Storebælt i 10.000 år - Mennesket, havet og skoven

Af Benny Staahl

Med udgangspunkt i foromtale bragt som nyhed på historie-online.dk den 7. januar 2015 af bogen "Storebælt i 10.000 år Mennesket, havet og skoven", følger herunder en lille anmeldelse.

Bogen blev udgivet af A/S Storebæltsforbindelsen i samarbejde med Kalundborg og Omegns Museum, Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen samt Nationalmuseet i 1997. Redaktørerne var Lisbeth Pedersen, Anders Fischer og Bent Aaby.

Men først vil jeg komme med nogle enkelte betragtninger vedr. e-bøger, og især genudgivelser af bøger som e-bøger (for der er jo ikke tale om "genoptryk", som tidligere leder af Kalundborg Museum, Lisbeth Pedersen, oplyser i sin foromtale af bogen, men om en scanning af den eksisterende bog. Dette vil jeg komme ind på lidt senere).    

Der er næppe tvivl om, at e-bøger trænger sig mere og mere på. Især nyudgivelser og især skønlitteratur fylder efterhånden en del på reklamefladen. Faglitteratur derimod forekommer næsten ikke som større publikationer, men oftere i form af rapportudgivelser; se for eksempel Academia.edu Derimod bliver det mere og mere almindeligt med digitaliseringer i form af scanninger af eksisterende bøger, fagbøger, og det er i dette lys bogen om Storebælt i 10.000 år skal ses. Nu kan man være for eller imod sådanne tiltag i vor moderne verden, og når det drejer sig om bøger, hælder jeg mest til de gammeldags trykte publikationer. Man bliver nemt træt af at sidde og kigge på en skærm gennem længere tid, hvilket mange af os gør i andre arbejdsmæssige sammenhænge, og når større værker skal læses, er det som regel befriende at sidde med en rigtig bog i hånden.

Aktuelt skal her påpeges en stor mangel: at bogen ikke umiddelbart kan downloades som en Pdf-fil, hvilket ville have været ønskeligt, så man ikke var afhængig af en aktiv netforbindelse hele tiden. Hvis man skal have bogen med sig, skal der en del fiks-fakserier til. Hertil skal nævnes, at det også ville have været godt, hvis man havde indlagt nogle søgefunktioner, så bogen måske var blevet lidt nemmere at navigere rundt i.

Bogens bedste afsnit er dem, der handler om beskrivelserne af eksempelvis landskabsudvikling og naturmiljø omkring Storebælt (Bent Aaby og Dorte Rørbeck Mathiassen), om de undersøiske skove i Storebælt, (Anders Fischer), om egestammer (Kjeld Christensen) og om havstigninger i Storebælt, (Charlie Christensen, Anders Fischer og Dorte Rørbeck Mathiassen). Hertil Pia Bennike om de få menneskeknogler, der blev fundet, samt Henrik Schilling om Korsør Nor. I flere af bogens hovedafsnit berettes om samme forhold skrevet af disse forfattere, og man kan sige, at det er det, der holder helhedsindtrykket på et acceptabelt højt niveau.

Bogen bringer også en kort beretning om de arkæologiske fund (yngre stenalder) på Sprogø (Poul Mikkelsen), efterfulgt af Inge Bødker Enghoff om dyre- og fiskeknogler, Lisbeth Pedersen om borgen på Sprogø, Bjarne Henning Nielsen om middelalderen på Sprogø, og endelig et causeri over Sprogø mellem Sjælland og Fyn, skrevet af Lisbeth Pedersen. Den sidste del af bogen, hovedafsnit 5 ”Fra stammebåd til motorfærge" indeholder et vigtigt afsnit skrevet af Charlie Christensen: Både og sejlads i stenalderen. Her fremlægges resultaterne af de mange stammebåde, syv stk., der fremkom ved undersøgelserne, og de viser sig rent faktisk at være fra ertebølletid, i hvert fald de fem af dem, der er daterede. Preben Rønne skriver ligeledes om en lille stammebådsplads (ved lokaliteten Horsekær med tre af bådene), hvorefter bogen afsluttes med omtaler af skibstransport i nyere tid (Birger Thomsen, Morten Gøthche, Jørgen Dencker samt Jacob Due og Lisbeth Pedersen). Til allersidst 20 sider med diverse lister.

