Forskningsprojektet ”Jernalderen i Nordeuropa”
Af Museumsinspektør Folmer Christiansen, Vejlegnens Museer
Forskningsprojektet fokuserer på jernalderens krigsbytteofre, hvis meget store mængder af velbevarede genstande fra moser og søer udgør et imponerende arkæologisk fundmateriale i både omfang og kvalitet. For adskillige af krigsbytteofringerne gælder dog, at de er udgravet på et tidspunkt, hvor den arkæologiske dokumentation, i forhold til nutidig standard, lod meget tilbage at ønske. Formålet med forskningsprojektet er dels at bearbejde og publicere de gamle fund, dels at færdiggøre bearbejdningen af de nyere undersøgelser fra bl.a. Illerup Ådal og Nydam Mose.
Projektet er finansieret af Carlsbergfondet og foregår i samarbejde mellem Moesgård Museum, Nationalmuseet og Archaeologisches Landesmuseum i Slesvig.
Nedenfor gives en kort omtale af fem af forskningsprojektets publikationer. Yderligere én af forskningsprojektets bøger, ”Tranbær Mosefund” af Per Ole Schovsbo er tidligere omtalt på Historie on-line.
Annette Frölich: Jernalderens lægekunst. Jysk Arkæologisk Selskab 2009. – 87sider, herunder 16 siders fundkatalog med tilhørende illustrationer. Bogen er på dansk med resumé på tysk
Lægekunsten i forhistorisk tid er et hidtil stort set upåagtet emne i dansk arkæologi. Det har forfatteren (der, udover at være arkæolog, også har en lægefaglig uddannelse) rådet bod på ved at gennemgå de store krigsbytteofre for genstande, der kan relateres til især den kirurgiske side af lægekunsten. Resultatet er, at der blev fundet i alt 41 genstande af denne karaktér, stammende fra krigsbytteofrene i Nydam Mose på Als, Ejsbøl Mose ved Haderslev, Illerup Ådal ved Skanderborg, Vimose ved Odense og Kragehul ved Assens. De kirurgiske redskaber og instrumenter omfatter knive/scalpeller, nåle, torne (til lukning af sår), pincetter og trepanationssave og etuier, hvoraf nogle dog kun optræder i et enkelt eller ganske få eksemplarer. Arkæologiske fund fra bl.a. Romerriget og historisk kendskab til kirurgiske instrumenter gør dem relativt nemme at identificere i de danske fund, idet instrumenternes udformning kun har ændret sig meget lidt frem til begyndelsen af forrige århundrede. I alle moserne er der foregået ofringer ad flere omgange over en periode. Genstandene fra de gamle udgravninger i 1800-tallet mangler ofte oplysninger om den fundmæssige sammenhæng og svækker dermed også muligheden for en datering. Alle fundene stammer imidlertid fra perioden 1.-5. århundrede. De viser, at kirurgiske instrumenter har været medbragt som en del af krigsudstyret. Det samme var tilfældet i Romerriget. Det er da også meget sandsynligt, at inspirationen er hentet herfra, idet jernalderbefolkningen fra det danske område havde tætte kontakter hertil, bl.a. i form af handel, men også via krigstjeneste i den romerske hær. Det er nærliggende at forestille sig, at man herfra har hjembragt viden om behandlingsmetoder, der har kunnet udnyttes på de hjemlige slagmarker.
Andres Siegfried Dobat: Werkzeuge aus kaiserzeitlichen Heeresausrüstungsopfern. Jysk Arkæologisk Selskab 2008. - 117 sider, herunder 7 siders fundkatalog. Bogen er på tysk med forord og konklusion på dansk
Endnu en genstandsgruppe fra krigsbytteofrene tages her under behandling. Det drejer sig om værktøj og hjælpemidler til forarbejdning af råmaterialer som træ, ben, læder, jern og ædelmetaller, som har indgået i hærudstyret. Der tages udgangspunkt i fundmaterialet fra Illerup Ådal (plads A) og Vimose fra 3. århundrede. De gode bevaringsforhold i moserne gør genstandene særligt velegnede som studieobjekter i forhold til de oftest langt dårligere bevarede genstande fra grave og bopladser. Værktøjsfundene fra Illerup og Vimose tolkes som udsnit af komplette værkstedsinventarer, der i meget vidt omfang har muliggjort fremstilling og reparation af såvel krigernes personlige som militære udstyr. I Illerup er metalhåndværket fortrinsvis repræsenteret ved værktøj til finere metalforarbejdning, mens det i Vimose overvejende er til den grovere metalforarbejdning. Tilsammen supplerer fundene fra de to lokaliteter hinanden. I de to fund optræder genstande med samme individuelle præg i formgivning og dekoration. Disse forhold giver forfatteren anledning til den interessante overvejelse, at ét og samme krigsbytte kan være delt imellem to allierede og ofret på to forskellige lokaliteter.
