KUML 2014 - Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab
Af Vibeke Vandrup Martens
Som sædvanlig er kuml en glædelig overraskelse – ni solide, grundige, velskrevne og fagligt meget interessante artikler, der tidsmæssigt strækker sig fra mellemneolitikum til nyere tid. Dertil kommer diskussionsafdelingen ”Forum” med indlæg om kulturlandskabet ved Kalø slot og to indlæg om dateringerne af spærringen ved Pine Mølle i Tude Å, og endelig afsluttes bindet med ikke mindre end 22 omfattende og grundige boganmeldelser.
Det er selvfølgelig ikke muligt at lave en total anmeldelse af et så komplekst bind, slet ikke i dette forum, så derfor vil der blot blive givet en kort introduktion til hver af de ni artikler. Men der er nogle overordnede ting, som særlig bør være redaktionelt ansvar. Når man nu har valgt dette format på tidsskriftet, nytter det ikke noget at have illustrationer, der kræver minimum A4 format for at kunne læses. Og der er ingen konsekvent standard på tegninger og genstandsfotos. I det mindste burde det være et minimumskrav, at alle figurer præsenteres med en målestok eller lineal, der angiver størrelsen. Det er da rart at vide, om en genstand er 5 cm eller 50 cm lang, hvis man skal have mulighed for at vurdere den og sammenligne med andre fund. Da mangelen på dette udgjorde et tilpas stort og stadigt voksende irritationsmoment, præger det den korte introduktion af hver artikel, som genfindes nedenfor. Endnu et frustrationsmoment er, at ikke alle forfattere klart skelner mellem absolutte og relative dateringer. Som det fremgår af Forum-indlæggene, kan dateringsspørgsmål skabe stor irritation blandt læserne. Med større præcision vil man kunne undgå diskussioner, der skygger for selve tolkningen af de omtalte fund.
Først kommer Niels Nærkjær Johannsen & Mikkel Kieldsen med artiklen ”En stendyngegrav ved Kvorning – Fund, kontekst og betydning”. Det er en spændende præsentation og tolkning af et fund, der sættes ind i sin kontekst og selv beskrives glimrende i detaljer, vel illustreret med gode fotos og tegninger, alle med målestok. Det er værd at bemærke i forhold til de øvrige artikler i dette bind.
Næste artikel er Lise Frost: ”Flodfund – Bronzealderdeponeringer fra Gudenåen”. Også denne er velskrevet og interessant med meget spændende bronzealderfund, men figurerne er desværre beregnet til et større medium. De flotte og detaljerede udbredelseskort bliver næsten ulæselige i kuml-formatet og kunne med fordel være lavet i større størrelse og vedlagt bagerst, evt. som folde-ud-modeller eller på en medfølgende CD. Genstandsfotos er meget små og uden målestok, og det er synd – for de er værd at vis frem.
Kamilla Fiedler Terkildsen (med bidrag af Marianne Høyem Andreasen) har skrevet ”Kærgård ved Daugbjerg – Bebyggelse ned værkstedsområde fra yngre jernalder”. Ud over en kortfattet helhedpræsentation af pladsen, er fokus på de mange trægenstande og på zooarkæologien og makrofossilundersøgelserne, der styrker teorien om værkstedsområder. Desværre er næsten alle genstandsfotos gengivet uden målestok, hvilket gør det umuligt at sammenligne med fund fra andre pladser, og det svækker den ellers gode artikel.
Benita Clemmensen: ”Kirkemosegård – Et offerfund med smykker fra ældre germansk jernalder”. Heller ikke de fantastiske smykkefund fra Kirkemosegård er fotograferet med målestok. Her angives ganske vist størrelser i teksten, men det ville have gjort illustrationerne mere informative med en målestok eller lineal inkluderet – og det behøver ikke at skæmme de smukke genstande, som demonstreret i den sammenlignende figur 19.
Jens Ulriksen, Cille Krause & Niels H. Jensen: ”Roskilde – En bygrundlæggelse i et vanskeligt terræn”. Her gøres der brug af samtlige tilgængelige kilder på en forbilledlig måde, og der føres en overbevisende diskussion for, hvorfor byerne Roskilde, Lund, Viborg og antagelig Odense er anlagt i hver sin rigsdel. Igen kunne man godt have brugt en målestok på figurerne, men da de fleste er oversigtskort, er problemet mindre.
Michel Lerche Nielsen: ”Starup – Et jysk stednavn med historisk og arkæologisk potentiale”. Denne præsentation af stednavneforskning og arkæologi fint kombineret (genstandsfoto til og med inkluderet målestok!) leder opmærksomheden på et underudnyttet potentiale i et spændende kildemateriale om transitsteder for transport på vand og til lands i vikingetid og tidlig middelalder.
Jes Wienberg: ” Iøjnefaldende arkitektur – Nordens middelalderlige rundkirker”. En glimrende og grundig præsentation af samtlige kendte nordiske rundkirker – og til og med begrundet udelukkelse af nogle, der har været inkluderet i tidligere oversigter. Her får man en vel gennemtænkt og dokumenteret beskrivelse med nydelige illustrationer af denne forsvindende lille men meget specielle gruppe kirker (8 0/00 af de kendte stenkirker fra middlealder), der har været lige så iøjnefaldende i middelalderen, som de er i dag, med deres multifunktioner og markeringer af særlig status for både bygherren og selve bygningen.
Mikael Manøe Bjerregård & Maria Elisabeth Lauridsen: ” Et middelalderligt saltkar fra Odense”. Her præsenteres et usædvanlig og morsomt fund fra 1300-tallet -med målestok på genstandsfotografierne. Der bliver gjort en kreativ tolkning af fundets brug og af indkriptionen langs kanten af karret.
Mette Højmark Søvsø: ”Snøreendedupper og snørenåle – Krop, køn og mode i senmiddelalder og nyere tid”. Brugen af metaldetektor giver et nyt og mere komplet indblik i historisk dragtmode. Det er en glimrende og velillustreret artikel, selv om der mangler målestok på alle genstandsfotos! Det er vigtigt, at man på denne måde gøres opmærksom på mulige tolkninger af de mange udgravningsfund af sammenrullet metalblik.
Samlet set har det været en fornøjelse at pløje sig igennem hele dette bind af kuml, i stedet for bare at udvælge et par artikler at læse. Præsentationer af nye fund og fundgrupper – og nye vurderinger af gamle - giver mod på at kaste sig ud i næste udgravning, hvor man måske kan være heldig at finde endnu en brik til puslespillet. God fornøjelse til alle læserne!