Det rent fagarkæologiske, stenalderfremstillingerne, anser anmelder for mere problematiske. Og da det er disse afsnit, der interesserer arkæologer mest, kommer bogen også til at fremstå noget mere mangelfuld, end forfatter-teamet formentlig havde for øje, inden bogen blev skrevet.

Foromtalen af "Storebælt i 10.000 år" oplyser, at bogen eftertragtes af fagfolk i ud- og indland, samt at den er blevet et standardværk i universitetsmiljøer og ved udgravningsprojekter. Det er nok noget af en tilsnigelse at tale om "et standardværk i universitetsmiljøer"; i hvert fald har anmelder ikke stødt på bogen i den situation nogensinde, og ej heller efter en forespørgsel hos de relevante danske universiteter betegnes den ligefrem som et "standardværk". Det er andre vigtige publikationer og lokaliteter, der vægtes her - kort kan nævnes for eksempel Søren H. Andersens værker "Tybrind Vig" og "Ronæs skov", som begge er velpublicerede lokaliteter, dog under vand, og eksempelvis også Vedbæk og Nivå, udført af Erik Brinch Petersen og Ole Lass Jensen i Nordsjælland. Udgravningsmæssigt har vel sagtens de mange udgravninger i især Vedbæk dannet grundlag for den videre udforskning af senmesolitikum og dermed også været grundlaget for undersøgelserne ved Storebælt.

"Storebælt i 10.000 år" udkom for 17 år siden som 5 bøger i et bind på 339 sider. Opdelingen er i og for sig OK, men der er åbenlyse mangler på visse endog meget vigtige punkter. For eksempel viser det sig, at langt de fleste fund er fra begyndelsen af yngre stenalder og senere endnu, mens fund fra ældre stenalder var mere sjældne. Det er der nok en god forklaring på, nemlig, at bopladserne fra ældre stenalder ligger længere ude under vand.  Hvorfor ældre stenalder så får så stor opmærksomhed i bogen, kan undre.

Ved gennemgangen af fiskegærder viser det sig, at ikke et eneste af anlæggene kan dateres til ældre stenalder.  Det kan der være en god forklaring på, som i øvrigt ingen endnu har påvist til bunds, men som ved flere lejligheder er nævnt i arkæologiske kredse som en mulighed: Måske havde man slet ikke udviklet teknologien med reelle fiskegærder i ældre stenalder? De fiskegærder, som er fundet indtil nu, er "velflettede" og alle fra yngre stenalder. Der forekommer dog lodretstående, tilspidsede stager fra ældre stenalder flere steder, men i dygtig uorden, som omtalt i bogen på siderne 136-137 (Halsskov Holmen), men også kendt fra den langt senere lokalitet "STATOIL Rykkerhøj" KAM2008-013, for at blive i Kalundborg Museums lokalområde. Måske repræsenterer disse noget spredte stokke en fisketradition, som vi ikke helt har fået øjnene op for endnu? Måske har der været opsat fiskenet imellem dem, hvilket naturligvis er svært at påvise. Når side 136 i bogen nævnes, bør det også bemærkes, at der her er en decideret fejl i fremstillingen af de faktiske data vedrørende opdagelsen af Halsskov Holmen-pladsen, idet denne blev opdaget ved almindelige boreprøver, og ikke som anført via Anders Fischers "fiskepladsmodel". Pladsen blev altså opdaget på ganske traditionel måde af udgravningsleder Stig Grummesgaard og Per Ole Rindel. (information til anmelder ved besøg på pladsen i 1989).

Blandt de arkæologisk vigtigste resultater af udgravningerne i forbindelse med Storebæltsforbindelsen er:

·         1. De detaljerede oplysninger omkring havstigningerne og deres kronologi

·         2. Påvisningen af skovbrug så tidligt som i jægerstenalderen

·         3. Påvisningen af mulige "fiskegærde-lignende" moduler i ældre stenalder (?)

