Kirkehistoriske Samlinger 2023
Af Leif Arffmann, fhv. provst
Grænsegængere bringer godt gods med sig.
Grænsegænger er i henhold til EU's retsregler en person, der bor i et land, men har fast arbejde i et andet. Kirkehistoriske Samlinger 2023 er et fremragende udtryk for, hvorledes det ikke alene er personer, men også tankegods, der går over grænserne, ikke mindst den dansk-tyske grænse.
Dette gælder i rent fysisk forstand, al den stund den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 fortsat indeholder materiale til nye historiske og kirkehistoriske indsigter. Det er særdeles interessant, at Kasper Bro Larsen fremdrager dokumenter fra det tyske udenrigsministerium, Auswärtiges Amt i Berlin, som omhandler kirkelige anliggender i Danmark under besættelsen. Jo, der var fra tysk side interesse for, hvad der rørte sig folkekirken, ikke fordi man her fandt nogen overdreven risiko for antityske holdninger, men fordi det for det tyske administrationsapparat var afgørende, at man var i stand til at vise sig som Førerens øjne og ører og fulgte med i alt, hvad der rørte sig i de besatte lande. Det undrer derfor ikke, at man i arkiverne støder på markante navne som biskop Fuglsang-Damgaard, provst K.L. Aastrup, sognepræst Knud Hansen, sognepræst Kaj Munk og sognepræst Harald Sandbæk. (Sidstnævnte ender dog i artiklen sin karriere som ”domprovst ved Holmens Kirke”).
I årene før Anden Verdenskrig var der ofte kontakt mellem danske og tyske teologer, også i spørgsmålet om den tyske kirkekamp mellem de nazistiske ”Deutsche Christen” og Bekendelseskirken, der stod for modstanden mod nazificeringen af den evangeliske kirke. Her spillede biskop Valdemar Ammundsen i Haderslev og det af ham organiserede økumeniske møde på Fanø i 1934 en vigtig rolle. Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen og Tine Reeh beskriver imidlertid i artiklen ”…en Oase i Ørkenen”?, hvorledes professor Frederik Torms virke i Luther-Akademie Sondershausen 1932-1939 også blev perspektiveret af stillingtagen for eller imod forsøgene på at nazificere den tyske evangeliske kirke. Torm oplevede, hvorledes man kunne blive spændt for den ene eller den anden vogn, hvis man ikke vejede sine ord på en guldvægt. Det kan ikke undgås, at man kommer til at tænke på nutidens mellemkirkelige arbejde og krydsfelterne i Ukraine og Palæstina.
Det fremgår også af Jens Rasmussens bidrag om Anders Sandøe Ørsted, ”Jura og kirkelove”, hvorledes den danske helstat i første halvdel af 1800-tallet fremmede forbindelsen mellem tænkere i den danske konges rige og de forskellige tyske stater. Jens Rasmussen beskriver for eksempel, hvordan Ørsted er inspireret af filosoffen J. G. Fichte og støtter sig til denne i modsætning til filosoffen Immanuel Kant. Kant mente, at der i straffelov skulle være tale om genoprettelse af balance vedrørende de brudte moralske principper, som lovovertræderen havde forbrudt sig imod. Heroverfor mente Fichte, at opgaven snarere er at forene borgerne i deres indbyrdes frihed, og det skal ske på en almengyldig måde ved hjælp af sikkerhed og ikke som hos Kant ved hjælp af en moralsk forudsætning. Kant vil have genoprettelse, Fichte sikkerhed. Ørsted holder sig til Fichte, og det er efter anmelderens opfattelse ikke underligt, al den stund, Ørsted færdedes i de kredse i København, hvor også Henrik Steffens fra tid til anden havde sin gang. Og just Steffens havde besøgt Fichte i Jena, således som det er beskrevet i Andrea Wulfs ”Prægtige Rebeller” (2023). Interessant er det også at se (s.75) hvorledes Ørsted foregriber vore dages kirkeretlige diskussioner om forholdet mellem ”Indre” og ”ydre” anliggender, idet han gør gældende, at man i enevælden endsige i enevoldskongens person aldrig havde kunnet udskille de kirkelige indre anliggender fra de ydre.