Overordnet er den brede repræsentation af værktøj i krigsbytteofrene med til at belyse hærenes infrastuktur og vidner om jernalderhærens høje organisationsniveau.
Else Kolstrup: Vegetation and environment in Nydam, Denmark, during the Iron Age. Jysk Arkæologisk Selskab 2009. – 50 sider. Bogen er på engelsk med dansk resumé.
I bogen tolkes resultaterne af to pollenprofiler i forbindelse med krigsbytteofrene fra 3.-5. århundrede i Nydam Mose på Als. Pollenserierne viser, at aflejringer fra perioden ca. 6000 f. Kr. og frem til begyndelsen af vor tidsregning mangler. Formentlig er de fjernet ved tørvegravning i tiden omkring, eller kort efter Kristi fødsel. Pollenanalyserne fortæller om vegetationen i og omkring mosen. De peger på, at der i tiden forud for de første ofringer har været et veletableret agerbrugssamfund i de nærmeste omgivelser. Samtidig med forskellige slags korn har der tilsyneladende også været dyrket urter og grønsager, og højst sandsynlig har der været tilknyttet dyrehold. I øvrigt viser pollendiagrammerne tilstedeværelsen af en række planter, der på forskellig vis kan have været udnyttet af mennesker. – I lagene med offerfundene spores en ændring af vegetationen, der synes at afspejle en nedgang i den landbrugsmæssige udnyttelse af området. Måske kan man ligefrem tale om et kollaps af det daværende kultursystem og affolkning af området. Der peges på mulige årsager, dels i lejlighedsvis høj havvandstand, der kan have ødelagt engområderne, dels en mulig klimaændring hen imod et mere koldt og fugtigt klima og dermed dårlige dyrkningsvilkår. Endelig antydes det, at de begivenheder, der bl.a. resulterede i ofringerne i Nydam Mose, kan have haft langvarige konsekvenser for menneskers udnyttelse af området.
Marcin Biborski & Jørgen Ilkjær:
Illerup Ådal Bd. 11: Die Schwerter. Textband. - 412 sider.
Illerup Ådal Bd. 12: Die Schwerter. Katalog, Tafeln und Fundlisten. - 414 sider.
Jysk Arkæologisk Selskab 2006.
I fortsættelse af de foregående ti bind om den bedst dokumenterede danske lokalitet med krigsbytteofre, Illerup Ådal, foreligger nu også bind 11 og 12, der omhandler sværdene. Værket er opstået igennem et samarbejde imellem universitetet i Krakow og Moesgård Museum. Som ved alle de øvrige af seriens bind, ligger der et stort og langvarigt arbejde fra mange personers side til grund for denne meget grundige delpublikation. Det siger næsten sig selv, at et 800 siders værk om sværd er specifikt henvendt til andre forskere udi jernalderens krigsudstyr eller for våbenentusiaster i øvrigt. Illerup-fundet omfatter 226 sværd. Hovedparten af sværdklingerne er fremstillet i Romerriget og de udgør endda verdens største samling af romerske sværd. En stor del af sværdene er udtryk for smukt og raffineret håndværk, såvel i forarbejdning af selve klingerne som i udformningen af sværdgreb, skeder m.v. Formålet med værket er bl.a. at nå frem til en klassifikation af sværdene. Her inddrages, udover fundene fra Illerup og de øvrige danske krigsbytteofre, også fund fra andre dele af det europæiske område nord for Romerriget (Barbaricum) og i et vist omfang også fra selve Romerriget. Klassifikationen udmunder i 12 hovedtyper af sværd, hvis udbredelse illustreres ved spredningskort. Kronologisk kan sværdene i grove træk grupperes inden for fire tidsafsnit i perioden 2. århundrede til tidlig 5. århundrede.
