Trap Danmark København I og II
Af Ida Munk
De to bind er en del af Trap Danmark 6. udgave på 34 bind om alle landets kommuner. Trap Danmark oplyser, at 157 forskere og eksperter har bidraget med viden til de to bind om Københavns Kommune.
Bind I giver en overordnet beskrivelse af kommunens natur og landskab, historie, kultur og de store kulturinstitutioner samt samfundsmæssige forhold med omtale af vigtige virksomheder, institutioner og organisationer. Bindet følger således den samme skabelon som de øvrige 33 bind.
Bind II, der beskriver Københavns 10 bydele i detaljer, benytter ligeledes denne skabelon – historie, natur og landskab, kultur og samfund og erhverv - i sin beskrivelse af bl.a. parker og grønne områder i bydelene, lokalhistorie, arkitektur, kunst i det offentlige rum, kirker, skoler samt bydelenes befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika.
Bøgerne er udstyret med mange gode fotos, der dels er taget fra luften og giver et overblik over dagens fysiske København dels er historiske detailfotos af interiører og af politiske kontroverser i gadebilledet. Desuden en fin tidslinje fra tidernes morgen ( 61,6 mio. år før nu) frem til 2010.
Det er to fine fremstillinger i et flot udstyr, der her præsenterer Københavns Kommune.
Sjællandsbroen over havneløbet i Københavns Havn forbinder Sjælland med Amager og Københavns Kommunes bydele Vesterbro-Kongens Enghave med Amager Vest. Broen blev åbnet i 1959 og tillod passage af mindre skibe ved hjælp af to broklapper. Passage blev dog umuliggjort efter åbningen af en fast jernbanebro på Sjællandsbroens sydside i 1998 i forbindelse med etableringen af Øresundsforbindelsen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Det undrer, at Frederiksberg ikke behandles sammen med København Kommune eller i det mindste i samme bind med de to andre kommuner, der har tilsvarende fællesinteresse i forhold til Københavns Kommune, Tårnby og Dragør. På alle kort i de to bøger er feltet, hvor Frederiksberg Kommune ligger, aldeles tomt!
I bind I fremstilles meget interessant det nyeste bud på byens oprindelse og giver en sammenhængende beskrivelse af udviklingen frem til 2007 s. 32-118. Mange kort og fotos understøtter teksten fint. De følgende afsnit om kultur, samfund og erhverv tager også historien ind i fremstillingen af kommunens udvikling. Afsnittet om historien bør derfor læses som et grundlag for de følgende afsnit.
Den nyeste historie frem til 2020 fremstilles under afsnittet Samfund og Erhverv. I afsnittet politik og planer vælger man at gå ned i detaljer om konstitueringen tilbage til kommunalvalget 2009 ( s. 254). Her gennemgås, hvilke alliancer mellem partierne, der indgås mod forventning. uden at konsekvenserne belyses, hvilket ville være relevant, når man er så langt nede i detaljen. Også de seneste konstitueringer og borgmestrenes samarbejder på kryds og tværs gennemgås minutiøst ligesom de tre overborgmestres indsatser siden 1990.
I et inserat s. 255 beskrives Københavns styreform korrekt og opdateret til januar 2020, hvor man lagde op til ændringer, hvilket kompenserer for fejlen s. 113, i afsnittet Historie, hvor det angives, at udvalgene selv vælger formanden – dette er forkert i netop denne styreform. De to bind er på de fleste områder fuldt opdaterede, således er der i bind II s. 221 et foto af folketingets medlemmer i Vandrehallen på vej til behandling af Coronakrisen d. 2. april 2020!
På kulturområdet gennemgås bredt i bind I kulturinstitutioner, museer, kirker og uddannelser samt de forskellige grene af kulturen som litteratur, film, musik m.fl. Der gives plads til en mængde inserater, hvilket tilgodeser muligheden for at gå i dybden eller fortsætte læsningen i sammenhæng. Her kan det undre, at en kæmpesatsning som Kulturby 96 ikke omtales særskilt, idet kulturbyåret i samfinansieringen mellem kommunen, omegnskommunerne, staten og private midler fik positive konsekvenser for arkitekturen (f.eks. anlæggelsen af Amagertorv), kulturinstitutionerne og kulturen generelt. Kun få henvisninger til mindre institutioner som Fotografisk Center relateres til K96 ( s. 158 ) uden nogen yderligere omtale af kulturbyens satsninger og permanente betydning for København og omegnskommunerne.
I bind 1 omtales også skole og uddannelse i et afsnit. Dette område er omfangsrigt i denne kommune, men man kommer fint rundt i de mange aspekter fra grundskole til forskning på de videre uddannelser.
Udsigt over den østlige del af Utterslev Mose, hvor den aflange Nordø strækker sig op langs nordsiden af Midtmosen, der fortsætter i Østmosen op mod Emdrup og Søborg. I dag ligger den opdelte Utterslev Mose i et småbakket dødislandskab, men opstod formentlig som en stor, sammenhængende sø i et dødishul i tiden efter sidste istid. Efterhånden groede søen til og blev til en uvejsom mose, der bl.a. blev udnyttet til tørvegravning. Som en østlig forlængelse af Vestvolden har mosen desuden været en del af Københavns befæstning. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020.
