Vejen til velstand

Med udgivelsen af de to bind, der omhandler perioden 1930 – 2020, har historikerne Per Boje og Jeppe Nevers afsluttet fortællingen om vejen frem til at blive ét af verdens rigeste lande med velfærd for alle. Det er på flere måder et værk, der bryder med den hidtidige opfattelse af drivkræfterne bag. Det er tungt stof, men forfatterne formår med deres mange vinklinger at fastholde læserens interesse.

Af Erik Ingemann Sørensen

Gammel anskuelighedstavle med en idylliseret fremstilling af landbruget. Foto: HPN.

Det har været gængs opfattelse, at Danmark i dag er et rigt samfund takket være den rolle, landbruget har spillet. Der store sejladser med korn til blandt andet England var en økonomisk livline. Da landbruget blev omlagt til animalsk produktion, ja så tog man også den udfordring op og sejlede kød til England. Dog var der nu kommet en udfordring: hvis ikke vinden artede sig, ja så risikerede man, at lasten blev fordærvet. Nu kom den moderne skibstype så frem: motor i skibene. Så kunne man sejle i næsten alt slags vejr.

Og med motorskibet ”Selandia” (1912) var det naturligvis søfartsnationen, der satte det nyeste ind. For det var ikke landbruget alene, der hentede penge hjem til Danmark. Søfart og industri var mægtige medspillere.

I bogen ”Danmark som søfartsnation” (Gads forlag, 2020) skrev daværende museumsdirektør Ulla Tofte følgende i forordet: ”Søfarten har spillet en afgørende rolle for Danmarks udvikling – økonomisk, geografisk og kulturelt … Derfor er der brug for, at historien om søfartens betydning fortælles tydeligt – og gerne med mange forskellige stemmer, der kan understrege dens brede forankring i befolkningen.” (Anmeldelsen af bogen kan læses her: https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/trafik-og-transport-videnskab-teknik/danmark-som-soefartsnation).

Bruddet med den gamle baggrund

I bind 2 i serien ”Vejen til velstand”, der udkom i 2020, skrev historiker Per Boje: ”Det var ikke dansk landbrug eller andelsbevægelsen, der var hovedforklaringen på dansk velstand.  De bidrog i væsentlig grad til velstanden, men andre erhverv og markedsaktører var nok så afgørende for, at Danmark klarede sig så relativt godt i en hastigt voksende international økonomi. Og det var heller ikke afviklingen af enevælden og en efterfølgende etablering af en såkaldt fri markedsøkonomi, der var hovedforklaringen på velstanden, men en fortsættelse af enevældens politik mod en friere markedsøkonomi og ikke mindst en fortsat vidensudveksling med udlandet…”

Nu udvider de to historikere perspektivet og konklusionen. De anvender parameteret BNP – bruttonationalproduktet – gennem deres lange og dybe undersøgelser. Herved træder et klarere billede frem. Et ganske anderledes billede.

De konstaterer, at Danmark hører til de rigeste lande i verden – en position landet har indtaget siden 1700-tallet. Det er ikke så lidt af en øjenåbner – især når man tænker på bombardementet af København 1807 og tabet af flåden, på 1813 med statsbankerotten, 1814 med tabet af Norge og i 1864 tabet af en tredjedel af riget. Endda den rige del. Men endnu engang kom Danmark videre. Der var. Noget at bygge på.

 C .A. Lorentzen:  ”Den rædsomste Nat. Kongens Nytorv 4. – 5. september 1807. SMK.

En af årsagerne til, at landet var blevet velhavende, var: Da det økonomiske opsving tog fart i 1700-tallet, havde vi ganske centrale kontakter til og udvekslinger med de europæiske vækstcentre. Geopolitisk ligger Danmark centralt for hele Østersøregionen og for den russiske adgang ad søvejen. Frem til 1857 skulle skibene betale Øresundstold. Den skæppede pænt i statskassen. Ifølge forfatterne var landet ligeledes åbent for udefra kommende. Hertil kom at der blev satset på infrastrukturen.

