Iron Age houses in flames
Af Mads Runge, museumsinspektør, Odense Bys Museer.
Hustomter fra ældre jernalder har gennem mange år været et af de absolut hyppigst undersøgte arkæologiske objekter. Primært som følge af varierende opdyrkningsintensitet finder man i det syd- og østlige Danmark sædvanligvis kun stolpehullerne til husene, mens man i de vest- og nordlige dele af landet til tider finder huse med bevarede gulve mv. Blandt sidstnævnte udgør brandtomterne en særlig væsentlig kilde. Dette skyldes, at branden i gunstige tilfælde medfører nogle favorable bevaringsforhold. Således betyder forkulningen, at træ og andre organiske materialer kan være bevarede. Samtidig kan man – hvis da ikke brandtomten allerede i jernalderen er blevet ryddet – opleve en såkaldt ”Pompei-situation”, hvor alle genstande stadig ligger på deres oprindelige plads. Brandtomterne kan på denne vis give en række udsagn om husets konstruktion, indretning og brug. Tolkningen af disse udsagn er dog en yderst kompliceret proces, og det er netop dette forhold, som nærværende publikation søger at afhjælpe. Og det kan røbes med det samme, at undertegnede overvejende finder forsøget vellykket.
Bogens hovedsigte er at præsentere resultaterne af et forsøg med afbrænding og senere partiel undersøgelse af et jernalderhus i Lejre Forsøgscenter. Huset opførtes i 1965 og udgjorde opstarten til Lejre Forsøgscenter. Afbrændingen gennemførtes i 1967 og havde således 40 års jubilæum i bogens udgivelsesår, 2007. Bogen består af et forord, seks artikler med skiftende forfattere og en DVD.
Artiklerne har langt hen ad vejen en logisk rækkefølge og udgør på mange måder en helhed: Indledningsvis gives en kortfattet teoretisk og metodisk indgang til emnet. Herefter følger en analyse af de arkæologiske undersøgelser af en meget velbevaret brandtomt fra Ålborg. Efterfølgende beskrives baggrunden for afbrændingsforsøget i Lejre. Dernæst gives en detaljeret beskrivelse af afbrændningen, de efterfølgende undersøgelser af brandtomten og resultaterne underkastes forskellige komparative studier. Videre beskrives en gruppe arkæologistuderendes erfaringer med at opholde sig i et rekonstrueret jernalderhus. Sluttelig beskrives computerteknologiens muligheder og begrænsninger i forbindelse med rekonstruktioner af jernalderhuse.
Artiklen om teoretiske og metodiske elementer bag arkæologiske rekonstruktioner og eksperimenter er skrevet af Marianne Rasmussen fra Forsøgscentret. Artiklen giver en meget fin introduktion til den eksperimentelle arkæologi som helhed og til det konkrete forsøg i særdeleshed. Begrebsapparatet klarlægges, og forskellige indfaldsvinkler til forsøgene illustreres.
Næste artikel er skrevet af Jens N. Nielsen fra Aalborg Historiske Museum og omhandler en analyse af den meget velbevarede brandtomt fra den nyudgravede byhøj Nr. Tranders ved Ålborg. Brandtomten udmærker sig ved, at man som noget ganske usædvanligt i staldafsnittet fandt et indebrændt husdyrhold og i øvrigt en række mennesker også. Husdyrholdets sammensætning giver flere nye vidnesbyrd om opstaldningen af dyr i oldtiden. Jens N. Nielsen giver endvidere en kritisk gennemgang af brandlagenes tolkning, herunder af opfattelsen af de forskellige forkullede dele af træ mv. Artiklen udgør et særdeles brugbart fundament for fremtidige tolkninger af jernalderhuse.
Den tredje artikel er skrevet af Hans Ole Hansen, grundlæggeren af Lejre Forsøgscenter samt idémand og leder af afbrændingsforsøget. Artiklen indeholder ikke, som overskriften ellers lover, meget om selve afbrændingsforsøget. Derimod gives en kort historik over Forsøgscentrets grundlæggelse. Artiklen fremstår som den eneste lidt malplaceret i forhold til bogens ellers ganske stramme struktur og kunne ret beset i store træk være udeladt uden, at det havde forringet formidlingen af bogens budskab. Samtidig er der et par fejl i teksten; f.eks. er teksten i noterne 2 og 3 forkerte i forhold til det, de henviser til i artiklen.
Bogens fjerde artikel er med sine ca. 90 sider også bogens suverænt længste. Artiklen udgør et nedkog af et bachelorprojekt fra arkæologistudiet på Københavns Universitet og har i alt fem forfattere. Artiklen indeholder en række interessante oplysninger: For det første gives indledningsvis en fin opsamling vedr. udgravningerne ved Ginderup; opsamlingen inkluderer artikler, gravebøger, avisartikler mv. og der opnås hermed et større indblik i undersøgelserne, end de oprindeligt publicerede artikler har kunnet give. For det andet giver artiklen en detaljeret gengivelse af afbrændingsforsøget og de efterfølgende undersøgelser. For det tredje gives også flere udmærkede komparative studier mht. konstruktionsdetaljer mv.
