Gudhjemtid

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Hvad i alverden er ’Gudhjemtid’. Aldrig hørt om det før, men nu er der udgivet en hel bog med det navn, så det må vel være et relevant begreb. Godt nok en lille bog på bare 100 sider, men indbundet og fra et universitetsforlag. Man kan så læse om begrebet her, og oven i købet er bogen forfattet af en af tidens bedste historiefortællere – to gange vinder af prisen for Årets historiske Bog for inciterende og ’page-turnende’ bøger – Poul Duedahl, så man flyver også let og elegant gennem teksten.

’Gudhjemtid’ henviser til nytårsaften 1893-94, hvor Danmark gik ind i en ny tidsregning. Klokken blev stillet 9 minutter og 41 sekunder frem, og dermed markeredes overgangen fra bondesamfund til moderne civilisation. Danmark blev en del af den mellemeuropæiske tidszone, der afviger fra Greenwich Mean Time med en time – og med den definerende 15. længdegrad gennem Bornholm opstod udtrykket ’Gudhjemtid’.

Det er altså tiden, det handler om. Om hvordan man før harmoniseringen af tiden måtte affinde sig med store forskelle mellem øst- og vestdanmark. Kirkeklokkerne markerede tiden – og efterhånden kom ure, der sjældent gik særligt præcist, og så kunne de være stillet for at følge telegraftiden, postvæsenets tid, forskellig på hver sin side af Store Bælt, jernbanens tid – og endelig Nationaltiden, der var en synkronisering af posttid, jernbanetid og telegraftid i 1866. Hvilket vil sige synkroniseret efter Københavns tid, uden at det nødvendigvis blev fulgt rundt omkring i landet.

Alt dette – og en hel del mere – er pakket ned i denne lille bog, godt garneret med en masse historier fra hele landet om, hvordan man forholdt sig til tiden og myndigheder og institutioners ønske om standardisering, og dermed disciplinering. Industriel produktion har brug for præcision og tempo, og opmålingen i tiden bliver af en hel anden vigtighed end i det cykliske bondesamfund, hvor alt gik i ring. I industrisamfundet gik alting fremad i stor hast, og det måtte den arbejdende befolkning lære at indrette sig efter. Et vigtigt instrument hertil var uret. Som Poul Duedahl skriver: ”Urets enestående evne til at disciplinere folk, få dem til at overvåge sig selv og agere deres egne fangevogtere er helt uden sidestykke i danmarkshistorien.” (side 87)

Det er en spændende vinkel på danmarks-(og verdens-) historien, og Poul Duedahl bevæger sig suverænt rundt i hele landet på helt Hugo Mathiessensk manér med et væld af gode lokale historier om opfattelser af og problemer med tiden.  Det er en fornøjelse at læse, og der er masser af viden og perspektiver, som ikke alle og enhver umiddelbart kender til.

Tiden efter 1894 er naturligvis også med: De nye og stadigt mere præcise ure, Frøken Klokken, indførelse af sommertid i forbindelse med verdenskrigene og siden 1980 som et fælles EU-fænomen osv.

”I det hele taget er den moderne verdensøkonomi stærkt afhængig af universaltiden og dens nøjagtighed. Så hvor universaltidens 9 minutter og 41 sekunder måske ikke betød så meget i 1894, så gør de i den hæsblæsende nutid en verden til forskel. For i dag består døgnet ikke længere kun af 24 timer, men i langt højere grad af 84.600 sekunder og endnu flere millisekunder og nanosekunder og decimaler, som går ud over de fleste menneskers fatteevne.” (side 89)

’Gudhjemtid’ er første udgivelse i serien 100danmarkshistorier – 100 bøger a 100 sider til 100 kr., der skal udkomme med et bind om måneden i en rum tid fremover. Og det er bestemt en god begyndelse, der nok skal give Aarhus Universitetsforlag yderligere eksponering. Forlaget har i de senere år specialiseret sig i forskellige slags serier. Alle kender de små ’Tænkepauser’, der er en kæmpesucces; der har været en serie med 50 højdepunkter i fx teknologien, arkæologien mm.; forlaget er i gang med serien Ludvig Holbergs hovedværker osv. Og nu har forlaget altså kastet sig over disse appetitlige små bøger, der fortæller danmarkshistorien igennem rigtig gode historier (må man formode at det kan fortsætte i de kommende 99 små bøger – der er i hvert fald lagt godt ud). Og med tråde til både Meganørd, danmarkshistorien.dk og HistorieLab er en stor udbredelse formodentlig sikret. Og som det bemærkes, så har alle råd til at erhverve disse små bøger – man skal bare lægge 100 kr. fra om måneden i 100 måneder! Anmelderen glæder sig allerede til oktober, november osv.

Historie-online.dk, den 13. september 2017