Tollundmandens verden

Af Mogens Bo Henriksen, museumsinspektør, Odense Bys Museer.

Silkeborg Kulturhistoriske Museum står endnu engang bag en storslået arkæologisk udstilling, der tager udgangspunkt i museets absolutte klenodie, Tollundmanden. Udstillingen, der kan ses fra 4. juli til 18. oktober 2009, hedder ”Tollundmandens verden fra Bjældskovdal til Athen” (http://www.tollundmandens-verden.dk). Anmelderen har endnu ikke set den, men hvis den, som jungletrommerne melder, har samme høje standard som museets tidligere arkæologiske udstillinger, er det bestemt værd at tage en tur til Silkeborg.

Også i forbindelse med denne udstilling har Silkeborg Kulturhistoriske Museum udgivet en bog, nemlig Tollundmandens verden. Kontinentale kontakter i tidlig jernalder. Der er ikke tale om et udstillingskatalog, men derimod om en samling af 13 artikler, der er skrevet af lige så mange forfattere. Artikelsamlingen er redigeret af Christian Fischer og Karen M. Boe fra Silkeborg Kulturhistoriske Museum og Torsten Capelle, professor i Westfalen, og bidragsyderne er arkæologer, religionshistorikere og en konservator fra danske og tyske museer og universiteter.

Artiklerne baseres på de oplæg, som forfatterne holdt på en konference, som Silkeborg Kulturhistoriske Museum arrangerede i 2007 som en slags ”brainstorming” i forbindelse med planlægningen af udstillingen. Anmelderen kan tilslutte sig dette initiativ som en fremragende måde at skabe en udstilling, der tager udgangspunkt i et bredt spektrum af ny viden. Alt for ofte laves lokalmuseumsudstillingerne jo ud fra en enkelt eller få personers måske ikke helt opdaterede viden og erfaring, og det er beklageligt, når specialicerede kolleger fra andre museer såvel som fra universiteterne kan og vil byde ind med lunser af viden fra dugfrisk forskning.

Silkeborg Kulturhistoriske Museum må roses for at have prioriteret kræfter på udstillingen og i stedet overladt udgivelsesarbejdet til et professionelt forlag, nemlig Wormianum. Forlaget bag tidsskriftet Skalk har således næsten specialiseret sig i at udgive bøger i samarbejde med danske lokalmuseer, og det bærer Tollundmandens verden også præg af. Den har et flot layout, er velillustreret med fyldige billedtekster og oplysende kort, og ikke mindst er den grundigt korrekturlæst! Trods nærlæsning er der kun registreret få egentlige fejl; således har vel selv tyrene på Gundestrup-kedlen klove og ikke hove (s. 28), og et sjællandsk mosefund fra ældre jernalder hedder Rappendam – og ikke Rappedam! Man kan også diskutere det rigtige i at betegne metalbeslag på lanseskafter som dupsko (s. 124). Dette begreb bør forbeholdes endebeslag på dolk- og sværdskeder, og i stedet bør man anvende udtrykket lansesko om de metalbeslag, der en sjælden gang findes bag på lanseskafter fra bronze- og jernalder. Alt i alt er det dog petitesser, der har fået anmelderen til at trække på smilebåndet mere end at rynke brynene.

Disse detaljer overskygger slet ikke, at der er tale om en velredigeret og velskrevet artikelsamling, der sætter fokus på forskellige grupper af det nordeuropæiske fundmateriale fra førromersk eller keltisk jernalder – d.v.s. det halve årtusinde, der går forud for Kristi fødsel.

Imidlertid kan man blive lidt i tvivl om, hvem der er målgruppen for bogen: Udstillingens gæster, den særligt arkæologisk interesserede lægmand eller fagarkæologer. Artiklernes formidlingsniveau svinger nemlig en del fra det meget populært forklarende til det meget faglige. Det kan eksemplificeres med, at kronologiske fagtermer og f.eks. ordet pigstav (stimuli, en javertus til at prikke til heste med under stridsvognskørsel, s. 161) bruges meget indforstået. I den helt modsatte grøft finder man en sætning som ”I Norden, hvor vandstanden før i tiden var højere…”. Hvis der med denne vage sætning menes ”I Danmark på Tollundmandens tid”, er den måske ligefrem forkert! Her kunne man med fordel have tilstræbt et lidt ensartet formidlingsniveau fra starten, men anmelderen ved af erfaring, at det er svært, så snart der er to eller flere forfattere involveret!

