Mellem øst og vest - Berlin
En ny solid rejsebog med utallige billeder og emner til det historiske Berlin. Det er en bog, som bygger på det nuværende Berlin, hvor øst og vest er smeltet sammen til én by. Går turen til Berlin for rejsende med blot en smule historisk interesse, vil bogen være blandt de bedste forberedelse inden, og vil helt sikkert være en stærk guide til knap 800 års historie. Læseren kan forberede sig på alt det, der er at se og lære meget om det, der ikke længere er i byen
Af Michael Koch
Efter murens fald var Berlin i mange år det sted på jorden, hvor der var flest store byggekraner. Portalkranerne svingede rundt, og tusinder af dygtige folk fjernede resterne af de forfærdelige såkaldte “dødszoner” mellem øst og vest. Denne herlige bog begynder et helt andet sted, nemlig da John F. Kennedy som USAs præsident fastslog, at han var berliner. På kun et par timer i Berlin var JFK klar over, at de taler, han havde i lommen, ikke kunne holdes helt som planlagt. Han greb sin fyldepen og tilrettede, så hans egne stærke indtryk blev de centrale.
En fransk sociolog har kaldt Berlin det moderne Pompeii. Der er blot mange flere lag, og sporene findes, eller måske bedre: Kan findes, for den omskiftelige tilværelse, byen har gennemlevet, er ikke enkel som eksempelvis Rom. I mange år var Berlin ikke hovedstad, men i juni 1991 indtog Rigsdagen igen den store bygning med ny glaskuppel. Forud for den nuværende regeringsbys historie har Berlin været delt, der har været millioner af soldater fra de allierede og Sovjet, og i stedet for et rigskansleri er der i nabogaderne et varigt mindesmærke for de mange jøder, som Hitler regimet slog ihjel.
Anhalter Bahnhof lå bag denne rest af ruinen. Banegården var bombet helt væk, så der kun var denne rest af vindfanget/indgangspartiet tilbage. Står man en stund og ser efter, kan man se utroligt mange afslag i sandstenen efter granatfragmenter og projektiler.
Med meget velvalgte nedslag i historien har forfatterne valgt at fortælle om Berlins ældre historie. Middelalderens byer og ruinerne af et franciskanerkloster er beskrevet. Da Brandenburg blev ramt af Den Sorte Død, pestepidemien i 1349, kom jøderne til at mærke antisemitiske beskyldninger for at forgifte brønde og dermed være ansvarlig for sygdommen. Både mure og jødehad har inden de to verdenskrige trukket grimme spor i Berlin.
Historien går dog endnu længere tilbage i bogen. 1200-tallet og frem er spændende beskrevet. Det samme gælder både kurfyrster og eksempelvis Frederik den Store. Gennem bogen er der velvalgte fotografier til teksten. Eksempelvis Quadrigaen på toppen af Brandenburger Tor. Frederik Vilhelm 1. byggede en over fire meter høj stenmur rundt om Berlin. Det blev til 17 kilometer mur og nye byporte. Den mest kendte og bedst bevarede er Brandenburger Tor, som i dag står flot istandsat. Et andet eksempel på storslået byggeri er Neue Wache, et vagthus bygget i 1818, som var i drift indtil kejserrigets ophør i 1918.
I 1871 blev det tyske rige samlet under den preussiske konge, Vilhelm 1., som nu var blevet kejser. Det var modstræbende, at Vilhelm modtog kejserkronen, ligesom det ikke var et samlet tyskland, der så Berlin som hovedstad. I næste kapitel kan man så læse om Rigskancelliet i hele perioden før Hitlers Wilhelmstrasse-byggeri. Rigsdagsbygningens historie er også spændende beskrevet. Den stod færdig i 1894. Bogen fortsætter med Vilhelm 2., som havde tronbestigelse i 1888, og med ham fik kongeslottet et markant løft. Mange andre steder i byen var det årene, hvor byen skiftede udtryk til en ægte metropol. Unter den Linden blev anlagt sammen med flere andre store byggerier. En pudsighed var, at Vilhelm 2. ikke ville have, at sporvogne og “omnibusser” krydsede den fine nye allé. Det skabte store problemer i trafikken, og man forsøgte sig med strømførende skinner i vejen uden held. Løsningen var en tunnel ved Operapladsen.
