Fynske myter - Sagn og sandheder
Af Winnie Maria Bak, Cand.mag i historie
Som forlaget selv skriver, tager "Fynske Myter - sagn og sandheder" os med på en rundtur i det fynske mytelandskab.
De ti artikler som bogen indeholder, er forfattet af museumsinspektører, lektorer, arkivarer, Cand. mag'er og næsten Cand.mag'er. Deres store kendskab til lokalhistorien, samt det store arbejde der er lagt i artiklerne, fremgår tydeligt. Men samtidigt springer det også én i øjnene, hvor dårlige historikere og andet akademisk godfolk ofte er til at skrive den gode fortælling.
Vi véd jo godt, at beretninger om den hvide dame fra Nyborg, Amanda fra Kerteminde og Ryslinge-smedens kalv er en god blanding af digteri og fakta. Og det er interessant at høre, hvad den rigtige historie bag egentlig er. hvis bare det ikke hurtigt blev så kedeligt. Visse ting skal holdes hver for sig, og herunder åbenbart myter og fagfolk, hvis man ikke vil risikere at det hele bliver til for detaljetung og omstændig læsning.
Der skal dog også falde ros. For selve ideen med bogen er rigtig god, og det er da heller ikke alle historierne der er lige kedelig fortalt. F.eks. er "Knud - hvem var han" af Nils Aage Jensen utrolig velfortalt. Det er meget interessant læsning og det på trods af, at der tales om obodritter, chizzinere, wiltzere, circipinere, levitter osv. samt om folk med så forunderlige navne som Tillitze, Korzelitze og Birnitze.....Han beviser her, at man sagtens kan søge bag om myterne, og stadig formidle historie så det er til at holde ud at læse.
Artiklen om livet på Fattiggården i Svendborg er også velfortalt og interessant. Hér er problemet bare, at Nina Iwanoff siger, hun gør op med nogle sejlivede myter, der går på at ægtefæller og familier blev splittet ad når de kom på fattiggården. Disse myter er åbenbart så sejlivede, at de stadig bliver formidlet på den gamle fattiggård - nu Svendborg Museum - og mon ikke også de har haft kigget i arkivmaterialet?
Historieformidling skal ikke altid være let tilgængelig, men der er forskel på fagbøger og skønlitteratur, og en bog som "Fynske Myter - sagn og sandheder" ligger vel lidt imellem og bør måske formidles med knap så mange detaljer om underopdelinger af kvægracer og Johannes V. Jensens forfatterskab.