De enkelte artikler er ikke forsynet med noteapparat eller litteraturhenvisninger, men bag i bogen er samlet en skønsom blanding af fagartikler såvel som populærvidenskabelige artikler om de temaer, der behandles i hovedteksten. Listen kunne med fordel have været tematisk opdelt, evt. med henvisning til de enkelte bidrag.

Som udgangspunkt mener jeg dog, at både fagfolk og almindeligt kulturhistorisk interesserede personer kan få let tilgængelige oversigter såvel som ny og væsentlig viden om Tollundmandens tid og verden.

De arkæologiske bidrag udgør hovedparten af bogen, og de behandler forskellige fundgrupper som dragter, metalkedler, vogne, kunst, grave m.v. i førromersk jernalder. Nogle artikler tager udgangspunkt i resultater fra de senere års udgravninger, mens andre ser på gamle fund – f.eks. Gundestrup-kedlen og bronzekedlen fra Brå – med nye og friske øjne (og metoder!). Periodens mere overordnede problemstillinger er samlet i artikler om langdistancekontakter, men forholdene i Middelhavsområdet på Tollundmandens tid behandles også. I to artikler, der er skrevet af religionshistorikere, diskuteres religionsbegrebet i relation til jernalderen i Nordeuropa, ligesom kelternes religion og gudeunivers gennemgås. For arkæologer, der arbejder med førromersk jernalder, er disse bidrag en let og glimrende indgang til et ellers vanskeligt emne, og der spores da også inspiration herfra i andre artiklers diskussioner om gudegalleriet i den nordiske jernalder.

I flere artikler diskuteres, hvad begrebet kelter eller keltisk dækker over. Set i relation til det arkæologiske fundstof fra Norden er denne diskussion naturligvis meget relevant, for hvilke genstande kan betragtes som keltisk import, og hvilke er blot efterligninger af keltiske genstande – eller inspireret af keltiske håndværkstraditioner? Dette skisma kan bl.a. illustreres af en – synes man umiddelbart – ægte keltisk ringbrynje fra den østjyske Hedegård-gravplads; analyser af det jern, som brynjen er smedet af, har imidlertid dokumenteret, at råmaterialet er af lokal oprindelse! Spørgsmålet er da også, om det nuværende danske område var under direkte og kontinuerlig påvirkning af keltiske samfund i Mellemeuropa i i århundrederne før Kristi fødsel, eller om kontakten var mere sporadisk. Et er dog sikkert – og veldokumenteret i bogens artikler – nemlig, at via de mellemeuropæiske oppida kom der statussymboler i form af især metalkar og våben til Sydskandinavien. Nok så væsentligt er det, at der ad de samme veje kom ny teknologi, f.eks. kendskabet til trædrejning og fremstilling af firhjulede vogne.

Der fremsættes flere dristige tolkninger i bogen, bl.a. af Gundestrup-kedlens billedverden. Ganske dristig og ikke særligt velunderbygget er forslaget om, at Asa-troen kan have sit udspring i århundrederne før Kristi fødsel (s. 164ff). En bog som denne synes dog at være et meget passende sted at lufte sådanne lidt vidtløftige tanker, som så kan underbygges – eller skydes ned – i fagartikler med plads til fyldig dokumentation og alenlange rækker af argumenter for og imod.

Tollundmandens verden berører mange aspekter af livet, døden og religionen på den berømte mosemands tid. Jeg savner imidlertid – som også berørt i en tidligere anmeldelse af Christian Fischers populærvidenskabelige bog om Tollundmanden (http://www.historie-online.dk/nyt/bogfeature/tollundmanden.htm) – et lokalt perspektiv på dette såvel som på de andre moselig. Hvordan lå offermoserne i forhold til de samtidige bopladser såvel som gravpladser? Er de fundet i områder, der er præget af tæt bebyggelse, eller er de lagt i moser, som lå langt fra datidens centrale bebyggelsesområder? Disse spørgsmål mangler vi virkelig at få svar på, så her kan ligge en fremtidig arbejdsopgave til de flittige moseligsforskere på Silkeborg Museum. Jeg vil håbe, at det munder ud i flere udstillinger såvel som bøger!