Trap Danmark er jo kendt for sin præcision og denne bør ikke vige, fordi man nu - i denne 6. udgave - har valgt at formulere sig mere ’læsevenligt’, hvilket klart er vigtigt for at nå ud til befolkningens læselyst: S.117 i bind I angives, at Aalborg Universitet oprettede en afdeling i Sydhavnen i 2002, hvilket er forkert: Først i 2012 oprettede AAU en afdeling i Sydhavnen efter en årrække i Ballerup.
Gennemgangen af de ti bydele i bind II er for de flestes vedkommende interessant og fyldig - ikke mindst Indre By s. 211-265, Men sammenhængen til bind I er måske forklaringen på, at der visse steder opremses lakonisk; som f.eks. s 213: ”Bydelen ( Indre By) er belastet af gennemgående trafik til Amager: Sjællandsbroen og Amagermotorvejen har overtaget en del af denne.” uden yderligere kommentarer!
For hver bydel opgøres befolkningens alder, formueforhold, middellevetid, uddannelseslængde, socialgruppe samt politiske tilhørsforhold mm. Dette giver interessante muligheder for at sammenligne på tværs til en forståelse for forskelle og ligheder.
Der er adgang til mange detaljer, som bidrager til forståelsen af den samlede kommune, men af og til også en detalje, som virker aldeles overflødig som f.eks. billedteksten til Adventskirken s. 77 ( bind II) , hvor man skriver, at kirken ” har siden færdiggørelsen i 1944 dannet ramme om både de glædelige og sørgelige overgange i livet”. Der må være mere informative oplysninger om kirken, hvis man vælger at bringe billede af den ?!
Måske kunne man have omtalt den cykelrute, som Kræftens Bekæmpelse var medvirkende til at informere om og planlægge, nemlig cykelruten langs Københavns nyere befæstning hele vejen fra Hvidovre syd langs volden vestom kommunen til nord og ned rundt på østsiden af kommunen til Dragør. Man omtaler cykelruter og cykeltraditionerne i de to bind sporadisk f.eks. i forbindelse med billedtekst f.eks. s. 230 bind I, hvor det lige omtales, at det er et mål, at København skal være verdens bedste cykelby. Det ville være rart med et kort over de mange cykelruter, der er etableret og under planlægning.
Man vil jo nok – når bogen er læst - bruge bindet som opslagsværk. Men her mangler et langt fyldigere register end de to binds stednavne - og navneregister. F.eks. omtales helt naturligt og nødvendigt demarkationslinjen flere gange i de forskellige afsnit, men ordet findes ikke i registrene; det er kun muligt at finde omtalen ved at bladre i værket. Det samme gælder vigtige institutioner som navngivne gasværker, vandværker og kloakering – alle hver for sig enorme investeringer og grundlag for kommunens udvikling for slet ikke at tale om anlæggelsen af Metroen, S-tog og jernbanen tilbage i tiden– heller ikke Hovedbanegården er nævnt i registrene. Kun S-togs linje F kan findes i registrene!
Man forbavses over at se kortenes opsætning: Der er ingen overskrifter, der angiver de enkelte korts emne heller ikke ved de fleste en signaturforklaring. Hvad man kan undre sig over, er, at Frederiksberg, der som bekendt ligger i ’det røde hav’, er blank på alle kort! (En enkelt undtagelse er et kort, der benævnes figur 8 på s. 230 i bind I over pendlingsstrømme.) Dette kan undre i al almindelighed, da de to kommuner har mange klart sammenfaldende interesser f.eks. i forhold til vej - og transportnet. På kortet s. 19, som har en signaturforklaring for jordarter, er Frederiksberg ligeledes ’usynlig’: Her forekommer det virkelig meningsforvirrende: Under afsnittet s. 18 bind I ’Geologi’ omtales den vigtige, flere kilometer lange Carlsbergforkastning (ikke nævnt i registret), som har en lodret forskydning på 50 meter! og en 4-700 meter bred brudzone. Den skærer gennem hele Frederiksberg fra København i nord til København i syd. Den angives ikke på kortet, selv om forkastningen udgør en planlægningsmæssig problemstilling vedr. vandtilførsel - bl.a. tidligere til Carlsberg Bryggeriet - og afvanding, der varetages af begge kommuner.
I bind II er også det første kort s. 10 uden titel. Det angiver meget fint dels omridset af kommunen dels de 10 navngivne bydele og nogle (jernbane)net ( uden signaturforklaring) samt stationer også uden navne. Men dette forvirrer. Alle er markeret med ’S’, normalt betegnelsen for S-togs station, men mange af stationerne er Metrostationer, normalt markeret med ’M’. I øvrigt er flere kort forvirrende, idet alle banelegemerne vises beliggende over jorden, hvilket ikke er informativt.
Der var smukke blonder og høflig betjening i Illums bijouteri- og parfumeafdeling i 1904. Masseproducerede varer og øget velstand var grundlaget for stormagasinerne, hvor overklassens kvinder kunne bese varer og gøre indkøb under sømmelige forhold. Grunden til den moderne shoppingkultur var lagt. Foto: Københavns Museum
Samlet set er de to bind et værk om København, der giver rigtig mange interessante og fyldestgørende informationer om Københavns Kommune, som sjældent ses i en sådan sammenhæng. Desuden suppleres de to bind af den digitale udgave, trap.lex.dk, der opdateres og udvikles vidensmæssigt på højt niveau. Denne 6. udgave i bogform er et fint eksempel på et opslagsværk, som vi nok ikke vil se mange af fremover i denne digitale tidsalder.
[Historie-online.dk, den 15. december 2020]