Når dette er sagt, er der dog også flere ikke så heldige træk ved artiklen: For det første bærer artiklen præg af at ligge for tæt på bachelorprojektet. Dette giver i undertegnedes optik sig udtryk i, at artiklen er for lang og indeholder flere gentagelser. Forholdene betyder, at de mange gode iagttagelser og spændende konklusioner, som artiklen rummer, delvist drukner. En opstramning kunne måske have været på sin plads. For det andet er figurteksterne i mange tilfælde alt for lange. Det betyder, at man mister den røde tråd i artiklens hovedtekst og i det hele taget koncentrationen i forhold til figurernes betydning; disse bliver nærmest ”over-forklarede”. For det tredje er det bemærkelsesværdigt, at man i de komparative studier, der for en stor dels vedkommende vedrører tolkningen af trædelene, næsten konsekvent undgår det meget store og fine materiale fra marskområdet.
Femte artikel omfatter resultaterne af det såkaldte ”Klima X-projekt”. Projektet er udført og artiklen skrevet af i alt ni arkæologistuderende fra Københavns Universitet. De studerende boede i hhv. en uge, ti dage og to uger i februar 1997-1999 i et af Lejre Forsøgscenters jernalderhuse og opsamlede her en række målbare og subjektive erfaringer mht. indeklima, opvarmning, konstruktionsdetaljer mv. Lignende forsøg er foretaget tidligere, men det nye er her, at dokumentationsniveauet og den videnskabelige tilgang er langt større end forgængernes. Samtidig har man sammenholdt forsøget med resultaterne fra egentlige arkæologiske undersøgelser. Samlet set fremstår forsøget som troværdigt og gennemtænkt, og det frembringer da også en række interessante resultater. Artiklen fremstår ligeledes meget velstruktureret og giver en meget fin beskrivelse af de forskellige iagttagelser, fejlkilderne her ved osv. Eneste anke er, at man også i denne artikel til tider benytter sig af meget lange figurtekster.
Sjette og sidste artikel er skrevet af Nicolai Garhøj Larsen og er et nedkog af et hovedfagsspeciale fra arkæologistudiet ved Københavns Universitet. Artiklen behandler muligheder og begrænsninger i virtuelle 3D-modeller. Emnet rummer en række interessante perspektiver både mht. formidling og forskning. Artiklen er velskrevet og yderst interessant. For undertegnede at se ville det dog have styrket argumentationerne og i øvrigt været helt oplagt, hvis man havde lagt enkelte af de modeller, som artiklen præsenterer, på den vedlagte DVD.
DVD’en indeholder seks film: 1-2) En samlet beretning over brandforsøget (på dansk og engelsk). 3) En sort/hvid-optagelse uden lyd med billeder fra opførelsen af det jernalderhus, som senere blev afbrændt. 4) Originaloptagelse uden lyd af afbrændningen af jernalderhuset. 5) Originaloptagelse i fuld længde af Hans Ole Hansens båndede kommentarer til branden. 6) Interview med arkæolog Linda Boye, som var leder af brandtomtens efterundersøgelse.
Særligt film 1 (og 2 selvsagt) samt 6 synes væsentlige og samlet set udgør DVD’en et fint supplement til bogen. Således er det vanskeligt at skrive sig ud af forløbet af en brand, ligesom Linda Boyes umiddelbare kommentarer til efterundersøgelserne er interessante. Ved nedskrivning i gravebøger og efterfølgende uddrag i artikelform e.l. vil en række væsentlige detaljer uværeligt gå tabt. Nødvendigheden af film 3, 4 og 5 kan diskuteres, men undertegnede finder dog, at deres tilstedeværelse er berettiget af, at særligt interesserede her kan finde en række detaljer af forskellig art.
Samlet set fremstår værket, trods enkelte lidt uheldige detaljer, som en fin og gennemarbejdet publikation, der med en række forskellige og i flere tilfælde nye vinkler og virkemidler formidler et meget væsentligt budskab. Der er således ingen tvivl om, at skal vi have mulighed for at opkvalificere den viden, som kan trækkes ud af den store række af bopladsudgravninger fra bl.a. ældre jernalder, som udføres i disse år, ja så er bøger som denne yderst relevante. Her gives en række tolkningsmuligheder og idéer, som bør anvendes på nybearbejdning af ældre gravninger og ved nye undersøgelser. Dette gælder for udgravninger af velbevarede hustomter såvel som for de mere traditionelle stolpehulslokaliteter. Således kan der også på sidstnævnte lokaliteter være observationer, som kun kan tolkes korrekt ved inddragelse af erfaringerne fra eksperimentel arkæologi eller fra lokaliteterne med gode bevaringsforhold.