1700 tallets innovative handelshuse gik i gang, da Danmark endnu engang lå underdrejet efter krige mod Sverige. Dansk norske embedsmænd og købmænd skaber et handelskompagni, der herefter bliver et vældigt aktiv for kapitalstrømmen til Danmark. Handel og slavekolonierne var sikre leverandører – og sejladserne mellem København og Kina – Canton – var særdeles indbringende. Og man hjembragte the, der var købt billigt. Det fandt stor afsætning i England.

Dansk handelsskib af typen, der var med til at sejle kapital hjem til kongeriget. Foto: HPN

Vi var i perioder en småstat på skrump, men måske er det ganske betegnende at se landet som en korkprop. Den går ned. Men den kommer så sandelig op igen. Det er svært at få de mange vinklinger, tabeller og beregninger med. Men netop søfarten er i min optik en fin indikator på værkets hovedemne: Vidensdeling, indhentning af erfaringer fra udlandet – et lille eksempel er de mange nederlandske kaptajner, der kom i dansk tjeneste. De havde sejlet på mange af de ruter, danskerne nu skulle følge. Den viden, de kom med, var uvurderlig.

Sådan er det i dag, hvor det blandt andet er inden for Tech-virksomheder, Danmark henter erfaringer. Erfaringer der er med til at sikre os adskillige førertrøjen inden for det teknologiske felt.

Springer vi frem til i dag, kan man konstatere, at Danmark på flere områder er førende i verden. Især Novo Nordisk skiller sig ud.

 Fotografiet, der viser et dansk laboratorium, er næsten symbolsk. Den asiatiske laborant kan være hentet til landet. Foto Novo Nordisk.

Novo Nordisk er et guldæg for den danske økonomi. Cheføkonom Søren Kristensen (Sydbank) har dog understreget, at det vil få stor negativ betydning for dansk økonomi, hvis det pludselig skulle begynde at gå tilbage for den danske verdensgigant. Foreløbig må man dog konstatere, at værdien af en Novo Nordisk aktie de seneste år er steget med hele 47 %.

Hertil kom, at vi havde nogle fremsynede matadorer: C. F. Tietgen og hans Store Nordiske Telegraph-Selskab, Østasiatisk Kompagni – ØK – der hurtigt blev landets største virksomhed. Senere er A.P. Møller vokset frem som et gigantisk rederi. Den dag i dag sejles der milliarder hjem.

A P Møllers første skib købt brugt. Det fik navnet ”Svendborg”. Nogle mener, at der faktisk var et mindre skib før dette. Men Mærsk selv regner ovenstående for det første Foto: Søfartsmuseet

Bruger man Mærsk som en form for parameter, så afspejler det dansk innovation, dansk viden og dansk initiativ. I 1957 besluttede A. P. Møller at bygge et helt nyt værft: Lindøværftet ved Munkebo på Fyn. Dansk viden og innovation gjorde det til et af verdens førende skibsværfter, der igen og igen satte nye standarder for skibsbyggeri.

Man byggede i sektioner, sørgede for at alt kunne klares i et nøje planlagt forløb, så man ikke spildte tiden. En gammel værftsarbejder tog mig på en tur gennem værftet. Jeg så skibet ligge ved kajen og ville gå derhen. Men han tog mig i kraven, så vi startede netop det sted, hvor lageret af stålplader lå. Herefter fulgte turen gennem produktionshallerne, gennem svejsehaller og videre til hallerne, hvor malingen foregik. Først da jeg havde været gennem alt dette, kunne vi gå ombord. I bunden af skibet. Herefter arbejdede vi os opad. Det var en tur, der i den grad tog pusten fra mig. Vi sluttede af oppe på broen. Jeg kiggede efter rorgængerens plads, men kunne ikke umiddelbart finde den.

Det viste sig at være et lille joystick, der med små bevægelser kunne styre det hele. Det var en skelsættende oplevelse for mig, der var vant til at stå ved roret på et stort træskib.

