Monumenter i købstaden 1864 - 1920 (database)
Af Henrik Woer, Cand. mag i historie med speciale i kalkmalerier og databaser
Da Dansk Center for Byhistorie lancerede den nye hjemmeside, Danske købstæders monumenter på Internettet, på 85 årsdagen for genforeningen, fik den en fin omtale her på historie-online.dk, i radioens P2 og en lang række landsdækkende og lokale aviser. Den omfattende mediebevågenhed resulterede dog ikke i egentlige anmeldelser for i modsætning til fag - og skønlitteratur, kunst, film m.m., er der ikke tradition for at anmelde hjemmesider. Hvorfor, kan man kun gisne om. Måske skyldes det en frygt for hjemmesidens ”natur”? I modsætning til de fleste objekter der anmeldes, er en hjemmeside ikke statisk. Allerede når anmeldelsen afleveres til tryk kan den være håbløs uaktuel: Sidens struktur kan være ændret væsentligt, måske er der tilføjet en række nye features, og hvis der til hjemmesiden er knyttet en database kan der være tilføjet så mange nye poster, at der dannes et nyt helhedsindtryk. Kort sagt: Anmelderens job er utaknemmeligt.
Formålet med projektet om købstædernes monumenter blev klart defineret da projektet startede: Man ønskede at skabe et forsknings- og formidlingshjemmeside om de danske købstæders monumenter fra krigen i 1864, 1. verdenskrig 1914-1918 og Genforeningen i 1920. Midlet var dels at skabe en database med registreringer af monumenterne for de tre begivenheder, dels at udgive en række forskningsartikler om emnet. Resultatet af arbejdet ser man nu: Hjemmesiden indeholder for det første en relativ stor database med registreringer af monumenterne, for det andet kan man læse en lang række artikler om monumenterne og deres kulturhistorie.
Af hensyn til anmeldelsens omfang skal jeg her primært koncentrere mig om den tilhørende database og en række af dens metodiske aspekter. Lad det blot være sagt med det samme: Nærværende anmelder er ikke begejstret. Måske kan databasen bruges i visse formidlingssammenhænge, men som forskningsredskab falder den, efter min opfattelse, fuldstændig til jorden. Det skyldes for det første at databasen ikke er gennemtænkt i sin form og struktur. For det andet at mange registreringer halter gevaldigt: Registreringerne er flere steder udført inkonsekvent, der er adskillige dobbeltregistreringer af enkeltelementer, mens andre elementer slet ikke er registreret.
Når man kommer ind på hjemmesiden www.byhistorie/monumenter mødes man af en menu med tre punkter: 1. Søg efter monument. 2. Artikler. 3. Se også. Det første menupunkt dækker over selve databasen. Det andet indeholder hovedsagligt artiklerne om monumenterne og monumentkulturen, men man kan dog også læse lidt om selve projektet og dets baggrund. Det tredje punkt er blot et link til centerets andet projekt, den digitale byport.
”Et monument er en genstand, der er opstillet til minde om noget. Det kan være en begivenhed f.eks. en krig, et slag, en ulykke eller en lykkelig begivenhed. Men det kan også være til minde om en person eller dennes handlinger i bestemte situationer. Monumenter kan også være rejst til minde om dyr eller deres handlinger f.eks. i krig.” [1]
Således lyder monumentdatabasens definition af et monument. Udgangspunktet for databasens registreringer er det enkelte monument, der beskrives inden for otte hovedpunkter: Visuelt dokumentationsmateriale, hvad der mindes, monumentets tilblivelseshistorie, dets placering, dets indskrifter, dets udseende, registrators noter samt relevant kildemateriale. Med denne omfattende liste in mente kunne man forvente at alle forhold omkring de enkelte monumenter var registret, men det er desværre langtfra tilfældet.
Som et eksempel på en post i databasen skal jeg i det følgende benytte det meget store nationale monument for de faldne i 1. verdenskrig, der kan ses i mindeparken ved Århus. Monumentet finder man via en liste i menuen. Listen er i øvrigt den eneste indgangsvinkel til databasen, da der endnu ikke er udviklet et egentligt søgesystem på siden. Når man har valgt den post man vil se, fremkommer en dataside hvor der øverst ses et foto og nedenfor en række verbale registreringer.
Grundregistreringen af monumenterne er sådan set i orden. Man får klart at vide hvad monumentet mindes, om det er en bestemt person eller begivenheden som sådan der mindes, om monumentet bruges til ceremonier, hvilken type af monument der er tale om, hvilke materialer der er brugt osv. Desværre går det galt på mange andre områder. I første omgang skal der ses lidt på det visuelle materiale der dokumenterer monumenterne.
