Mariager Kloster
Af Karsten Merrald Sørensen, museumsleder, ph.d.
Hans Krongaard Kristensen betegnes af mange som den førende klosterarkæolog i Danmark. Det er i den grad bemærkelsesværdigt – og prisværdigt – hvor mange publikationer Hans Krongaard Kristensen kan udgive, især i tiden efter sin pensionering som lektor i middelalderarkæologi på Aarhus universitet.
Det er tydeligt, at Hans i sit studie- og arbejdsliv ofte har ”gemt” i en skuffe, når han af forskellige årsager ikke havde tid eller mulighed for at publicere sine resultater. Dette kommer alle os interesserede læsere til gode i disse år. Inden for de sidste 7-8 år har Hans Krongaard Kristensen skrevet om en stor mængde forskellige klostre i Danmark som klosterkirken i Øm, Børglum Domkirke og Kloster, Vitskøl Kloster, Franciskanerklostret i Horsens og Tvillum Kloster. Hertil har Hans bidraget til fortællingen om danske byer i middelalderen og særligt udgivet det store og flotte værk Klostre i det middelalderlige Danmark, hvor læserne fik en rigtig god og bearbejdet bog om klostre og klostervæsen i Danmark.
Nu er tiden kommet til Mariager Kloster. Oprindeligt var det et birgittinerkloster, der havde et meget større omfang, end hvad der er tydeligt i dag. På sit højeste var Mariager Kloster det største bygningskompleks i Jylland.
Hans Krongaard Kristensen bearbejder både det arkæologiske materiale, de skriftlige kilder og gamle tegninger for at beskrive dette specielle klosters bygningshistorie. Birgittinerordenen blev grundlagt af den hellige Birgitta af Vadstena i 1370. Snart voksede ordenen, og der blev grundlagt nye klostre i Sverige, Norge, Finland, Estland, Nordtyskland og Danmark, hvor der oprettedes klostre i Maribo i 1416 og altså i Mariager i 1446.
Mariager Kloster voksede sig endog meget stort. Klostret blev tilgodeset af en mængde stormandsslægter og blandt andet også Christian 1. Ordenen modtog søstre og brødre fra store slægter, og alle skulle yde en medgift ved indtræden i ordenen. Denne medgift var ofte en mængde gods, hvis afkast skulle forsørge dem med føde og klæder resten af deres liv. Ved reformationen besad Mariager Kloster mere end 550 bondegårde og huse samt 31 skove, otte møller og otte kirker. Hertil var klostrets bygningsmasse vokset til et enormt anlæg. Efterhånden voksede Mariager By op i tilknytning til klostret, men dog først for alvor med købstadsrettigheder efter reformationen, hvor klostret til gengæld blev nedlagt.
Efter reformationen levede klostret kortvarigt videre som kloster, men allerede fra midten af 1540’erne overgik Mariager Kloster til at blive et kongeligt len. Lensmanden skulle fortsat sørge for søstrene og brødrene, hvilket kunne vare længe. Den sidste nonne i Mariager døde først i 1585. Herefter var Mariager Kloster et almindeligt len.
Klostret blev hårdt medtaget af krigene i første halvdel af 1600-årene, hvor Jylland flere gange blev besat, plyndret og afbrændt af fjendtlige styrker. Det efterhånden forfaldne Mariager Kloster blev i 1664 solgt af Frederik 3. til nogle af kongens kreditorer i Hamborg. Siden blev klostret solgt videre ad flere omgange.
Bygningsmassen led stor skade efter reformationen. Der var ikke det samme behov for det middelalderlige klosterkompleks, og med tiden forsvandt det meste. I vore dage er der kun bevaret en mindre del af den engang så store klosterkirke og en enkelt fløj fra brødrenes gård.
Hans Krongaard Kristensen har selv bidraget ved tidligere udgravninger i Mariager, og han har nu med sikker hånd og pen bidraget til formidlingen af dette specielle kloster i den danske middelalderhistorie. Bogen kan klart anbefales, og vi venter i spænding på den næste bog fra arkæolog og lektor emeritus Hans Krongaard Kristensen.
Historie-online.dk, den 24. oktober 2018