Skibet var Emma Mærsk, der blev søsat i 2006. Et imponerende skib.

Emma Mærsk på prøvetur. Her ses det ved ”Gabet”. Det er udsejlingen fra Odense Fjord. Menneskemængden understreger, at man ville se verdens største containerskib sejle forbi. Med en længde på godt 400 meter og en bredde på 53 meter. Foto: Søfartsmuseet.

Nye tider - Nye veje

Men verden var i forandring. Udgiftsniveauet ved at bygge i Danmark kunne ikke længere konkurrere med de globale værfter. Mærsk kunne herefter meddele, at Lindøværftet måtte lukke i 2012. Det var en katastrofe for lokalbefolkningen, der bestod af rigtig mange værftsarbejdere. Men korkproppen igen. Man samlede en stor vidensbank på Lindø, som herefter gik i gang med at opbygge et vindmøllecenter. Senere er andre teknologivirksomheder rykket ind. Det forekommer at være endog særdeles karakteristisk for et samfunds evne til at omstille sig. Og til at sikre kapitaltilgang til landet.

Da oliekrisen indtrådte i de tidlige 1970’ere, blev Danmark hårdt ramt. Horisonten blev kulsort – de politiske tiltag syntes at have ringe effekt. Herved blev indgangen til 1980’erne karakteriseret som ”Fattigfirserne”. Og så sker det endnu engang. Danmark indtog flere steder en lang række nicheområder – de teknologiske tiltag vandt frem på en sådan måde, at man ikke længere talte om ”Fattigfirserne”, men derimod ”Fat i firserne”.

Det er siden 1700-tallet den form for tiltag, der - sammen med de talrige kontakter til vækstcentrene – har sikret, at det danske BNP har kunnet måle sig med andre lande, så Danmark fortsat har kunnet beholde sin status som tilhørende til verdens rigeste lande.

Man kan så spørge, om vi fortsat kan holde positionen som et af verdens rigeste lande.

Svaret, der længe var et naturligvis, er noget mere usikkert i dag. Den danske finansminister finder igen og igen milliarder på kistebunden. Men regeringen fastholder, at donationerne til det kæmpende Ukraine skal fortsætte med uformindsket styrke. Den 23. 12. 2024 sendte Udenrigsministeriet en redegørelse for Danmarks økonomiske donationer til Ukraine siden 24. februar 2022. Det beløber sig til 58.3 milliarder kroner.

Kort tid efter, at den nye amerikanske præsident Donald J Trump var blevet valgt, meddelte han, at samarbejdspartnerne i Nato fremover skulle betale 5 % af BNP til organisationen. Noget USA ikke selv gør. Da man spurgte en række økonomiske vismænd fra Danmark, hvilken effekt dette kunne have på velfærdssamfundet, måtte de indrømme, at det nok ikke ville kunne lade sig gennemføre – medmindre man skar i ”velfærdsgoderne”. Det ville blandt andet blive sundhedssystemet, pensionisterne og børnene, der ville komme til at betale prisen.

Erik Henningsen: ”Sat ud”. 1892. Foto: Statens Museum for Kunst

Afsluttende skriver de to forfattere: ”Det må derfor forventes, at fremtidig forskning ikke blot vil vise, om dansk erhvervsliv til stadighed kan sikre, at Danmark forbliver at være et af verdens rigeste lande…” (s.1092).

Måske er det en fremtid, der vil blive præget af det, der er sket i Washington D.C. i dag – den 20. januar med indsættelsen af Trump i præsidentembedet.

Det er et omfattende værk, de to historikere har skrevet. De lange linjer, der bliver ridset op, den dybe baggrundsviden, de mange tabeller og analyser kan virke overvældende. Men det skal man nu ikke lade sig skræmme af. Tålmodig læsning lønner sig – og undervejs leverer forfatterne fremragende formidling.

Stor tak til de to historikere: Per Boje og Jeppe Neves fra Syddansk Universitet.

[Historie-online.dk, den 22. januar 2025]