Bornholm – steder og mennesker.
Af Anders Ellegaard
Bornholm er noget særligt. Mange af os har været der, på lejrskole eller på ferie. Og nogle bor der fast. (39.684 pr. 1. april 2016.) Men alle danskere kender Bornholm og ved, hvor øen ligger, uanset om de har været der eller ej. Klippeøen eller solskinsøen. Mange (alle?) øboere synes, at de er noget specielt, fordi de bor sammen på en ø. De har eller får en særlig identitet. Der er selvfølgelig forskel på, om man er født på øen eller er indvandrer. Og også på om man har boet på øen hele sit liv eller har været bortrejst i en periode og er vendt tilbage. Og der kan være stor forskel på øboernes lokalidentitet, alt efter hvor på øen de bor.
Dennis Gade Kofod – med det meget bornholmske efternavn – er ikke barnefødt på øen, men er dog opvokset der. Og efter en periode "ovre" (10 år), hvor han læste på RUC og senere gennemførte Forfatterskolen, er han flyttet tilbage til øen med sin familie.
Forfatteren filosoferer i bogens begyndelse over denne ø-identitet. Måske er Bornholm for stor til at beboerne har en fælles identitet. Bornholmerne opfatter måske sig selv som mere identificeret af det sted på øen, hvor de bor. Og på Ertholmene kalder nogle Bornholm for fastlandet.
I forordet skriver forfatteren, at han fik den opgave af Forlaget Gyldendal at skrive og fotografere en bog om Bornholm med titlen: "Steder og mennesker". Forfatteren skriver, at skulle han ændre noget, ville han sætte ordet "Nogle" ind i titlen. Efter at have læst bogen forekommer det næsten ærgerligt, at det ikke blev tilfældet. Jo, for hører man til de læsere, som springer forord over (de findes skam!), vil man uvægerligt efter læsning af bogen tænke: "Nå, var det dét? Og hvorfor var det så dét?"
Spørgsmålet er nemlig: hvad er dette for en bog? En historisk bog om Bornholm? En rejsebeskrivelse? En turistguide? En række skønlitterære tekster med inspiration fra øen? En symfoni? En slags selvbiografi? A sentimental journey? Eller hvad? Lidt af det alt sammen?
Svaret må være noget i retning af: et potpourri, et kalejdoskop, en samling causerier, strejf fra eller punktnedslag på øen.
Læseren skal i hvert fald indstille sig på, at de små kapitler drejer sig om mange forskellige emner med steder og mennesker som de to hovedoverskrifter. Der er for eksempel kapitler om lokaliteter, byer, kunst, håndværk, arbejde (granitbrydning, ler, fiskeri, keramik), de underjordiske, lidt (krigs-)historie, samtaler/interviews med forskellige personer (borgmesteren og nogle tidligere og nulevende kunstnere) og flere andre emner. Man mærker tydeligt den øvede forfatterhånd i det letlæste og alligevel dækkende sprog.
Bogens billedside er omfattende. Til hvert lille kapitel er der ét eller flere fotografier, som alle er taget af forfatteren. Uden at forklejne indsatsen som sådan: nogle af billederne er fremragende! Til billederne er der tre bemærkninger, som nok har mest med redigeringen af bogen at gøre. For det første er der ikke trykt billedforklaringer ved selve billederne. Billedteksterne er samlet bagerst i bogen. Hvis man først opdager det efter endt læsning, er det træls, men at man skal bladre frem og tilbage under læsningen, er også træls! For det andet er enkelte billeder ikke trykt i direkte forbindelse med dén tekst, de skal illustrere. For det tredje er det ikke altid let at forstå billedvalget. Som eksempel herpå: hvorfor er de næsten helt ens billeder af en vej på siderne 154 og 158 med begge to? De er tydeligt optaget lige efter hinanden, hvor fotografen blot har flyttet sig en meter til siden. En anden ting, som Gyldendal ellers er god til at undgå: der er for mange stave- og ombrydningsfejl. Som bare et et enkelt eksempel: på side 118 er der i den meget korte tekst to fejl.
Man må spørge sig selv: hvem er bogen møntet på? Er det de indfødte bornholmere, er det tidligere feriegæster eller er det eventuelle kommende gæster?
Med den stillede opgave in mente: det er en charmerende og personlig rundtur på Bornholm – med steder og mennesker
