Tro versus tro
Af Birgitte Arffmann. Tidligere sognepræst i Vejle
Det er en nødvendig bog, professor Peter Lodberg har skrevet. Nødvendig i den forstand, at tro er et aktuelt emne; men det behandles ikke altid lige indsigtsfuldt, og derfor falder Peter Lodbergs nye bog på et tørt sted i dagens offentlige debat.
Det er en historisk bog, den handler om troens historie og om kristendommens forhold til både ateisme og andre religioner gennem 2000 år. Bogens undertitel er væsentlig, for kristendommens historie er fyldt med konflikter, både mellem de kristne indbyrdes og i forhold til andre religioner. Mange mennesker i vores egen tid vil mene, at religion ikke giver andet end konflikter og spektakel, og derfor bør man afholde sig fra nogen form for gudsdyrkelse. Men forfatteren gør sobert og grundigt rede for, at historien om den kristne tro også er en historie om dialog mellem religioner i 2000 år.
Bogen er en fornøjelse at læse. Peter Lodberg er en lærd mand, og han skriver godt. Han deler gavmildt ud af en særdeles omfattende viden. Det er ikke sikkert, at læseren er enig med ham – her tænker jeg særligt på hans gennemgang af Martin Luthers udfald mod både tyrkere og jøder i kapitel 5 ”Anti-Krist i reformationstiden”. Men Peter Lodberg er også en rummelig mand, der mener, at der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed også inden for troens verden.
Den tanke er ikke ny, og også her kan læseren måske blive overrasket over, hvor mange interessante mennesker, der i løbet af de sidste 2000 år har gjort en indsats for at erstatte krig med dialog og plads til forskellighed.
Endelig er bogen meget indholdsrig, forfatteren bringer sin læser vidt omkring i løbet af bogens kun 312 sider.
Vi begynder med forholdet mellem Europa og Mellemøsten og fortsætter til gudsbegrebet i Bibelen og den spirende kristendom i oldkirken. Meget tidligt begynder vandene at skilles, eftersom allerede apostlene Peter og Paulus indser, at de må gå hver sin vej, når de bringer evangeliet ud til både jøder og grækere. Nogle af de første kristne blev betragtet som ateister, fordi de nægtede at tilbede den romerske kejser som gud, hvilket var ganske uforståeligt i den antikke verden, hvor man var vant til en mangfoldighed af guder. Ateismen kendes således helt fra begyndelsen og har i vores egen tid antaget nye former.
Diskussionerne om tro versus tro fortsætter fra oldkirkens dage op igennem middelalderen. I kapitel 4, der har overskriften ”Gud og afguder i middelalderen” møder vi både korstogstanken og pilgrimstanken. Korstogene organiseres for at befri Jerusalem fra muslimerne, og pilgrimmene vandrer langt for at besøge de steder, hvor Jesus fra Nazareth selv færdedes. Til troen i middelalderen hører også flere af kirkefædrene, for eksempel Thomas Aquinas, middelalderens mest fremtrædende teolog, der stadig har stor indflydelse på den katolske kirkes teologiske tænkning.
Martin Luther og reformationstiden med den efterfølgende Trediveårskrig behandles på en måde, så mange læsere, der er vant til den traditionelle lutherske helgenkåring af den store reformator må spærre øjnene op. Martin Luther levede og skrev i en voldsom brydningstid, hvor tyrkernes hære stod lige foran Wiens porte og spredte rædsel i hele Europa. Hans sprog er så kraftfuldt, at eftertiden må lægge afstand til visse dele af hans forfatterskab. Det gælder især hans skrifter mod jøderne og tyrkerne. Men her gøres der så grundigt rede for baggrunden for Luthers grovheder, at læseren kommer godt rundt om hele problematikken og får en vis forståelse for Luthers indædte kamp mod både jøder og tyrkere og papister og oprørske bønder og sværmere.
Grundtvig havde sin egen meget specielle fortolkning af historien og af kristendommens betydning. Efter denne anmelders mening hører bogens 7. kapitel, ”Troens frihed”, hvor forfatteren gennemgår Grundtvigs store skrift ”Christenhedens Syvstjerne” (1854-55) til blandt bogens højdepunkter.
I bogens to sidste kapitler med overskrifterne ”Teologiske nyansatser” og ”Modernitetens fortællinger” får læseren blandt andet indblik i kristen mission, for eksempel Jens Christensens virke i Pakistan og i den katolske kirkes forhold til religionsdialog, herunder hvor forskelligt de senere paver forholder sig til begrebet frelse. Kan et menneske blive frelst, hvis det ikke er katolik?
Henimod slutningen runder vi ny-ateismen med blandt andet den engelske evolutionsbiolog Richard Dawkins og hans indædte kamp imod enhver form for gudstro.
Eftersom bogen rummer en gennemgang af 2000 års historie om tro og om kampen om den rette tro og lære er der mange forhold og personer, der omtales temmelig kortfattet.
Men hvis læseren har fået blod på tanden og lyst til at læse mere, er bogen forsynet med en righoldig litteraturliste til inspiration for videre studier. Desuden er der bagest i bogen en meget nyttig tidslinje, begyndende med år 700 før Kristi fødsel, hvor størstedelen af teksterne i Det Gamle Testamente blev til og helt frem til 2010, hvor Det Arabiske Forår indledtes. Ligeledes kan man bagest i bogen orientere sig i en gennemgang af de begreber, der omtales i bogen og som ikke kan forudsættes bekendt.
Hvor diskussionerne om tro ofte kan blive skingre i den offentlige debat, viser Peter Lodberg i sin bog om tro versus tro, at netop troen kan være vejen til en bedre og mere fredelig verden – hvis ellers vi kunne tale ordentligt med hinanden på et oplyst grundlag. Det er dette oplyste grundlag for den gode samtale, der er bogens styrke og sigte.
[Historie-online.dk, den 10. marts 2021]
