Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004
Af Karin Konradsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv.
Hvordan oplevede de vietnamesiske bådflygtninge kulturmødet med danskerne? Hvordan var det at være tamiler under Tamil-sagen? Hvad følte de iranske flygtninge, der kom til Danmark i en tid, hvor skepsissen over for flygtninge og indvandrere tog til? Svarene på disse spørgsmål – og mange flere - kan man finde i Flygtningenes danmarkshistorie, der udkom 1. oktober. Det er en fin og vedkommende bog, der på lidt utraditionel vis redegør for flygtningenes historie i Danmark.
Bogen indledes med nogle sider om de problematikker forfatterne uundgåeligt er stødt på i deres arbejde med dette til tider ret betændte emne. Her slås ligeledes forfatternes holdning til Danmarks udlændingepolitik helt fast: ”Vi skal ikke lægge skjul på, at vi selv synes, at Danmark burde påtage sig et større ansvar for at yde beskyttelse til forfulgte end i dag…” Og det er dejligt befriende, for holdningen skinner klart igennem hele værket, men det behøver man ikke blive irriteret over (det er der nu nok nogle, der vil blive alligevel). Der ligger en bevidst stillingtagen til emnet, og det er i denne sammenhæng langt at foretrække frem for tør redegørelse og akademisk objektivitet.
Efter indledningen møder man den første flygtningegruppe: Ungarerne. Og herefter går det slag i slag i kronologisk orden: de polske jøder, latinamerikanerne, vietnameserne, iranerne og irakerne, tamilerne, bosnierne, somalierne, kosovoalbanerne og afghanerne.
Forfatterne har valgt at være talerør for enkelte personer, der eksemplificerer hele gruppen. Det gør fortællingerne meget personlige, men man sidder samtidig tilbage med en følelse af, at repræsentativiteten er tvivlsom. Her savnes klart en begrundelse for valget af disse personer. Hvorfor er det lige vietnamesiske Phans og tamilske Srikanths historier historier, der bliver fortalt? Så har man i øvrigt valgt historisk præsens som fortællestil – desværre, men det er jo en smagssag.
Men bogen består af meget andet end de personlige beretninger. For hver flygtningegruppe redegøres der kort og præcist for flygtningenes politiske baggrund for at søge væk fra hjemlandet. Disse oplysninger er markeret i ramme, der strækker sig over ca. en side og med dette har forfatterne sikret sig, at bogen også kan bruges som opslagsværk. Endelig skal også fremhæves forfatternes fine blik for den historiske kontekst: hvad skete der egentlig i Danmark på de givne tidspunkter? Hvad optog danskerne og hvorfor skete der så mange misforståelse kulturerne imellem?
Generelt sidder man som læser tilbage med en følelse af, at intet er blevet overset. Man har været rundt om alle relevante aspekter. Man har heller ikke glemt de danskere, der med stort engagement tog imod flygtningene, og som har ydet en prisværdig indsats for at støtte flygtninge i deres svære situation.
