Fjends Kommune 1970 - 2006
Af Jørgen Peder Clausager, arkivleder, cand.mag., Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Den amts- og (land-)kommunalreform som i henhold til anordning af 13. august 1841 trådte i kraft fra begyndelsen af året 1842 kom - med mindre justeringer - til at vare til 31. marts 1970, altså godt 128 år. Ingen havde vel da tænkt sig, at den dybtgående reform, der trådte i kraft den 1. april 1970, kun skulle få en levetid på 36 år. “Udviklingen” ville det imidlertid således, og derfor er det naturligt, at det skel der sættes ved årsskiftet 2006/07, giver anledning til at skrive historien om kommunernes saga i den forløbne menneskealder.
Fjends Kommune i Viborg Amt, beliggende mellem Viborg og Skive, har her udgivet sin “levnedsbeskrivelse”. Kommunen blev - efter svære fødselsvanskeligheder - i 1970 sammenlagt af sognekommunerne Daugbjerg-Mønsted-Smollerup, Kobberup-Feldingbjerg-Gammelstrup, Vridsted-Fly og Vroue-Resen samt Nørre Borris Sogn af Tårup-Kvols-Nørre Borris Kommune. Kommunens 11 kirkesogne var alle beliggende i det gamle Fjends Herred, og udgjorde et flertal af herredets 18 sogne, så det var ikke unaturligt at man valgte herredets navn som navn for den ny kommune. Kommunens administrative centrum blev stationsbyen Stoholm, beliggende i Feldingbjerg Sogns allersydligste del, men det vakte ikke ubetinget jubel i kommunens vestligste dele. I det hele taget har Fjends Kommunes historie været præget af latente modsætninger mellem øst og vest, betinget af nærheden til henholdsvis Viborg og Skive; modsætninger som igen dukkede op i forbindelse med den nye kommunalreform, hvor debatten har gået højt om, til hvilken af de større bykommuner Fjends Kommune skulle søge hen. Det endte, kan det her afsløres, med at blive Viborg.
Diskussionerne om de to kommunalreformer indrammer bogen, der i øvrigt beskriver Fjends Kommunes historie set fra tre vinkler: Den politiske, valgene til de ni kommunalbestyrelser som under ledelse af tre borgmestre har styret kommunen; den økonomiske, herunder også i høj grad de økonomiske rammer som staten gennem årene har afstukket for kommunens virke; og den servicemæssige, hvor de kommunale institutioner såsom børnehaver, skoler, idrætsanlæg, plejehjem, bibliotek, vejnet m.m. følges og beskrives i enkeltheder.
Bogen har ikke nogen overordnet “tese”, men er simpelthen Fjends Kommunes historie i perioden 1970-2006, fortalt i kronologisk fremadskridende form. Det gør den imidlertid i en velskrevet og letlæselig form, som ikke mindst må appellere til kommunens egne indbyggere; men i og med, at bogen trækker de store linjer i kommunalhistorien op, får den også værdi ud over Fjends’ kommunegrænser. Den kan således udmærket anvendes som forbillede for andre potentielle kommunale historieskrivere - og den får naturligvis en stor del af sin værdi fordi bogens forfattere har kunnet trække på viden hos en meget stor del af de kommunale aktører, som har præget lokalsamfundet siden 1970. Dette være også nævnt som en opfordring til andre kommuner til at komme i gang med historieskrivningen om denne periode mens tid er, og kilderne stadigvæk flyder.
Det fremgår af ovenstående, at bogen i sit anlæg er et stykke administrationshistorie - og ikke den udtømmende historie om det geografiske område som i perioden 1970-2006 har udgjort Fjends Kommune. Men i og med at det offentlige i perioden har haft større og større berøringsflader til alle sider af samfundslivet, nærmer den sig stærkt til at være en dækkende lokalhistorie; man tænker blot på kommunens rolle i planlægningen af bolig- og erhvervsområder, støtte til idræts- og kulturlivet, fritids- og turistaktiviteter etc. etc. Et område, som også dækkes grundigt ind, er kommunens samspil - eller til tider modspil - med amtslige og statslige myndigheder.
En følge af, at bogen stort set er samtidshistorie, er, at den har kunnet illustreres med - som det synes - velvalgte fotografier fra hele perioden. Og trods det relativt korte åremål bemærkes det, at mens billederne fra periodens begyndelse er i sort/hvid, er de fra de seneste år i farver. Bogen er endvidere vel forsynet med kort, ikke mindst kortskitser til de forskellige forslag til kommunedannelser, som var inde i billedet forud for 1970.
Bogen afrundes med en fortegnelse over borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer, fordelt på partier/lister såvel som på valgperioder. Og der afsluttes med et noteapparat, som naturligt nok i høj grad henviser til kommunearkivet, men også i ret stort omfang til artikler i Skive Folkeblad og Viborg Stifts Folkeblad (dette sidste på trods af, at forfatterne i indledningen til noteapparatet erklærer, at “af hensyn til noteapparatets omfang har forfatterne valgt ikke at henvise til avisartikler ...”). Der er nok tale om et udvalg af anvendte avisartikler - og dette, at det er de to nabobyers aviser, der skiftevis citeres, viser også at Fjends Kommune har haft stærke bindinger til både øst og vest! Til gengæld savner bogen enhver form for register - og netop i en lokalhistorisk udgivelse som denne kunne et personregister have været værdifuldt, ligesom et emne- eller sagregister kunne have lettet brugen af den grundlæggende kronologiske fremstilling ved studier at enkelte emner. Delvis kompensation for de manglende registre fås imidlertid i en ret detaljeret indholdsfortegnelse.
Sammenfattende må siges, at det er en god og værdifuld bog, Fjends Kommune her på falderebet har givet efterkommerne; er man til det lyriske er det fristende at citere Johs. V. Jensen: “Henfarne slægter - forglem dem ej! I arv de gav dig en ædel gave”.
