Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914 – 1918.
Af Birthe Korsbæk
Christian Andresen Clausen f. 1874 blev i 1904 gift med Agathe Beyer. De fik fire børn og levede på – og af gården Svanstrup, hvor der var 77 kreaturer og en del ansatte medhjælpere. Gården lå syd for Kongeåen, og altså i det tyske rige, men familien og deres naboer og familier var danske/dansksindede.
Da 1. Verdenskrig brød ud, blev familiens mandlige medlemmer, - altså også Christian, tvangsudskrevet som værnepligtige, og deltog i krigen på tysk side.
Christian måtte til fronten, var både i Polen, Letland og Ukraine. Det var en tørn, som ikke mange overlevede. Dels på grund af de hårde vintre, krigshandlingerne og den ringe soldaterkost.
Christian klarede sig takket være madforsyninger og forsyninger med varmt tøj hjemmefra. Imens måtte Agathe klare bedriften hjemme, hjulpet af ansatte medhjælpere og de ældste børn.
Gennem ægteparrets brevveksling får vi et godt indtryk af livsbetingelserne i disse krigsår. De har ført en flittig korrespondance, og denne brevveksling er i dag guld værd, idet man igennem den får et rigtig godt indtryk at livsbetingelserne ved fronten og betingelserne på hjemmefronten med kamp for at holde bedriften kørende, mens der også måtte sendes forsyninger til de værnepligtige mænd i familien og tåles tvangsafleveringer af forsyninger til den tyske værnemagt.
Gennem de mange breve får vi et billede af, hvordan de to ægtefæller arbejder med at holde modet oppe hos hinanden. Der sendes tøj og madforsyninger til Christian og der leveres gode råd om driften og børnenes opdragelse den modsatte vej.
Det er tankevækkende og livsbekræftende læsning at være vidne til kampen. Ægtefællernes omsorg for hinanden og de fire børn er tydelig i brevene, på trods af virkelig hårde odds. Man får en klar forståelse for de vilkår, den del af vort land måtte leve med, mens det var ”under fremmed åg”.
Christian fortæller i sine breve om livet ved østfronten og opholdet i skyttegravene på østfronten. Imens var Christians to brødre sendt til Vestfronten, så kvinderne måtte klare de hjemlige bedrifter.
En af de fire familie-gårde, som er beskrevet i bogen, er nu en kendt museumsgård på frilandsmuseet i Brede v. København.
Der er bevaret 450 breve mellem familiemedlemmerne, hovedsageligt mellem ægteparret Christian og Agathe. Det er spændende og hjertegribende læsning, der giver et godt indtryk af forholdene, både ved fronterne og hjemme på gårdene. Et rigtig betydeligt og godt indlæg til den del af vor forhistorie. Bogen er rigt illustreret med datidens familiefotos.