Det siger sig selv, at der i Reformationstiden var inspiration at hente sydfra i den nye danske kirke, også når dennes hellige bøger skulle stables på benene. I en meget veloplagt og lærd artikel fortæller Jens Lyster, hvorledes de første danske alterbøger blev til, og hvorledes det kræver megen flid og tålmodighed at efterspore disse. Lyster gør det i artiklen ”Den mytiske Alterbog 1564 søgtes, men en ukendt Alterbog 1569 blev fundet”. Alene titlen beskriver noget af processen, og det er særdeles interessant at læse, hvorledes de enkelte dele af alterbøgernes indhold bliver sat sammen. For det var jo disse, vores forfædre skulle lære kristendom ud fra, al den stund de færreste kunne læse.
Men Reformationstiden betød jo også, at den hellige skrift skulle oversættes til dansk. Her kunne der hentes direkte inspiration i Wittenberg, Rasmus Dreyer undersøger et eksempel herpå. Det sker i artiklen ”Reformationens danske hebraist: Hans Tausens oversættelse af De Fem Mosebøger (1535)”. Det fremgår heraf, at Hans Tausen har haft Luthers oversættelse liggende ved sin side, men der er ikke tale om direkte afskrivning, da Hans Tausen forsøger at forme sin oversættelse ud fra et meget grundigt arbejde. Det er således tale om, at Tausen både anvender den hebraiske tekst som forlæg, men også den græske Septuaginta-oversættelse samt den latinske Vulgata. Til støtte for denne proces ser det ud til, at Luthers oversættelse til tysk har været en følgesvend og inspirationskilde.
Kirkehistoriske Samlinger 2023 indeholder også Kurt E. Larsens gode og fyldige oversigt over dansk kirkeliv. Denne gælder for 2022, og periodiseringen gør, at læseren med spænding afventer beskrivelsen af, hvad der videre skete med SVM-regeringens kirkepolitik i 2023.
De seks småstykker er:
Hans Blosen: ”Nådefader – eller den af mystikken prægede Nådestol?”
Stine Juul Andersen: ”Kurfystinde Elisabeths salmebog og ligprædiken”. Sidstnævnte blev holdt af den fra udsagnet ”På Rådhuset med Moses” kendte Johann Agricola.
Rasmus Dreyer: ”Reformationshistorie på scene og på vers. Om reformationsteater og reformationserindring i Peder Hegelund digtning.” Her føjes nye sider til beskrivelsen af Ribe som et kulturelt og teologisk kraftcenter i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet.
Rikke Ilsted Kristiansen og Martin Wangsgaard Jürgensen: ”Verden er mig honning sød. Et nyopdaget epitafium i Hornslet Kirke. ” Her vises, hvorledes nyopdagelser i kirkerummet kan føre til nye indsigter.
Carsten Bach-Nielsen: ”En nyopdukket tekst af Kingo? Thomas Kingo og borgmester Christen Caspersøn Schøller, Køge”. Her påvises med overblik og akkuratesse, at selv en kisteplade kan indeholde værdifulde tekster.
Jes Fabricius Møller: ”Jens Matthias Eriksen, en biografisk skitse”, et godt eksempel på præstebiografi.
Anmelderen har et hjertesuk: Det synes, som om den trykkemæssige og billedgengivelsesmæssige kvalitet er gået den gale vej. Men det er der forhåbentlig muligheder for at ændre. Indholdet fejler derimod intet. Der er virkelig meget godt gods at hente i Kirkehistoriske Samlinger 2023. Anmelderen kan anbefale værket på det varmeste, og læseren skal ikke lade sig afskrække af de mange noter. Også her er der skatte at finde!
[Historie-online.dk, den 26. marts 2024]
