Grønlands forhistorie
Af lic.phil. Tinna Møbjerg, Herning Museum, Herning
”De første mennesker ankom til et jomfrueligt land, og her fulgte nogle af pionererne efter flokkene af moskusokser, som førte dem nord om landet og om på østkysten. Det var Independence I-folket, som vi i det foregående har fået kendskab til, og hvis efterkommere levede i disse egne i omkring 500 år, indtil klimatiske ændringer satte en stopper for fortsat jagt og bosættelse i det højarktiske Grønland. Men andre pionerer rejste mod syd ned i det lavarktiske Vestgrønland, hvor de fandt et andet og mangfoldigere dyreliv end det, deres frænder i nord havde valgt at basere deres tilværelse på. Her var ingen moskusokser, men rensdyr og sæler i stor mængde, og her levede pionerernes efterkommere i mere end halvandet årtusinde og skabte den længstvarende kultur i landets forhistorie, Saqqaqkulturen, som vi nu skal se nærmere på.”
Sådan indledes kapitlet om Vestgrønlands tidligste indbyggere i bogen: Grønlands Forhistorie. Grønland har længe savnet en samlet moderne beskrivelse af sin forhistorie. Dette pragtværk råder bod på denne mangel. Med udgangspunkt i den nyeste arkæologiske viden kombineret med etnografiske kilder og naturvidenskabelige analysemetoder beskrives udviklingen fra den første indvandring til Grønland for ca. 4.500 siden frem til kolonitiden, hvor forhistorie ændres til historie.
Bag værket står flere forfattere med tilknytning til enten Sila, Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning, København eller til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Nuuk. Det er lykkedes for redaktøren H.C.Gulløv at få bogen til at fremstå som en smuk homogen helhed. Bogen har et overvældende antal tegninger og farvebilleder, som på bedste vis illustrerer den spændvidde, der er i det grønlandske landskab fra syd til nord, og viser samtidigt, hvordan boligtyper og redskabsinventar er tilpasset landet og dets ressourcer.
Udforskningen af Grønlands forhistorie begyndte for mere end 100 år siden og har lige siden foregået i et tværfagligt regi med inddragelse af mange forskellige discipliner. Dette fremgår af den meget velskrevne indledning, som på bedste vis sætter scenen for at forstå samspillet mellem mennesker og natur i fortidens Grønland.
Bogen er herefter bygget kronologisk op med en beskrivelse af de forskellige kulturer, som bosætter sig i Grønland. De ældste kulturer, som under ét betegnes for palæoeskimoer, indvandrer fra det vestlige Alaska over det højarktiske Canada omkring 2.500 f.v.t. til Grønland. I Nordøstgrønland benævnes kulturen for Independence I og i Vestgrønland for Saqqaqkulturen. Fra udgravninger af vestgrønlandske bopladser ved vi, at disse mennesker havde et kajaklignende fartøj, og at de var ledsaget af hunde. Derimod er der endnu ikke fundet spor af slæder. Deres jagtvåben var veludviklede og beregnet til fangst af havpattedyr, fugle og fisk såvel som jagt på landpattedyr såsom rensdyr og moskusokser. Vi kender deres byttedyr, redskabsinventar og boligformer, men endnu er der næsten ingen spor af menneskene selv, kun fire lemmeknogler blev fundet i møddingen på bopladsen Qeqertasussuk.
Saqqaqkulturen, som viste nære forbindelse med Alaska, forsvinder fra Grønland mellem 800-400 f.v.t. Det diskuteres stadig blandt arkæologerne, om Saqqaqkulturen ændres til Dorsetkulturen eller om der er tale om en ny indvandring fra Canada. I Nordøstgrønland findes en højarktisk udløber af Dorsetkulturen – Independence II, som kun findes relativt kortvarigt i området.
Dorsetkulturen forsvinder fra Grønland omkring år 0 og landet ligger for første gang i 2.500 år øde hen til omkring 700 e.v.t. hvor der findes spor af den seneste fase af Dorsetkulturen i Smith Sund i Nordvestgrønland. Bosættelsen varer i ca. 500 år og har efterladt sig iøjnefaldende spor i form af mere end 40 meter lange megalitanlæg. Desuden findes fantastiske udskæringer i hvalrostand af mennesker og dyr, samt genstande, der knytter sig til en shamanistisk tradition. 985 e.v.t. kommer en helt anden befolkningsgruppe til Grønland østfra. Det er nordboerne, som slår sig ned i Sydgrønland og driver landbrug her i næsten 500 år suppleret med handel, fangst og fiskeri. Få århundrede senere omkring 1200 indvandrer Thule-folket til området omkring Smith Sund. De kommer direkte fra Alaska og er forfædre til nutidens grønlændere. Det betyder, at der i et par århundrede er tre forskellige befolkningsgrupper i Grønland. Efter 1450 er Thulefolket alene tilbage indtil koloniseringen i 1700-tallet.
Bogens sidste halvdel, som beskæftiger sig med nordboerne og Thulefolket, viser, at Grønlands forhistorie er knyttet sammen med de arktiske kulturer mod vest i Canada og Alaska. Men selvom afstanden til Europa er meget større, er Grønland dog også forbunden hermed. Eksempelvis havde handelen med hvalrostand stor betydning for Grønland, indtil der blev importeret billigere elfenben fra Afrika. Den europæiske fangst på sæler og hvaler påvirkede ikke blot ressourcegrundlaget, men også rejseaktivitet og hustyperne for grønlænderne. Sidst men ikke mindst betød tilstedeværelsen af de danske kolonier, at den grønlandske befolkning gik fra at være meget mobile til at være permanent bofaste.
Med Grønlands Forhistorie har vi fået en omfattende, samlet beskrivelse af den viden, som indtil nu er indhentet gennem arkæologiske undersøgelser i Grønland. Forfatterne har besvaret mange spørgsmål, men er heller ikke bange for at fortælle, at mange problemer stadig er uløste. Denne opgave overlades til kommende generationer af arkæologer, som nu har et solidt og spændende fundament at arbejde videre med. Bogen er udstyret med noter, litteraturliste og index og kan derfor bruges af fagfolk. Samtidig er den velskrevet i et forståeligt sprog, som er en fornøjelse at læse. Alle med interesse for Grønland eller arkæologi har her en oplagt mulighed for at blive klogere.
