Holocaust
Af Ester Monrad, cand. mag i historie og dansk
Palle Andersen, historiker og tilknyttet Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske museer, og med flere bøger om holocaust og jødeaktionen på forfatter-cv’et, har begået bogen Holocaust – Forfølgelse og udryddelse af jøderne 1933-1945. Som titlen antyder, har bogen et bredt sigte, emne- såvel som tidsmæssigt, uden at være omfattende og utilgængelig. Der er tale om 200 sider skrevet i et tilgængeligt sprog og med formidling for øje, uden at der gives køb på det historiefaglige.
Bogen er bygget op således, at den indledningsvis redegør for den nazistiske ideologi og antisemitisme, hvorefter den i et længere afsnit flytter fokus til Tyskland og inddrager velkendte aspekter som Nürneberglovene og Krystalnatten. Dog har den også de personlige historier repræsenteret i form af fx Victor Klemperers dagbøger, der gengiver, hvordan det er et at føle sig som tysker men blive betragtet som jøde i 1930’ernes stadig mere antisemitiske Tyskland. Et andet eksempel er fra 1942 hvor Adolf Oppenheimers med fornuft, appel og beviser forsøger at undgå en anklage om ikke at have båret jødestjerne – uden held, han døde senere i Auschwitz-Birkenau. Historien er et eksempel på, hvordan omvæltningen fra en verden, hvor rettigheder og retfærdighed også var jøderne forundt, til en, hvor man forsøgte at udslette dem fra det europæiske kontinent, foregik så hurtigt, at jøderne ikke selv nåede at opdage, hvad der skete.
Bogen gengiver også, hvordan man i nazistiske kredse bevæger sig fra tanke til handling, hvem der spiller hovedpersoner i projektet samt Hitlers og i højere grad udvalgte, højtstående nazisters rolle i udførelsen. I den forbindelse berøres et aspekt, der er interessant i forsøget på at forstå, hvordan holocaust rent praktisk kunne udføres både så effektivt, som det blev, men også hvordan det rent menneskeligt var muligt for nazisterne. Flere afsnit gengiver og analyserer således, hvordan nazisterne bl.a. omtalte holocaust som ”en opgave” og ofrene som ”fjender”. Dette var en måde rent sprogligt at præsentere dette morderiske og modbydelige projekt på en måde, så det netop var et projekt i nazismens tjeneste og ikke som mord på uskyldige.
Som sagt når bogen vidt omkring på blot 200 sider, og der hvor de høje og uforståelige tal kommer i spil er i afsnittet om Polen og Sovjetunionen hvor man på blot 25 sider får et grundigt indblik i, hvordan det på alle måder var de polske og sovjetiske jøder, der led de allerstørste tab i forbindelse med Holocaust. Alligevel er der også plads til de for mange måske knap så kendte historier, der afslører, at Holocaust i nogle sammenhæng blev et led i det politiske spil europæiske lande og Tyskland imellem. Således var det politik, der afgjorde, at fx de finske og mange af de bulgarske jøder undgik deportation, mens over en halv million ungarske jøder døde i Birkenau – til trods for at alle tre lande var Tysklands allierede under krigen. Et afsluttende kapitel er en dansk vinkel på historien med det velkendte aspekt, at de danske jøders historie og redning under krigen var en enkelt undtagelse i nazisternes udryddelsesprojekt.
Alt i alt oprulles altså mange forskellige vinkler af Holocaust, hvilket gør at man på få sider får en bred forståelse af projektet i tysk såvel som europæisk perspektiv, og dette er klart bogens styrke. Dette gøres nemlig overbevisende, og de få sider til trods har man fornemmelsen af, at de mest centrale aspekter af de forskellige emner er i spil. Der er altså tale om en kort og præcis indføring i det vanvittige projekt, Holocaust var.
Skal man kritisere bogen for noget, er det, at der er tale en meget traditionel tilgang til stoffet, hvor det ikke lader til, at der her i 70-året for befrielsen har været en ny eller anderledes vinkel på et meget velkendt og velbeskrevet emne. Til gengæld afklarer bogen på sine blot 200 sider netop dette velkendte og komplekse emne, som man måske har en idé om, at man kender historien om, men hvor fx analysen af nazisternes omtale og måde at forholde sig til ”opgaven”, og skæbnen for jøderne i de lande Tyskland var allierede med er tankevækkende aspekter i den velkendte historie om Holocaust – der dog stadig kan og chokere og berøre læseren her 70 år efter. Netop dette er et vægtigt argument for, at det er vigtigt og nødvendigt fortsat at udgive bøger som Palle Andersens, særligt da denne er overkommelig men har kvalitet, og derfor måske vil nå læsere som ikke traditionelt får arbejdet sig igennem de større og tungere værker.
