Den moderne by

Af Thomas Mathiasen, webmaster, Svendborg Museum.

Den moderne by er tredje bind i serien Danske Bystudier udgivet af Center for Byhistorie og Aarhus Universitetsforlag. De to første hedder henholdsvis Middelalderbyen og Den klassiske købstad. De bøger har jeg ikke læst, men hvis de er lige så interessante og læseværdige som det tredje bind i serien, så tør jeg næsten godt anbefale dem, uden at have læst dem.

Bogen handler om danske byers historie og historiografi i perioden 1840 til vor tid. Der er tolv artikler og tilsammen giver de et godt indtryk af, hvordan byerne i de sidste par århundreder har præget udviklingen i samfundet. Byhistorie, byplanlægning og egentlig samtidsanalyse væves sammen i antologien til en tværfaglig mosaik, skrevet af en blanding af historikere, geografer, etnografer og kunsthistorikere.

Søren Bitsch Christensen har redigeret boget og har sammen med Mette Ladegaard Thøgersen skrevet det lange indledende kapitel, hvor de med udgangspunkt i de to begreber bysystemer og urbanisme giver det teoretiske grundlag for de næste elleve kapitler hvor der kommer kød på teorierne. Ved ordet bysystem forstår man ifølge de to forfattere udviklingen af byen contra landområderne, størrelsen af byerne og deres indbyrdes samspil, funktioner og konkurrence. Det andet begreb, urbanisme, dækker over bylivet som socialt fænomen og som forudsætning og drivkraft for kreativiteten i samfundets udvikling.

Begrebet byhistorie er et overset område, hvor de beskrivelser, der findes, i stor grad enten indgår i større historiske værker, eller også har en så specifik karakter, at de mere kan kaldes byhistoriske monografier end egentlig byhistorie. Det er derfor karakteristisk, at et af hovedværkerne, der beskriver dansk byhistorie er disputatsen fra 1985, Danske byers vækst, om perioden 1801-1981, skrevet af geologen Christian Wichmann Matthiessen, skriver de to forfattere. Men kortfattet kan man sige, at der var tale om to samtidige bevægelser, hvor der blev bygget til bykernerne, hvorved byerne selvfølgelig blev større og de bedrestillede flyttede til de nye attraktive områder, samtidig med, at de fattige væltede ind fra landområderne og flyttede ind i de rønner, der nu var blevet ledige. Industrialiseringen medførte i starten kaotiske slumområder med minimale sanitære foranstaltninger, og bomiljøer, der var præget af fattigdom, moralsk forfald, alkohol og prostitution. De litterært interesserede kender måske Herman Bangs og Johannes V. Jensens malende beskrivelser af København som et klamt, beskidt dødsrige, der nærmest suger livet ud af de stakkels folk, der befolker byen.

Efter det lange teoretiske indledning følger seks kapitler, som man typisk vil kategorisere som byhistoriske artikler, og fem kapitler, hvor ordet byplanlægning kan siges at være ledetråden. Jeg kan selvfølgelig ikke gå i dybden med alle kapitlerne, men hver især er de spændende og man får valuta for pengene, hvad enten man læser om borgerskabets monumentsætning i perioden 1850-1920 eller om den københavnske stadsingeniør Charles Ambt, der ud over alle sine fortjenester i hovedstaden især er kendt for - sammen med arkitekten Hack Kampmann - at planlægge store dele af bydelen Frederiksbjerg i Århus. Interessant er også kapitlet om reglementeret prostitution i provinsbyerne, der ikke er beskrevet i samme grad som prostitutionen i København, og der er gods i kapitlet om arbejderbevægelsens kamparenaer og det lille kapitel om arbejdslivet på Københavns Rådhus blandt de menige medarbejdere fra 1905 til i dag.

Men det mest spændende kapitel efter min mening, handler om de storkøbenhavnske bykirkegårde, der – skønt de fra start var anbragt i periferien af byen, på grænsen mellem by og land – med storbyens ekspansion blev opslugt og inkorporeret i storbyen, og dermed blev sidestillet med andre grønne zoner i byens rum. Det medførte et dilemma for byplanlæggerne, hvor man skulle beslutte sig for, om kirkegårdene alene skulle begravelsespladser, hvilesteder for de døde, eller om man skulle tilgodese en række andre funktioner, såsom at være grønne åndehuller for de levende. At det er et reelt dilemma kan man se hver sommer, hvor ungdommen indtager de københavnske kirkegårde og tager solbad, mens den ældre del af befolkningen skriver forargede læserbreve om det til aviserne. Det er Anne-Louise Sommer fra Dansk Designskole, der er forfatteren til denne artikel, og hun har behandlet emnet indgående i sin bog De dødes haver – den moderne storbykirkegård fra 2003.

Som nævnt er de sidste fem kapitler skrevet med mere vægt på byplanlægning end på byhistorie. For en fynbo som undertegnede, er det interessant at læse Mette Ladegaard Thøgersens artikel, hvor hun på baggrund af statistisk materiale og en række parametre forsøger at indkredse begrebet rurale byer på Fyn. Ved en rural by forstår hun groft sagt en by, som ikke er en købstad, og heller ikke er placeret ved kysten, hvilket som bekendt er karakteristisk for de fynske købstæder.

Særdeles spændende er Peter Dragsbos kapitel om forstadslivet, hvor han fastslår, at den afgørende faktor for byernes omdannelse, var adskillelsen af bolig og arbejdsplads, som den første fase af industrialiseringen medførte. Siden fulgte nye boligformer i forstaden, såsom havebyer, villabyer, byggeforeningsbebyggelser, parcelhuskvarterer og store boligblokke af beton. Forstaden har været den ”grimme ælling” i byhistorien ifølge Dragsbo, men er nu på vej til at indtage sin plads sammen med andre bebyggelsesformer som købstaden, landsbyen, fiskerlejet og herregårdslandskabet.

Jeg har haft stor glæde af at læse Den moderne by. Man får en hurtig indføring i en bred vifte af emner, men bliver hele tiden holdt fast på sporet om, at det grundlæggende tema er byudvikling i Danmark. Trods sit udspring i den akademiske verden, er de fleste artikler umiddelbart tilgængelige. Man kunne bestemt godt tænke sig nogle flere illustrationer. Emnerne skriger nærmest på billeder, men det er selvfølgelig forlagets redaktionelle praksis, der afgør hvor kulørt man vil gøre sine bøger. Men sammenligner man for eksempel med en beslægtet bog, som Arne Gaardmands Dansk byplanlægning 1938-1992, hvor billederne nærmest hopper ud af siderne og op i øjnene på læseren, så kan man se forskellen på at formidle viden via tekst og supplere med illustrationer, og så målbevidst at formidle viden via billeder og samtidig have en faglig brødtekst som fundament til en bog.