca. 3200 f.Kr.) - Ind i historisk tid (ca. 3200-ca. 1300 f.Kr.) - En opdelt verden (ca. 1300-221 f.Kr.) - Samling og i øst og vest (ca. f.Kr. 221-220 e.Kr.) - Opbrudstid (220-581) - Nye stater (581-907) - Statsmagten vokser (907-1206) - Store omvæltninger (1206-1492) - På vej mod moderne tider (1492-1725) - Industrialisering, demokratisering og nationalisme (1725-1914) - Fra verdenskrig til verdenskrig (1914-1945) - Internationalt samarbejde, kold krig og afkolonialisering (1945-1973) - Økonomisk krise og fremgang for demokratiet (1973-1989) - En ny verdensorden (1989-2001) - Globaliseringens mange ansigter (2001-2024) Epilog - Litteratur - Register
Med Verdens historie – fra oldtiden til i dag sætte Lars Hovbakke Sørensen et værdigt punktum for sin trilogi om historien. De to tidligere bind i serien er En europæisk Danmarkshistorie. Fra oldtiden til dag (2. udgave 2024) og Europas historie. Fra oldtiden til i dag (2. udgave 2023). Så med denne sidste bog i serien er ringene bredt ud til til hele verden.
Vi lever i en konfliktfyldt tid, med masser af brydninger og kamp mellem demokrati og autokrati, hvor klima, miljø og skæv fordeling af goderne hele tiden skaber uro og kaos. I sådan en situation er viden om historien god at have med sig.
Verden har altid været præget af konflikter og modsætninger, og i disse tider, hvor globaliseringen accelererer, er det vigtigt at huske på, at vi altid har haft interaktioner med hinanden og er blevet inspireret af hinandens synspunkter og kultur. Her kommer en bog som Lars Hovbakke Sørensens til sin ret, idet han tager læseren med på en rejse gennem 12.000 års global historie, med fokus på de lange linjer og store sammenhænge i verdenshistorien, i særlig grad på, hvordan civilisationer og kulturer har udviklet sig i samspil og påvirket hinanden på tværs af kontinenter.
Fortællingen er kronologisk, fra de første civilisationers opståen til nutiden, og behandler politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetsmæssige udviklinger. Lars Hovbakke Sørensen vægter den gensidige påvirkning mellem forskellige regioner og kulturer, og hvordan disse interaktioner har formet verdenshistorien.
Det er en let læselige bog, der trods de mange sider ikke kommer til at virke tung og trættende. Lars Hovbakke Sørensen er god til stille retoriske spørgsmål samt besvare disse på en konstruktiv måde. Bogen er løbende fint illustrere med såvel sort/hvid- som farvefotos. Bogens svaghed er, at den grundet det omfattende stof i nogle afsnit kan virke mere overfladisk eller fragmenterede, mens andre afsnit dykker dybere ned i specifikke emner. Dette bliver dog til en vis grad afhjulpet af en omfattende litteraturliste, så man selv kan grave videre inden for specifikke områder, hvis det er det, man ønsker. Bogens styrke er, at den giver et bredt overblik over verdenshistorien, der rækker ud over europæisk centrerede narrativer, og ved at sætte begivenheder ind i en større sammenhæng hjælper bogen læseren med at forstå de underliggende årsager og konsekvenser af historiske udviklinger.
Min samlede vurdering af bogen er, at den indgår som en værdifuld ressource for læsere, der søger en overordnet forståelse af verdenshistorien i store træk, samt ønsker at se de historiske begivenheder i et globalt perspektiv og forstå, hvordan forskellige kulturer og civilisationer har påvirket hinanden gennem tiden. Hvis man hører til dem, der har læst “En europæisk Danmarkshistorie” og “Europas historie”, vil denne bog være en naturlig fortsættelse, idet den udvider perspektivet til en global skala.
Lars Hovbakke Sørensen(1971) historiker, samfundsdebattør, ph.d. i internationale studier fra Aalborg Universitet (2002) og lektor ved Professions højskolen Absalon. Han formidler en bred historisk viden som forfatter, underviser og kommentator, og han holder foredrag over hele landet. Med Verdens historie afslutter Lars Hovbakke Sørensen sin trilogi om historiens lange linjer.
[Historie-online.dk, den 23. april 2025]