Kongeriget Danmarks Ordener Medaljer og Hæderstegn

Af Henrik Olsen, akademiøkonom, it-medarbejder ved SLA’s sekretariat.

Ordensvæsenet er en vigtig del af Danmarks kulturhistorie. Mere end 250.000 personer har i de snart 550 år ordensvæsenet har eksisteret i Danmark, modtaget ordener, medaljer og hæderstegn som en påskønnelse for deres indsats for kongemagten og staten.

Oprindeligt var de kongelige ordener forbeholdt rigets magtelite, men med Frederik den 6’s ordensreform i 1808 blev der åbnet op for, at ”alle”, høj som lav,  kunne tildeles Dannebrogsordenen. Dog skal det bemærkes at kvinder først fik adgang til ordenen i 1951. De første ti kvinder der blev fik tildelt Dannebrogsordenen var to landsdommere, en byretsdommer, seks kontorchefer og lederen af Mødrehjælpen i København. De kongelige medaljer var allerede i slutningen af oplysningstiden tildelt både mænd og kvinder.

Bogen er opdelt i fire afsnit: De kongelige ordener mv. - Medaljer og hæderstegn. - Kongelige islandske dekorationer 1920-1941. - Miniaturedekorationer, båndspænder mv. I hver af de første tre afsnit er de enkelte dekorationer beskrevet systematisk med oplysninger om bl.a. baggrund, indstiftelse, eksempler på tildelinger samt en systematisk beskrivelse af dekorationen. I det sidste af bogens afsnit beskrives miniaturedekorationer og båndspænder kort og generelt.

Som nævnt er der i bogen givet eksempler på tildelinger. Blandt de mange historier er der en enkelt jeg vil omtale. Det drejer sig faktisk om et afslag på at modtage Dannebrogsordenens storkors med ordenstegnet i brillianter - hvilket var noget af det fineste en ikke kongelig kunne modtage -, men det var åbenbart ikke var fint nok for modtageren: Den østrigske kejsers overstaldmester, fyrst Emerich af Thurn und Taxis, blev i 1879 tildelt ovennævnte Dannebrogsorden. Han afslog imidlertid med den begrundelse, at han som ridder af den gyldne Vlies ikke ville modtage andre ordener end de højeste ordener fra fremmede lande! Kongen, Christian den 9., resolverede herefter at tildelingen skulle betragtes som usket.

I modsætning til tidligere, hvor der overvejende blev været belønnet for indenlandske fortjenester, er der i de senere år indstiftet flere dekorationer til belønning for indsats i forbindelse med det danske forsvars deltagelse i internationale opgaver. Som eksempel kan nævnes Forsvarets Medalje for Tapperhed, indstiftet i 1996. Medaljen tildeles militært og civilt personel, der under kamphandlinger eller som følge af terroristvirksomhed har ydet en heltemodig og tapper indsats. En medalje for tapperhed blev indstiftet i 1848, men ikke uddelt. I 1851 blev indstiftelsen annulleret under hensyntagen til at kunne genetablere et godt forhold mellem kongens ”danske og tydske [slesvig-holstenske] Undersaatter”. Heller ikke den i 1864 indstiftede Medaljen for Tapper Daad blev uddelt. I begge tilfælde blev uddelingen standset af politiske hensyn.

Udover de kongelige ordener mv. er der også medtaget de kongeligt approberede hæderstegn, bl.a. Røde Kors dekorationer og Grønlands Hjemmestyres Fortjenstmedalje, samt kongeligt godkendte udenlandske og internationale dekorationer. Blandt de sidste kan nævnes FN’s medaljer for deltagelse i fredsbevarende operationer og det hollandske fortjenstkors for deltagelse i Nijmegenmarchen.

Bogen er rigt illustreret, for de kongelige ordeners vedkommende overvejende i farver. Der er for hver dekoration anført kilder og litteratur. Efter hvert kapitel findes et engelsk resumé. Bogens tekst er ajourført frem til 1. januar 2004 med enkelte senere tilføjelser og den senest indstiftede dekoration der omtales er Dronning Ingrids Mindemedalje fra 2001. Bogen er i A4 format, og på grund af dens vægt, ca. 3,2 kg, er der kun én fornuftig måde at læse bogen på: liggende på et bord (bogen altså).

Desværre virker ryggen ikke så solid. Efter en uges læsning er der allerede tegn på, at ryggen ikke vil kunne holde til mange års flittig brug. En enkelt ting mangler jeg, nemlig et alfabetisk stikordsregister, der ville gøre det nemmere at finde en bestemt dekoration. Og så savner jeg personlisterne fra den i 1990 udkomne bog af Lars Stevnsborg  Kongeriget Danmarks Medaljer og Hæderstegn, men forfatteren oplyser at en særskilt udgivelse med disse er planlagt.

Sidstnævnte bog har siden 1990 været et standardværk for alle der interesserer sig for dette område. Vi er mange der har ventet på fortsættelsen.  Og vi har ikke ventet forgæves. Med udgivelsen af Kongerigets Danmarks Medaljer Ordener og Hæderstegn har vi fået en bog der i mange år fremover vil være standardværket for faghistorikere, samlere og historisk interesserede.