Et andet formål er at finde frem til kriterierne for identifikation af romersk fremstillede sværd. Det sker dels ved hjælp af mestermærker, produktionsmærker, indskrifter o.l., men også ved metallografiske undersøgelser og undersøgelser af fremstillingsteknikker. Med udgangspunkt i sværdenes forskellige vægt, længde m.v. diskuteres også den funktionelle differentiering. De forskellige sværdtyper må formodes at afspejle forskellige kampformer. I kraft af de nære forbindelser mellem Romerriget og de germanske områder, hvad enten de har været af venlig eller fjendtlig karaktér, har bevæbningen og formentlig også kampformerne i den romerske hær haft en afsmittende effekt i den germanske verden.
Anne Nørgaard Jørgensen: Porskjær Mosefund.
Jysk Arkæologisk Selskab 2008. – 250 sider, heraf 84 siders katalog med farveillustrationer samt fyldigt resumé på tysk.
Hovedemnet for bogen en bearbejdning af det hidtil kun sparsomt publicerede våbenofferfund fra Porskjær Mose nordvest for Horsens fra perioden 3. århundrede til begyndelsen af 6. århundrede e.Kr. (yngre romersk og ældre germansk jernalder). Herudover inddrages tre mindre, hidtil upublicerede våbenofre fra Balsmyr og Knarremose (begge på Bornholm) og Dallerup lidt syd for Horsens samt en række enkeltfundne våben fra yngre jernalder, fundet i vådområder.
Fundene i Porskjær Mose er i vidt omfang gjort ved tørvegravning i perioden fra 1867 og frem til begyndelsen af 1900-tallet og fundsteder og fundomstændigheder er meget dårligt belyst. Forfatteren antager dog, at de i alt 161 genstande kun udgør en lille del af en større våbenofring.
Hovedparten af genstandene er tilbehør til sværd i form af sværdskedebeslag, fæsteknapper til sværd o.l. – Tæt ved halvdelen af genstandene udgøres af dupsko, d.v.s. beslag, der har siddet på den nedre ende af sværdskeden. Naturligt nok fylder denne genstandstype meget i fundgennemgangen. Her inddrages også referencemateriale fra grave og offerfund i hele det skandinaviske område og Nordtyskland, især med henblik på en kronologisk analyse.
Fundgennemgangen munder ud i, at der tegner sig fire fundgrupperinger inden for ovennævnte periode. Forfatteren ser to mulige scenarier for ofringerne i Porskjær Mose: Enten er ofringerne sket jævnt fortløbende eller der er samlet sammen til lejlighedsvise ofringer. De sparsomme fundoplysninger tyder meget på det første, idet genstandene angiveligt har ligget enkeltvis i mosen. Påfaldende for Porskjær-fundet er dels, at en væsentlig del af det ofrede udstyr synes at kunne tilskrives den militære elite, dels at der tilsyneladende (dog med forbehold for undersøgelsesgraden m.v.) er sket en vis sortering inden ofringerne, idet der eksempelvis trods den store repræsentation af sværd-tilbehør ikke er fundet én eneste sværdklinge. Ligesom i A.S. Dobats publikation (se ovenfor), åbnes der op for, at et oprindeligt samlet bytte e.l. er sorteret og ofret på flere lokaliteter.
Afslutningsvis skitseres på grundlag af jernalderens våbenofre fra vådområder en udvikling i ofringsskikken fra bredspektrede ofre (div. våben, øvrigt hærudstyr og personligt udstyr) i perioden 1. årh. f.Kr. til ca. 500 e.Kr. til sorterede ofre (jf. bl.a. Porskjær-fundet) fra ca. 375-620 e.Kr. afsluttende med enkeltofringer af våben fra 550/600 og frem til ca. 1200 e.Kr. I forbindelse hermed diskuteres mulige årsager til ændringerne i offerskikken.
