Fra det gamle København
Af Poul Ulrich Jensen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv.
København er i dag en pulserende storby, men rundt omkring gemmer der sig minder, fra dengang voldene spærrede byen inde på et snævert areal, byportene var de eneste indfaldsveje og områderne udenfor åbent land. Jørgen Larsen har i bogen ”Fra det gamle København” udvalgt nogle af de markante lokaliteter, der gennem de seneste 150 år har undergået store forandringer, og fortalt deres historie illustreret med fotos fra den svundne tid. Meget passende begynder denne vandring gennem hovedstadens fortid på den mest centrale plads, Rådhuspladsen, hvor Vesterport stod til 1857, og herefter går det raskt gennem byen. Det er mange lokaliteter, der beskrives i de korte afsnit, men tilsammen tegner de et klart billede af byens udvikling på godt og ondt.
Som forfatteren bemærker, ”må man nødvendigvis have fantasien med i bagagen, når man begiver sig ud i byen på jagt efter historiske vidnesbyrd. De senere års heftige byggeaktivitet har slettet mange af de spor, som tidligere generationer har sat sig gennem det daglige virke. Det kan således være vanskeligt for sit indre blik at genkalde sig billeder af huse, gader og torve, for så at sige alt har været underkastet forandringens ubønhørlige lov”. I mange tilfælde har forandringerne ubetinget været til det bedre. Der er ikke meget grobund for nostalgi i bogens beskrivelser af de forfærdelige boligforhold og den generelle mangel på renholdelse af byen. Læseren får et malerisk indblik i de værste slumkvarterer, der som f. ex. Store og Lille Brøndstræde tiltrak de mere uheldige elementer med kriminalitet og utugt som levevej og var om muligt endnu mere snavsede og sundhedsfarlige end resten af 1800-tallets København. Værst stod det til i Peder Madsens Gang, hvor de usunde omgivelser bevirkede, at kun 19 ud af 80 børn født mellem 1866 og 1870 nåede femårs alderen. Men ingen steder kunne man vide sig sikker. Selv kulturens højborg, Det Kongelige Teater, var stærkt plaget af rotter, der kom fra den nærliggende Holmens Kanal. Det var en kendt sag, at der var flere rotter end tilskuere i bygningen, når forestillingerne gik over scenen. Den uhumske Holmens Kanal blev i 1860’erne overdækket og forvandlet til en hovedfærdselsåre, flankeret af palæer og med de nymodens fortove.
Andre lokaliteter har gennemgået en udvikling med mere uheldige sider. Byens i dag mest trafikerede vejstrækning, H. C. Andersens Boulevard, var således helt op i 1940’erne et idyllisk parkanlæg med navnet Vestre Boulevard. Stil var der også over de få hundrede meter fra Rådhuspladsen til Frihedsstøtten. Den korte strækning var sidst i 1800tallet hovedstadens forlystelseskvarter, hvor ølhaller og luksusrestauranter på række tiltrak både det bedre borgerskab og det mere folkelige publikum. I 1880’erne blev der sat trumf på med de to kæmpeetablissementer National- og Dagmarkomplekset. Senere tiders økonomiske nedture tog imidlertid glansen af områdets sprudlende folkeliv.
Bogen rummer mange glimt fra både de barske og fornøjelige sider af det gamle København i sin beskrivelse af de omkring 50 gader, pladser, torve, broer, hospitaler og forlystelsessteder. Der er desuden beretninger om de mest spektakulære brandkatastrofer, der mere end noget andet forandrede bybilledet. Netop denne kalejdoskopiske mangfoldighed kan imidlertid efterlade læsere, der ikke til daglig færdes hjemmevant i København, i en lettere desorienteret tilstand. Her ville et bykort med en markering af de omtalte lokaliteter have været en stor hjælp. De store spring både tidsmæssigt og geografisk kunne nok med fordel have været reduceret ved en mere systematisk ordning af de mange historier, enten kronologisk eller stedmæssigt. Det ville også have luget ud i de ikke helt få gentagelser i teksten.
Billedsiden er en væsentlig del af bogen. Illustrationerne er trykt i duotone, der med sit brunlige skær giver de gamle fotos en vis patina, men af og til kan gå en anelse ud over skarpheden. De fleste fotos er spændende indblik i byen, som den så ud for mellem 100 og 150 år siden. Det ældste er en daguerreotypi fra 1841 med Ulfeldts Plads, det senere Gråbrødre Torv, som motiv, formentlig det ældste eksisterende foto fra det gamle København. Der er desværre ingen nyheder iblandt, alle illustrationer har været bragt tidligere, en stor del i værket ”København før og nu – og aldrig”.
Disse få indvendinger skal dog ikke overskygge bogens kvaliteter. Det er meget viden, der bliver formidlet på de godt 150 sider, underholdende fortalt og illustreret. Jørgen Larsen, der er mag. art. i litteraturvidenskab, har siden 1982 skrevet i Berlingske Tidende, fortrinsvis om historiske emner, og man fornemmer avisskribentens store rutine i at berette en historie med mange facts på få sider.
