Folkestyret i arbejde

Af Preben Etwil

Denne bog giver læseren et indgående og en nyttig viden om det danske demokratis historie, institutioner og funktionsmåde. 

Kaare R. Skou er både vidende og grundig på sit felt. På små 400 sider får læseren et ganske solidt grundlag for at vurdere Grundloven, den politiske magts strukturer, parlamentarismen, regeringsdannelsen, de folkevalgtes muligheder og begrænsninger, Folketingets og partiernes organisering og arbejdsgange – samt ikke at forglemme lovgivningsprocesserne.

Som der står i forordet er det tanken, at bogen kan anvendes som supplerende læsning i samfundsfag på det gymnasiale niveau. For egen regning kan tilføjes, at bogen er for alle der beskæftiger sig med politik - historisk såvel som i hverdagen. Det vil nok være lidt for nørdet, at læse den fra enden til anden, men den fungerer ganske umærket som opslagsbog for de forskellige temaer i bogen – understøttet af et stikordsregister.

Bogens suverænt bedste og mest nyttige kapitel hedder: ”Grundloven af 1953”. Her er det vigtigt, at man ikke kun hæfter sig ved det, der står i loven, men det der forstås ved loven.

Grundloven er nemlig om noget en lov, der består af meget få men i dag ofte uforståelige skrevne paragrafer. Til gengæld er Grundloven bundet op på mange indforståede og uskrevne regler, dannet gennem historisk praksis samt juridiske og politiske fortolkninger og aftaler gennem tiden – helt tilbage til Grundloven af 1849: ”Skal man forstå Grundloven, er det ikke nok at læse den ord for ord. Den er skrevet i meget knapt sprog, og er med sine cirka 4.000 ord en af verdens korteste” (p.51).

Kaare R. Skou formår på mesterlig vis, at guide læseren gennem Grundlovens 89 paragraffer på små 75 sider. Det er en fremragende nutidshistorie, hvor kongens, regeringens, folketingets og kirkens roller defineres. Forsamlings- og ytringsfrihed, folkeafstemninger og suverænitetsafgivelse mm. bliver også blotlagt for læseren. Svære begreber bliver gjort forståelige, og den særegne grundlovstekst rulles ud i et forståeligt dansk.

Til de mere historisk interesserede læsere, har Kaare R. Skou et kapitel der hedder: ”Da magten gled kongen af hænde”. Det er et udmærket kaptel, hvis man vil have en kort historisk gennemgang af den tidlige demokratisk udvikling i Danmark. Vil man lidt mere grundigt ind problematikken, kan der med fordel henvises til hans bog: ”Lov og Land”.

Et andet yderst nyttigt, og til tider ret underbelyst forhold, er det den bagvedliggende valgmatematik. På en yderst pædagogisk måde bliver læseren gjort bekendt med de forskellige valgmetoder, der er blevet anvendt gennem tiderne. Især bliver der redegjort for forskellene mellem kreds- og tillægsmandater, så man sikrer en nogenlunde proportionalitet mellem afgivne stemmer og fordeling af mandater – dog med en valgt skævhed, hvor Vestdanmark bliver forfordelt i forhold til Østdanmark. I afsnittene om fordelingen af de enkelte mandater efter den d´Hondtske metode, skal man have tungen lige i munden: I kort form lyder det: ”Partiernes stemmetal stilles op i et skema og divideres med en række tal. Det første mandat går til det største tal i en tabel, der fremkommer, det næste mandat til det næststørste og så videre til alle mandater er fordelt” (p.169-170).

Et af kapitlerne er forbeholdt det lokale demokrati, hvor det tydeligt fremgår, at det er væsensforskelligt fra folketingsdemokratiet: ”Der er ikke den klare adskillelse mellem politik og administration som på det nationale niveau: ”Der er ikke den klare adskillelse mellem politik og administration som på det nationale niveau. De folkevalgte er det ene øjeblik administratorer og det andet øjeblik politikere. Parlamentarismen er aldrig nået kommunerne, og en opdeling af de valgte i en regeringskoalition og en kontrollerende opposition findes i det fleste tilfælde ikke. Resultatet er da også, at den lokale politiske interesse og det lokale politiske liv for langt de fleste mennesker kun er noget, der eksisterer nogle få måneder hvert fjerde år, når der er valg” (p. 310). ”Det er folketinget og regeringen, der bestemmer, hvilke opgaver der skal løses centralt, og hvilke der skal løses af regionerne og kommunerne. I virkeligheden er en meget stor del af den daglige forvaltning af samfundets fællesopgaver placeret i kommunerne” (p. 313).

Bogen sluttes af med, at de forskellige partiers ideologier eller værdigrundlag gennemgås i kort form. Det gøres kort og sagligt.

Med disse ord skal bogen anbefales alle, der ønsker at sætte sig lidt mere ind i folkestyrets mange kringelkroge. 

Historie-online.dk, den 3. september 2018