Hverdage er der flest af
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Ellen Margrethe Thomsen blev født omkring 1910 og kan fortælle ganske inciterende om sin opvækst før, under og efter 1. verdenskrig. Det er ikke så meget krigen, det drejer sig om, skønt den dog også har sat sig nogle glimt i Ellen Margrethes erindring. Det er især alt muligt andet, som erindringsskriveren har fokus på: Den første barndomstid på Fyn, som opleves som lykkelig og lys, og derefter på husmandstedet i Holle på Lolland, som faderen nærmest tvinges til at overtage, og hvor kårene var knap så gode. Ellen Margrethe fortæller levende og detaljeret, fx om den første skoledag:
”Jeg fik plads i pigerækken ved vinduet ved siden af en pige, der hed Rigmor, og som havde de rødeste kinder, jeg nogensinde havde set, og små hvide hårpiske, der strittede ud til hver side. Lærerinden var en høj, slank dame med fin bluse og nederdel samt knapstøvler. Hun havde et flot hår med fald og en stor knude i nakken. Jeg bestemte mig for, at jeg ville være lærerinde, når jeg blev stor.”
Ellen Margrethes erindringscitater går gennem hele Julia Lahmes bog ”Hverdage er der flest af”, og det har været rigtig godt for forfatteren at have denne erindring at citere fra, for skønt der er mange andre gode erindringsskrivere, så synes Ellen Margrethes fortælling om sit liv godt nok at være den mest omfattende, detaljerede og velskrevne. Hvad enten hun beskriver tiden på Fyn, husmandsstedet på Lolland, en tur til København, skolegang og meget mere.
Ellen Margrethes erindringer er en del af en landsdækkende indsamlingskampagne, ”Giv det videre 2017”. Erindringer fra almindelige mennesker i hele landet, som Julia Lahme har fået lov at gennemgå og bringe uddrag fra. Dermed har det været muligt at skabe en danmarkshistorie nedefra for perioden ca. 1. verdenskrig og frem til nu. Det med at skabe historie fra neden i stedet for fra oven har man selvfølgelig hørt før som et nødvendigt korrektiv til den ’store’ historie. Hvordan levede folk i Danmark faktisk – hvordan var deres hverdag (dem, der er flest af), hvad tænkte de om dette og hint osv. Og Julia Lahme har fået en rigtig fin bog ud af anstrengelserne. Citaterne er velvalgte, og man bliver faktisk optaget af erindringsskrivernes oplevelser og skæbne. Det er godt gjort, for der er naturligvis altid en risiko for, at det ene citat blot hobes ovenpå det andet, sammenhængen går tabt, og man fortaber sig i relativt ligegyldige små ting. Sådan er det ikke her. Lahme kæder fint citaterne sammen og har delt dem efter temaer som fx mad og måltider, skolegang, fra land til by – og også mere vanskelige emner som skam, følelser og forhold. Som man kan tænke sig, er det lettere at finde gode citater om maden og skolegangen end om den første forelskelse. Det er kun i glimt, man hører om kærlighed, følelser og forhold, ja, Lahme har vel egentlig haft lidt svært ved at finde mere end ganske få linjer og halvkvædede viser om netop disse forhold, mens afsnittet om skolen formodentlig kunne have fyldt en hel bog i sig selv. Ikke desto mindre har forfatteren forsøgt og giver os nogle relevante indblik i livet for danskere i perioden. Tak for det, skal det lyde herfra – og man kunne godt forestille sig, at bogen kunne bruges i folkeskolen som supplement til de ’normale’ historiebøger.
Historie-online.dk, den 25. september 2018
