Danmarkshistorier 1660 - 2000

Af Jørgen Peder Clausager, arkivar, Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia.

Denne kompakte bog, hvis format gør den velegnet til at stikke i lommen, er en guide til Nationalmuseets udstilling “Danmarkshistorier 1660-2000”, som åbnede i 2001 og dannede afslutningen på den kronologiske opstilling af museets danske samlinger. Udstillingen fortæller historien gennem mere end 5.000 udstillede genstande, fordelt på 37 rum.

Men samtidig med, at bogen er et udstillingskatalog, er den også et eksempel på den type museumskataloger, som er så fyldige at de tåler at stå alene; og da nærværende anmelder ikke har set udstillingen, er dette en anmeldelse af kataloget som bog.

Bogen er naturligvis i sit anlæg en danmarkshistorie, berettet ud fra de materielle levn, som kan udstilles på et museum. Disse materielle levn omfatter imidlertid ikke blot enkeltgenstande som sådan, men også mangfoldige billeder: malerier, fotografier, plakater og reklamer, som fortæller en historie, og på denne måde lykkes det bogens redaktører og tekstforfattere at komme ganske godt rundt om Danmarkshistorien.

Bogen følger kronologisk udstillingens rum (hvorover der er planer såvel forrest som bagest i bogen), og er struktureret med tekst på venstresiden og fra ét til tre billeder på højresiden. Bog og udstilling er opdelt i tre perioder: 1660-1848, 1848-1915, og 1915-2000. Det er klart, at bogen med dette antal billeder kun kan vise et beskedent udsnit af udstillingen, så bogens vigtigste element, når den bruges som udstillingsguide, er teksterne der uddyber det udstillede og giver det baggrund. Når bogen bruges alene er billedernes funktion derimod at uddybe teksterne. Til dette sidste formål synes de velvalgte.

Bogens redaktører understreger i indledningen, at periodens historie både opviser kontinuitet og brud - sidstnævnte er grunden til titlens flertalsform: Danmarkshistorier. Flertalsformen må også siges at være velbegrundet, da en bog af et så beskedent omfang naturligvis ikke kan tackle 340 års Danmarkshistorie med noget der ligner fuldstændighed - der er tale om punktnedslag.

Teksterne er imidlertid både velskrevne og pædagogiske, og giver en god indføring i historien, og dette, kombineret med bogens beskedne pris, bør give håb om, at den må blive købt og læst af mange børn og unge, som besøger udstillingen, og efterfølgende læst i sammenhæng derhjemme. Den meget grundige og systematiske museumsgæst vil naturligvis også kunne have stor fornøjelse af at forberede sit museumsbesøg v.h.a. bogen.

Det falder anmelderen nær at sammenligne bogen med bind III og IV af Danmark Historisk Billedbog, som Dansk historisk Fællesforening udgav i 1971; de to bind, som er lidt bredere i formatet end den nye bog, dækker på noget over 400 sider perioden 1660-1970, men har kun ét billede pr. opslag; billederne er altså en del større end dem i den nye bog, men til gengæld alle i sort-hvid. Det kan være vanskeligt at give en af de to publikationer fortrinnet - men den nye bog har naturligvis den ubestridelige fordel, at den har de sidste 30 år med.

Naturligvis kan der findes småfejl i bogen. S. 135 vises et norsk flag med unionsmærke, og billedteksten forklarer, at “udformningen symboliserede Norges selvstændige position i unionen med Sverige”. De fleste nordmænd så nu nok unionsmærket som en ydmygelse af Norge (og kaldte flaget for “sildesalaten”); og unionsmærket blev da heller ikke fjernet fra koffardiflaget i 1905, som billedteksten hævder, men allerede i 1898, syv år før unionsopløsningen. -  S. 143 viser et maleri af Carlo Dalgas fra omkr. 1840, af en hyrdedreng, iklædt “landsoldatens kasket”. Men denne hovedbeklædning for infanteriet blev først indført i 1849. -  S. 149 kaldes billedet af slesvig-holstenernes flugt gennem Flensborg den 9. april 1848 for “et anskuelsesbillede” - men det minder i stilen snarere om et Neu Ruppin-tryk, og er næppe blevet benyttet i skoleundervisningen (som det anskuelsesbillede, der er vist s. 163). -Billedet s. 175 er genbrug fra Vagn Dybdahls bind 12 i Politikens Danmarkshistorie (s. 407 i 2.-udgaven fra 1971); kunne man ikke have fundet et ikke tidligere set billede? -  S. 177 bringes til gengæld et billede af en højst aparte mælkejunge som illustration af andelstidens mejerier: jungen er firkantet og har været svært vanskelig at gøre ren i hjørnerne, og kan i hvert fald ikke siges at være typisk.

Men dette er småting, som anmelderen anfører som dokumentation for, at bogen er blevet nærlæst! Som helhed er det en fin lille bog, som absolut giver sin læser lyst til at aflægge Nationalmuseets udstilling et besøg.