Dåbstøj og dåbstraditioner på Køgeegnen

Af Regitze Kruuse

Bogen er delt i 2 lige store halvdel, der først behandler dåbens historie fra Johannes Døberens dåb af Jesus til de seneste traditioner i vore dage. Anden halvdel fortæller om kristentøjet, som de forskellige klædningsstykker kaldes under ét.

Det er svært at udpege enkelte ting, for dette er en god og velskrevet bog, der enkelt og klart fortæller den interessante historie om dåben, dens tøj og traditioner – især i 1800tallet, hvorfra kilderne flyder rigeligst, og hvorfra de fleste dåbsposer, -kjoler og –huer i muséets samlinger stammer.

Dåbsposerne er en sær ting set med nutidens øjne. De er overmåde spraglede og sammensat som en art kludetæpper af alverdens farver, mønstre, bånd, sløjfer og kniplinger – men hver eneste ting har sin symbolværdi til beskyttelse af det udøbte barn og som gode ønsker for dets fremtid – fx et godt helbred; at barnet aldrig kommer til sulte; og at det får et godt tag på dyr, hvilket jo var vigtigt i et bondesamfund.

Grundfarven på poserne var ofte rød, uanset barnets køn, for det er først langt senere, at kristentøjets farvevalg er kønsbestemt. Posen skulle vel også imponere de øvrige kirkegængere ved sin pragt og dyre materialer, for det var den, der stod til skue, for barnet og dåbskjolen var mere eller mindre skjult i posen med kun hovedet stikkende udenfor.

Dåbskjolerne var ofte ensfarvede kulørte (eller med enkle mønstre) uden al den forvirrende pynt – højst lidt kniplinger og/eller et bånd om livet. I 1800tallet begyndte moden med de hvide kjoler, der har holdt sig helt til vore dage, blot med et enkelt flower-power-brud i 70erne. I de senere år finder man dog også dåbskjoler i lyseblå/lyserød (og dette er kønsbestemt), eller afarter af dåbstøj som fx matrosdragter eller sparkedragter.