Fotografierne der dokumenterer de enkelte monumenter er enten knipset af centerets egne medarbejdere eller doneret af de lokalhistoriske arkiver i de enkelte købstæder. Fotografiernes kvalitet afspejler naturligvis den enkelte fotografs evner og udstyr, hvorfor billedsiden i databasen er noget ujævn. På datasiden hvor de enkelte registreringer præsenteres er der oftest et fotografi af monumentet, men til flere monumenter er der desuden knyttet diverse detaljefotografier der kan ses ved et klik på et link til en underliggende side. Monumentet i Århus dokumenteres således med ti fotografier. Man har blandt andet valgt at gengive oversigtsfotografier af monumentets fire relieffer, der hver især beskriver en fase i krigen. Først ser man soldaternes udmarch, derefter krigshandlingerne, våbenstilstanden, og til sidst det meget smukke relief hvor ”Mor Danmark” tager sig af sine døde sønner. Da de gengivne fotografier er ret små, og i øvrigt også er taget i en afstand der er alt for langt væk fra reliefferne, savner jeg dels detaljegengivelser af de enkelte relieffers ikonografiske delelementer, dels en mulighed for at forstørre fotografierne på skærmen.
Et emne der gøres meget ud af, er en omtale af monumentets indvielsesceremoni. Der er flere steder tale om ret lange tekststykker der nok er skrevet af Jan Baltzersen. Desværre er disse tekster et af databasens svage punkter. Forfatteren har tydeligvis været ivrig efter at få alle detaljer med, og har på den konto glemt sin kritiske sans. Derfor er flere tekster unødvendigt lange og mange af dem indeholder elementer der gør dem ufrivilligt morsomme. Hvilken relevans har det for eksempel, at der ved indvielsen af monumentet i Århus blev brugt højtalere, når historien der ligger bag ikke fortælles?
Desværre præges databasen som sagt af ret mange upræcise registreringer. Nogen af dem kan databasens bagmænd ikke lastes for: Det er ikke altid at kildematerialet dækker vores ønsker og behov. Men mange af de upræcise registreringer skyldes også banalt sjusk. Her kan blot henvises til et af databasens allersvageste punkter, registreringerne af monumenternes verbale og visuelle indhold. Både databasens definitioner og de udførte registreringer af det verbale og visuelle indhold er så ringe, at registreringerne ikke kan bruges til noget som helst. I første omgang skal der ses på monumenternes indskrifter. I Århus er der på monumentet både indhugget et digt, forfattet af J.C. Christensen, og navnene på alle de danskere der faldt i krigen. Digtet er gengivet i sin fulde længde, ligesom forfatteren navn, kilde og kildetype også er registreret. Derimod er de mange navne glemt. Hvordan kan registrator overse en så vigtig del af monumentet? Disse navnetræk er mindst lige så interessante i forskningssammenhæng som de fire relieffer og J.C. Christensens digt. Man kan diskutere omfanget af en registrering af navnene. Personligt ville jeg have foretrukket, hvis hvert enkelt navn med fødsels og dødsår samt hjemby var blevet registreret. Det ville uden tvivl have været et stort og omkostningstungt arbejde, men også et arbejde der ville have været til glæde og gavn for mange historikere, familiemedlemmer, slægtsforskere osv. I hvert tilfælde er det en klar fejl at det ikke engang er registreret at der er indhugget navne på monumentet. Et andet kritikpunkt omfatter feltet ornamentik. Her kløjes databasens bagmænd for det første i begreberne, da der ikke skelnes mellem ornamentik og ikonografisk indhold. Når det i databasen er registreret at der på monumentet ses både tyske og danske soldater, er der ikke tale om ornamentik, men ikonografiske elementer. For det andet er registreringerne meget mangelfulde: Meget symptomatisk for databasen nævnes den vist nok eneste ornamentale dekoration på Århusmonumentet, en laurbærkrans, ikke med et ord, ligesom de fire relieffer heller ikke er registreret verbalt. Registreringerne af monumenternes billeder er ganske enkelt for dårlige og man får den mistanke at databasens bagmænd ikke har anet hvordan de kunne indpasse emnet i databasen på en fornuftig måde. Den manglende forståelse af de visuelle elementer afspejler sig desværre også i artiklerne på hjemmesiden, hvor afsnittene om monumenternes visuelle led er meget generelle, og uden sans for detaljerne.
Personligt mener jeg ikke at Jan Baltzersen og dermed Dansk Center for Byhistorie, er sluppet godt af sted med hjemmesiden om købstædernes monumenter og slet ikke med databasen. Naturligvis indeholder den gode elementer: Litteraturlisten, der følger hver post i databasen, er for eksempel et genialt indslag. Jeg synes i øvrigt også at siden er sat pænt op. Men det manglende søgesystem (der vistnok bliver udarbejdet i løbet af efteråret), de mange ujævne registreringer og deciderede fejl trækker gevaldigt fra i det samlede indtryk. Derfor tror jeg heller ikke at siden, og dermed databasen, vil blive brugt særlig meget i forskningssammenhæng. Hvor er det dog ærgerligt at Dansk Center for Byhistorie ikke tænkte langsigtet da databasen blev etableret. Jeg har den fornemmelse at en stor del af problemerne skyldes manglende overblik over materialet. Et overblik man snildt kunne få - hvis man altså havde analyseret en udvalgt del af materialet inden man gik i gang. Alligevel skal siden nok finde sit publikum. Jeg tror især at de nationalt indstillede monumentturister vil få megen glæde af den. Ikke blot har de fået en glimrende turguide, de har også fået en side hvor det nationale element, drømmen om tiden der har været, dannebrog der stryger til tops, Gud, Konge og fædreland, bliver (for) kraftigt eksponeret..
