… og gjorde danerne kristne
Af Maria Lauridsen, museumsinspektør Odense Bys Museer
Bogen er på 271 sider, og den indledes med et forord, en litteraturbeskrivelse samt et afsnit om samtidige kilder. Herefter har bogen har 21! hovedafsnit, hvoraf fem er ekskurser og hertil et utal af underafsnit. Det virker dog lidt tilfældigt, hvad der fremhæves som hovedafsnit.
Bogen afsluttes med en litteraturliste og to noteafsnit. Selve bogen omhandler samfundet og religion i perioden i årene 400-1200. Vi præsenteres for både Asatroens og kristendommens indførelse i landet, vi hører om samfundets rangorden og love, og vi kommer forbi kirkebyggeri og meget andet. Det er således ikke en bog om religion, men en bog om hvordan religionen er en bagvedliggende faktor for samfundets udvikling.
Det er store og meget spændende emner, som forfatteren beskriver meget subjektivt. Det er der intet forkert i, desværre er det dog ofte uden en kildeangivelse til dokumentation, og når angivelsen er der, er det ofte med en henvisning til Wikipedia, danmarkshistorien.dk ol. Med forfatterens egne ord er det for at holde sig opdateret med den nyeste viden, men her bør det ikke være nødvendigt at sige, at det altså ikke er nok at læse korte synteser. Her skal man gå til primærkilder. Det gør det desværre vanskeligt at følge op på de påstande, der skrives i bogen.
En af de kilder, der dog bruges til at belyse samfundet, er Bibelen og især det Gamle Testamente. Forfatterens argument herfor er, at det er almene regler, der er sammenfaldende med andre kulturer på samme udviklingstrin og med en mere eller mindre nomadisk baggrund. Men der er altså ikke meget nomadisk baggrund over samfundet heroppe i denne periode og ydermere er det jo netop i dette tidsrum, at landsbyen i det danske område bliver stedfast. Derudover så er det Gamle Testamente jo på ingen måde samtidigt med den periode, der behandles i bogen. Derfor er det i mine øje en megen ”farlig” kilde at bruge til at belyse det danske samfund i perioden. Ofte bruger forfatteren Israel og det Gamle testamentes beskrivelser af begreber som en indledning til at vurdere samme begreb i vores område. Her drages andre mere relevante kilder som vores landsskabslove ind i diskussionen af begreberne som for eksempel Kraft, Sandhed/ærlighed, Straf m.m.
Jeg må indrømme, at jeg faktisk havde rigtigt svært ved at læse bogen. Den er simpelthen for præget af alt for mange ikke understøttede påstande. Et eksempel herpå er i afsnittet om Hor. Her nævnes et moselig af en ung kvinde, der er blevet henrettet med et kølleslag i hovedet. Hun var glatraget på den ene side af hovedet og det får forfatteren til at overveje om hun kan have bedrevet hor. Desværre er der ingen klar henvisning til hvilket moselig der er tale om, men det er formentligt tale om Moselig Vindeby 1 fra Sydslesvig. Da man fandt liget, blev det formodet at der var tale om en pige, og flere mente dengang at hun var blevet henrettet på grund af utroskab. I dag vurderes liget dog at være en ca. 16-årig dreng, som i øvrigt dateres til førromersk jernalder.
Der er ingen tvivl er om, at det er et emne og en periode, der optager forfatteren, men grundet de mange udokumenterede påstande bliver det ikke interessant for mange andre end forfatteren selv.
[Historie-online.dk, den 19. januar 2022]