·         4. Forfinelsen af boplads-lokaliseringsmodellerne og lokal pilespids-kronologi

·         5. Påvisningen af ny oldsagstype og chaîne opératoire (den mitras-formede blok)

·         6. Påvisningen af ekstremt vandbundet hytte/læskur/telt-struktur på en midlertidig funktionsbetinget boplads

Langt den største arkæologiske enkeltlokalitet fra hele anlægsarbejdet ved Storebælt, både målt i antal af udgravede genstande og i anden arkæologisk eller økonomisk henseende, udmærker sig ved et underligt fravær i publikationen. Der henvises mindst 47 gange til pladsen, som inkonsekvent har mange forskellige navne. Den kaldes Halsskov Holmen, Halsskov, Holmen, Halsskovpladsen eller fiskegærderne Halsskov Øst og Halsskov Syd. Men en egentlig, primær publicering af Halsskov Holmen glimrer ved sit fravær. Det er ikke mindst mærkværdigt, når man ved, at denne lokalitet med sine dateringer og sine fund har bidraget substantielt til alle 6 ovenstående hovedresultater. For at vide dette skal man måske have besøgt undersøgelsen, hvilket anmelder som sagt gjorde under udgravningsfasen i 1989. Dengang tog jeg en tur til Halsskov og fik ved den lejlighed en fin introduktion til pladserne og fund ved udgravningslederen Stig Grummesgaard, der kunne berette om flere, dengang foreløbige, resultater fra undersøgelsernes hovedplads.

Det er derfor ærgerligt, at der er en udbredt mangel på tegninger eller billeder af genstandene og anlæg fra den vigtigste lokalitet, Halsskov Holmen, hvor langt størsteparten af de fundne oldsager fremkom. Især oldsagstegninger og analyser af spredningsmønstrene fra de mange tusinde flintafslag og hundredvis af redskaber er fraværende i publikationen. Dog er de oversigtsplaner, tegninger og fotos, der findes i bogen, faktisk både illustrative og fine. Men... der kunne rent arkæologisk være 10.000 flere relevante grunde til at få publiceret den største arkæologiske lokalitet i området, end blot en relancering af en gammel traver.

Når jeg nævner, at det er 17 år siden "Storebælt i 10.000 år" udkom som bogværk, er det også for at understrege, at forfatterne, især Lisbeth Pedersen, har haft lige så mange år til at "reparere" på de fejl og mangler, der er i bogen. En ordentlig revision ville sikkert have afhjulpet det faktum, at den er svær at finde rundt i. Men det økonomiske grundlag har måske ikke været til stede til forbedringer af denne elektroniske udgave? Så kan man spørge sig selv, om e-bogen her er irrelevant? Nej, det mener jeg ikke, at den er. Der er immervæk tale om de mest omfattende stenalderudgravninger i forbindelse med Danmarks dengang største anlægsarbejde. Derfor er bogen også et vigtigt dokument over, hvor pladserne ligger - ikke overraskende ved vandet. Man kan kun gisne, om yngre stenalder er så rigt præsenteret overalt på og ved Danmarks kyster. Det lader til, at de store arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Femern-forbindelsen vil bekræfte dette; i de foreløbige pressemeddelelser er der i hvert fald ikke meget, der tyder på tilstedeværelsen af ældre stenalder her heller. Og set ud fra det synspunkt, supplerer de to lokaliteter hinanden udmærket. Grunden til fraværet af ældre stenalder bopladser skal naturligvis findes i det faktum, at vi befinder os lige ved vippelinjen, og jægernes bopladser skal derfor findes ude i vandet.  

Afslutningsvis skal en enkelt påstand tilbagevises. I foromtalen af bogen får man det indtryk, at den er ret vanskelig at få fat i. Ved en enkelt søgning på antikvariat.net dukkede 10 hits straks op. Noget dyrere end den gratis e-bog, naturligvis, men det ser dog ud til, at man stadigvæk kan finde den fysiske udgave, hvis man foretrækker at få tryksværte på fingrene.