Historiske årbøger: En ganske kort oversigt
Af Lars Kjær, arkivar, Køge Byhistoriske Arkiv.
Denne anmeldelsesopgave er lidt usædvanlig, idet min bogpakke fra anmeldelsesredaktøren i Vejle indeholdt 6 titler. Det samlede sideantal er på ikke færre end 877 sider.
Selv Historie-Onlines dedikerede anmeldere er jo bare mennesker og derfor bliver denne anmeldelse af tidshensyn (nemlig min) transformeret til en samlet omtale.
Og omtale er ikke så tosset igen, når den er så positiv, som jeg har tænkt mig at være.
Det første fællestræk jeg fæstede mig ved, var som nævnt ovenfor omfanget af den viden der her bliver formidlet gennem årbøgerne. Det er simpelthen imponerende hvad der er overkommet ud i arkiverne og museerne og i de private hjem. Uden at have udredt de respektive forfatteres profession, tør jeg godt vove den påstand, at der her ligger mange timers ulønnet arbejde samlet. Det kan man så, efter temperament, henholdsvis glæde sig over eller græde over.
Det andet fællestræk disse bøger deler, er at de er jyske. Og det er jo i sig selv ikke negativt. Men fremmedartet er det, det kan jeg ikke benægte. Der er årbøger fra steder jeg aldrig havde hørt om. (Men mon I kender Højelse, Ølsemagle og Ølby?) Af titlerne havde jeg kun stiftet nærmere bekendtskab med Vejlebogen. Hvad har denne rejse ind i det ukendte så budt på af oplevelser?
Jeg kunne have lyst til at skrive ingen nævnt, ingen glemt. For der er som sagt meget at komme efter her. Dog kan jeg ikke dy mig for at fremhæve de artikler jeg selv fandt størst fornøjelse i.
Hvad en vejviser fortæller.
Hvaler i Vejle Fjord.
Valgsvindel i Vejle.
Jens Andreas Foged – arkitekt maa. 1890-1959.
Klit og hede i Thy – mellem benyttelse og beskyttelse.
Om grænser, hegn og skel i det gamle Thy.
Udpegning af kulturminder i Nordjyllands Amt.
Bedre Byggeskik i Ars. Hals Havn.
Det er titler der i sig selv lige pirrer nysgerrigheden, ikke sandt?
Det leder til et tredje fællestræk, nemlig den biodiversitet, der kendetegner populationen. Her findes alt fra den lokale cykelsmeds erindringer til publicering af kvalificerede forskningsresultater. Og det funger faktisk ganske godt. Det er, undskyld mig allegorien, som at blive sluppet løs i en frugthave og man plukker løs af de allermest modne frugter. Herligt.
Endelig vil jeg pege på at det er tiltalende og modigt, at man tør forpligte sig på at udgive en årbog.
Jeg vil slutte med en opfordring til at gå på opdagelse i den underskov af litteratur og forskning, som foreninger, museer og arkiver landet over producerer med så stor iver og flid hvert år.
Her er noget for enhver smag.