Franciskanerklostret i Horsens.
Af Karsten Merrald Sørensen, ph.d.
Horsens var en forholdsvis stor købstad i middelalderen, og byen havde fem kirkelige institutioner. Sognekirken var Vor Frue Kirke, som besynderligt nok lå uden for den middelalderlige by ved kongsgården. Herudover var der St. Ibs Kapel i byens midte. Kapellet fungerede som sognekirkens annex, men med en klar fordeling, så kun sognekirken afholdt helligdagsmesser. I 1351 skænkede Valdemar Atterdag sine rettigheder over kirken og kapellet til Johanitterordenens moderkloster i Antvorskov. Herefter indrettede ordenen St. Hans Kloster på kongsgården med Vor Frue som kloster- og sognekirke, og klostrets prior skulle fungere som sognepræst. Vor Frue Kirke blev nedbrudt i 1540 efter Horsens havde været hærget af en storbrand. Velsagtens pga. sognekirkens placering uden for den middelalderlige by blev der sendt en ansøgning til paven i 1480 om, at det bynære St. Ibs Kapel kunne blive sognekirke i stedet. Tilladelsen blev givet og St. Ibs Kirke var sognekirke i tiden 1480-1532. En tredje gejstlig institution var hospitalet Helligåndshuset og den fjerde institution var spedalskhedshospitalet St. Jørgensgården uden for byen. Den største institution var imidlertid franciskanerordenens gråbrødrekloster inde i byen. Det blev stiftet i 1261. Klosterkirken spillede en stor rolle i byens religiøse liv, men mod slutningen af middelalderen blev den også præget af hadet over for tiggermunkene. I 1532 blev munkene tvunget til at forlade Horsens, hvorefter Klosterkirken blev givet til byen af kongen som ny sognekirke.
Hans Krongaard Kristensen har nu skrevet denne bog om Franciskanerklostret i Horsens, der udgives af Jysk Arkæologisk Selskab i samarbejde med Horsens Museum. Hans Krongaard Kristensen er formentligt den førende klosterarkæolog i Danmark, og efter han blev pensioneret fra sin stilling på middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet har Hans Krongaard Kristensen fået tid til at beskrive mange af de arkæologiske udgravninger, som har fundet sted de seneste 10-20 år. I 2014 udgav han det samlede oversigtsværk om klostre i det middelalderlige Danmark, og denne gang er det Franciskanerklostret i Horsens, som har fået en meget grundig og veldokumenteret beskrivelse i denne bog.
Hovedgrundlaget for bogens indhold er de udgravninger, som Horsens Museum og Aarhus Universitet gennemførte i årene 1999-2001. Der var tale om såkaldte uddannelsesudgravninger, hvor studerende fra arkæologistudiet fik praktisk erfaring. Bogen er opbygget med otte kapitler samt en ekskurs ved Lene Mollerup om dobbeltgraven i klosterkirken. Det første kapitel er en kort oversigt over tiggermunkeordenernes historie samt historien om klostret i Horsens. Herefter følger kapitler, der først dokumenterer de arkæologiske udgravninger og herefter leder os gennem byen og klostergrunden til klosterkirken og kirkens brug. Siden beskrives alle klosterbygningerne og genstandsmaterialet, der fremkom ved udgravningerne. Det sidste kapitel omhandler fundet af skeletter under gulvet.
Hans Krongaard Kristensen har en god pen. Han skriver godt, og til tider også meget ”mundtligt”. Dette skal forstås på en god måde, da man blandt andet også får en fornemmelse for, hvordan arbejdet på en udgravning kan finde sted. Et fint eksempel ses i kapitlet om skeletter under gulvet. I år 2000 var man nødt til at lade en del af udgravningen ligge stille, men åbent, i nogle uger på grund af eksamener på universitetet. Da holdet kom tilbage, skulle der bruges en del tid på oprydning, da udgravningen bar præg af, at der havde været afholdt havnefest i nærheden. Kristensen skriver videre: ”Hen på eftermiddagen denne dag var arbejdsopgaverne også ved at tynde ud. Én af de studerende spurgte, hvad hun nu skulle gøre. Jeg foreslog oprydning i skurvognen, men på grund af hendes skuffede ansigtsudtryk fik hun lov til at lave en afrensning i feltet.” Det skulle så vise sig, at den pågældende studerende kom til at finde en helt speciel dobbeltgrav, hvor en person var begravet oven på en anden person, vendt hver sin vej. Dette fund var meget usædvanligt, og jeg kan kun anbefale at læse bogen for at finde en forklaring.
Bogen om franciskanerklostret i Horsens er således på mange måder en typisk arkæologisk udgivelse om udgravninger. Hans Krongaard Kristensen formår dog at skrive en levende beretning kombineret med et væld af arkæologiske udtryk og grupperinger. Hertil er den rigt illustreret, hvor den klassiske rød-hvide målepind ses utallige gange. Det er fantastisk at få disse samlede udgivelser, og det er glædeligt, at Kristensen efter så mange år kan fremlægge historien om det store firelængede klosteranlæg i Horsens, hvoraf det kun er selve klosterkirken der stadig står tilbage.