Ved Friedrichstraße 122 byggede man et stort galleri, en overdækket indkøbsarkade, som i 1908 var det mest sofistikerede, man havde set. Fra disken blev regninger ført til centralkassen med rørpost, og varer blev sendt med paternosterelevator til vareudleveringen, hvor uniformerede bude bragte ud til kunderne. Et andet meget kendt sted, som findes stadig, er KaDeWe fra 1907. Et enormt varehus, der til stadighed overrasker i størrelse og udbud. På Potsdamer Platz er det enorme golde område fra tiden med “dødszoner” erstattet af nye enorme bygninger. Både til erhverv men også til oplevelser som film og store indkøbscentre. Trafikfyret fra 1924 er sat i stand og står samme sted på pladsen som dengang. Er man besøgende i Berlin, bør man ikke snyde sig for at se og mindes holocaust. Langs Ebertstrasse er der 2.711 skrånende steler fordelt på 19.000 kvadratmeter.
Holocaust mindesmærket med 2.711 steler på 19.000 kvadratmeter ligger ganske tæt på stedet, hvor tyskerne havde Hitlers førerbunker. I dag er bunkeren kun markeret med en oplysningstavle. I dag er der en parkeringsplads, vej og fortov der, hvor bunkeren engang var under jorden
Både optakten til 1. verdenskrig og Berlin under krigen er ny og spændende læsning. Krigen var som bekendt hård ved landet og byen. Efterdønningerne fra krigen skabte mange friktioner og kampe. Berlin var rødglødende. I 1920erne var Berlin igen i centrum for sin vitalitet, kultur- og natteliv, kunst og modernitet. Det var også tiden og stedet for frisind og alle, der ikke så sig selv i traditionelle kønsroller. Homoseksualitet var ligeså normalt, som det er i dag. Kabaret og revy var i centrum i dette Babylon. Det var dog meget en overflade, hvorunder depression og arbejdsløshed herskede. Så efter de brølende 20ere gik det ned ad bakke, og facister kunne skabe råderum for nazismen. 20. juli 1932 var det slut med demokratiet, da den preussiske regering faldt.
Foran rigsdagsbygningen dyrkede befolkningen grøntsager på alle ledige steder. Mange steder i byen gentog det sig med at dyrke jorden og håbe, at det lykkedes uden bomber og brand
Terrorens topografi og 2. verdenskrig gjorde sit indhug på Berlin. Bogstaveligt talt. Som bekendt var hele byen en stor ruin, da tyskerne gav op 2. maj 1945. Krigen og Berlin under krigen er imponerende godt skrevet i bogen. Læserne kan se frem til timer med ny viden samt en både spændende og interessant gennemgang af NSDAP-tiden i Berlin. Der er i øvrigt ikke mange bøger, hvor det giver mening at have den samme bygning med på foto tre gange. Det gør det i denne, nemlig: Rigsdagsbygningen før krigen, lige efter krigen og endelig genopbygget og igen rigsdag for det samlede Tyskland. Bogen fortsætter med Berlin i ruiner, og Stalins Østberlin. I dette kapitel er der også inspiration til ture i byen. Forfatternes læsevenlige stil skaber inspiration. Der er arbejdet med teksten, og der er hverken for meget eller for lidt.
TV-tårnet er en ikonisk del af byen. Tårnet blev bygget som en manifestation af DDRs tekniske formåen
Muren og alt det tragiske med “mur springere” og livet i murens skygge er meget grundigt behandlet. Det nye Berlin med restaurerede seværdigheder som regeringsbygningen og Brandenburger Tor er sammen med alle de nye arkitektonisk gennemførte bygninger en helt ny og moderne hovedstad.
Bogen formår at inspirere og være spændende læsning fra start til slut. En helt utrolig samling af information og fakta side efter side. Bogen bobler af alt det, forfatterne har ment var væsentligt, og det er ikke småting. Selv for læsere, der har et solidt kendskab til Berlin, er der meget nyt på siderne. Berlin er og bliver Berlin, nu har besøgende, historisk interesserede og almindeligt videbegærlige fået en fantastisk bog til at læse før, under og efter rejsen. Det er meget svært at skjule begejstringen for dette nye værk om Berlin.
[Historeie-online.dk, den 26. marts 2025]
